Hvem skal bestemme, hvad tryghed er?

Valg til bestyrelsen for én af Danmarks største sociale fonde, Trygfonden, kan afgøre, om virksomheder, der ansætter handicappede, fortsat støttes af fonden. En gruppe unge kandidater opfordrer til at tage værdigrundlaget alvorligt

Fra venstre Magnus Pedersen, 27 år, Monika Skadborg, 21 år, og Jonas Jensen, 28 år, er alle kandidater til valget til Tryghedsgruppen. Hvis de bliver valgt ind, vil det være første gang, at unge under 30 år er med til at uddele penge gennem fonden. ”For mig er det tryghed at være med til at sikre udsatte mennesker et arbejde,” siger Magnus Pedersen.
Fra venstre Magnus Pedersen, 27 år, Monika Skadborg, 21 år, og Jonas Jensen, 28 år, er alle kandidater til valget til Tryghedsgruppen. Hvis de bliver valgt ind, vil det være første gang, at unge under 30 år er med til at uddele penge gennem fonden. ”For mig er det tryghed at være med til at sikre udsatte mennesker et arbejde,” siger Magnus Pedersen. Foto: Paw Gisel.

Telehandelshuset i Taastrup på Sjælland ligner ved første øjekast enhver anden telemarketing-virksomhed:

Et kontorlandskab af optimistisk smilende sælgere med headset i ørerne, der gør, hvad de kan for at overbevise stemmen i den anden ende. Og så alligevel.

For mange af sælgerne sidder med ansigtet helt oppe ved skærmen, som enten har meget store bogstaver eller med stemmeaflæsning fortæller, hvad der står. Enkelte af sælgerne har lysdæmpende briller på. Telehandelshuset er nemlig én af de danske virksomheder, der gør en dyd ud af at ansætte handicappede eller mennesker med funktionsnedsættelse - i dette tilfælde blinde eller svagtseende. n af de ansatte, Hans Struer på 61 år, arbejdede som kok i 26 år, indtil han pludselig fik nethindeløsning, først på det ene øje, og siden begyndte det andet øje også at få det karakteristiske, mælkehvide skær.

”Jeg tænkte: Nu bliver det hele godt nok meget besværligt. Jeg havde været vant til at køre bil hver dag, og pludselig kunne jeg kun se lidt lys og kontraster,” siger han.

Hans Struer blev opsagt fra sit job, men fik kontakt til Telehandelshuset gennem sin fagforening. Det er 10 år siden, han blev ansat, og han regner med at blive, til han skal på pension. Hans Struer står især for kontakten til cateringfirmaer og leverandører af frokostordninger og kan på den måde bruge sin baggrund som kok aktivt.

”For mig er det livskvalitet at have et arbejde og noget at stå op til. At jeg ikke er 'slået hjem', men kan bruge det, jeg har,” siger han.

Telehandelshuset har de seneste to år fået støtte fra Danmarks største sociale fond, Trygfonden, via Den Sociale Kapitalfond, til sit arbejde med at uddanne og ansætte svagtseende. Men det kan snart være slut, afhængigt af udfaldet af det valg til Trygfondens bestyrelse, den såkaldte ”Tryghedsgruppe”, der netop er skudt i gang.

Gruppens formue udgør 37 milliarder kroner, penge der stammer fra overskuddet i forsikringsfirmaet Tryg, og formuen er blevet et kernetema i valget. En del af de opstillede kandidater ønsker at kanalisere en større del af overskuddet ud i bonus til kunderne. Men det kan betyde en halvering af de midler, der ellers årligt uddeles til sociale formål, i alt 550 millioner kroner.

Med kampagnen ”Bevar Trygfonden” på Facebook forsøger en gruppe unge kandidater nu at skabe opmærksomhed om den problematik og om vigtigheden af fortsat at støtte socialt engagerede virksomheder.

En af kandidaterne er 21-årige Monika Skadborg, der til daglig læser til ingeniør på Danmarks Tekniske Universitet. Hun har en helt personlig interesse i fondens fremtid.

”For nogle år siden fik jeg konstateret multipel sclerose. Det er nok noget af det mest utrygge, der kan ske, fordi det er så uforudsigelig en sygdom. Det kan sætte sig på nerverne eller på synet, og alt efter, hvor det rammer, kan det betyde, at jeg måske ikke kan arbejde som ingeniør. Det vil jeg godt kunne, hvis jeg kommer til at sidde i kørestol. Men ikke, hvis jeg bliver blind,” siger hun.

”Derfor blev jeg også vildt irriteret, da det gik op for mig, at det selskab, jeg er forsikret i, er ved at skære ned på de midler, der gives til at for eksempel udsatte kan få et job. Og så gav vi os til at lave larm og ballade på Facebook,” griner hun.

Valget til Tryghedsgruppen løber frem til den 3. februar, og indtil nu har 13 kandidater bakket op om en erklæring, der modsætter sig en opsplitning af Tryghedsgruppens formue.

I Telehandelshuset har direktør Connie Hasemann installeret en klokke midt i rummet, hvor sælgerne sidder. Når en medarbejder har gjort et salg eller booket et møde med en kunde, giver man lige klokken et ring. Det sker forbløffende tit.

”Jeg har nogle medarbejdere, som er utroligt loyale og motiverede. Og så har de jo skærpet deres andre sanser end synssansen. Modsat mange andre i den her branche, så lytter de rent faktisk til det, folk siger i telefonen.”

Midlerne fra Trygfonden, et lån på en million kroner, som nu er ved at blive tilbagebetalt, har indtil nu betydet, at virksomheden har investeret i bedre lokaler og it-udstyr. Og, ikke mindst, mulighed for at ansætte flere medarbejdere med synshandicap, fortæller Connie Hasemann.

”Det giver en slags tryghed at vide, at man ikke er 'alene i båden' med den tanke, at mennesker med handicap har en værdi,” siger hun.

Foto: Paw Gisel