Prøv avisen

Hvem skal arve en død mands frosne sæd?

Kernefamilien og idéen om ”den gode familie” bruges som begrundelse, når man skal forklare, hvorfor æg og sæd fryses. Foto: Nima Stock/ritzau

I dag kan man få børn ved hjælp af nedfrossen sæd fra en død mand – men bør man? Og hvor gammel må en kvinde være, før hun føder første gang? Stort forskningsprojekt vil kortlægge, hvilke forestillinger der ligger til grund for praksis og lov omkring fertilitetsteknologien og finde nye veje til at tackle den

Hvorfor vælger en kvinde at fryse sine æg, så hun bogstavelig talt har noget i banken til den dag, hun ønsker at få et barn?

Charlotte Kroløkke, professor ved Institut for Kulturvidenskaber og Kulturstudier på Syddansk Universitet, har interviewet 16 amerikanske kvinder, som har frosset deres æg. Deres fortællinger var forunderligt gammeldags; den mening, de gav deres valg, stod i komplet kontrast til den spritmoderne teknologi, de benyttede sig af.

For kvinderne ønskede en kernefamilie. De havde en forestilling om romantisk kærlighed, der burde gå forud for og danne rammen om et barn og dets opvækst. Og da manden ikke var der endnu, frøs de æggene ned, så drømmen måske kunne realiseres, når han kom.

”Jeg havde en forventning om, at ny teknologi gav nye fortællinger omkring familie og fertilitet, men jeg blev forbavset over, at det var så gamle fortællinger. Det handlede meget om, at kvinderne brugte en ny teknologi til at sikre sig, at de kunne forblive traditionelle,” siger Charlotte Kroløkke.

Samtalerne med de 16 kvinder var en forløber til et stort forskningsprojekt, som hun leder, og som i foråret blev bevilget knap seks millioner kroner af Det Frie Forskningsråd. Ice Age-projektet handler om de fryseteknologier, der sikrer opbevaring af menneskelige æg, sæd, æggestokvæv og embryoner (befrugtede æg) – og som for altid har sprængt naturens ældgamle rammer for, hvordan mennesker kan reproducere sig selv.

Andre læser lige nu