Mellem 5500 og 6500 danskere dør hvert år alene, viser tal fra Rigspolitiet, som har opgjort antallet af dødfundne i perioden 1997 til 2001 for Kristeligt Dagblad. Det svarer til 10 procent af alle dødsfald.
- Det er tragisk og forfærdeligt, at det sker, men det er jo en konsekvens af, at mange bor alene eller kommer til det. Ikke mindst kvinderne, der overlever deres mænd, er udsatte, siger tidligere socialminister og overvismand Bent Rold Andersen, der i de senere år især har markeret sig som en meget skarp kritiker af ældreplejen.
Det store antal af dødfundne dækker over forskellige grupper. Dels ældre, der bor alene, dels selvmordere og dels folk, som blot er faldet om, mens de var alene hjemme. Men det er så stort et tal, at Bent Rold Andersen opfordrer til, at vi bliver bedre til at holde øje med hinanden, ikke mindst vore ældre medborgere.
- I de fleste tilfælde har der været mange forvarsler om, at det går den vej for den gamle, og der kan familien, hjemmeplejen og naboerne være mere opmærksomme. Det eneste, man kan gøre, er at besøge dem tit og råde dem til at flytte i kollektiv bebyggelse som plejehjem eller ældreboliger. Men man kan jo ikke tvinge folk, og foretrækker de at være alene og ikke være overrendt, er der ikke meget at stille op, siger Bent Rold Andersen, som også opfordrer de ældre til at være med i telefonkæder, så de hver morgen ringer til hinanden og på den måde giver et livstegn fra sig.
Storbyfænomen
I 1994 blev der lavet en undersøgelse om dødfundne i Københavns Kommune og i Storstrøms Amt. Den viste, at risikoen for at dø alene er betydeligt større i storbyen end i landamtet. Det er således 15 procent af københavnerne, der dør uden at have andre om sig, mens det i Storstrøms Amt er syv procent.
- Det at dø alene er et storbyfænomen, og det hænger sammen med den stigende individualisering. Den ukendte nabo, som vi ikke er i familie med, interesserer os ikke, men jeg er også bekymret for, at familien heller ikke føler sig ansvarlig over for de gamle familiemedlemmer. Vi overlader megen omsorg til det offentlige, men personalet er mere optaget af deres faglighed end af at være en erstatning for familien, siger psykiater, dr. med. Preben Brandt fra »Projekt Udenfor« - et projekt for hjemløse.
Bent Rold Andersen, der bor i Næstved, mener også, at der er tale om et storbyfænomen og siger, at der er mere spontan kontakt på landet og i købstæderne.
- Vores nabo er 80 år, og når vi henter vores egen avis i postkassen, tager vi også hans med op og lægger på dørmåtten. Hvis ikke den bliver taget ind i løbet af dagen, ved vi, der er noget galt. Det er også en måde at holde øje med hinanden på, siger Bent Rold Andersen.
Hvor længe de døde ligger, inden de bliver fundet, er der ingen, der har gjort op, men de kilder, Kristeligt Dagblad har talt med, siger, at langt de fleste bliver fundet i løbet af et døgn eller to. Enten af et familiemedlem, af den kommunale madudbringer eller af hjemmeplejen.
- Jo hyppigere man har kontakt med de gamle, jo større er chancen for, at man er opmærksom på, hvordan den gamle har det. Og dør de så alligevel alene, er der i hvert fald ikke så stor risiko for, at de kommer til at ligge længe, siger Preben Brandt.
dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk
Side 9 og 10