Prøv avisen

Ekspert: Kortere skoledage kræver, at skolen ikke sænker ambitionerne

Dreng med skoletaske i skole på første skoledag i 0. klasse på Sortedamsskolen på Østerbro. Her sidder han i skolegården på klatrestativ med sin skoletaske. Foto: Christian Lindgren

I 52 ud af 98 kommuner er der klasser eller skoler, som har integreret den såkaldte understøttende undervisning i fagtimer med flere lærere, viser opgørelse fra KL. Skolechefer er bekymrede, men ifølge forsker behøver en kortere skoledag ikke gå ud over kvaliteten

Danske børns skoledag er i år blevet gennemsnitligt en smule kortere.

Siden skolereformen trådte i kraft for to år siden, har stadig flere klasser og skoler nemlig fået dele af den understøttende undervisning konverteret fra at være ekstra tid på skemaet til at være en integreret del af fagtimerne, hvor der til gengæld er to professionelle voksne i timen. Understøttende undervisning er betegnelse for hovedparten af den ekstra tid på skemaet, som ligger ud over de egentlige fagtimer i dansk, matematik og så videre, og som blev indført med reformen.

Det fremgår af en opgørelse, Kommunernes Landsforening, KL, har foretaget blandt samtlige 98 danske kommuner, og som KL offentliggør i dag. I alt 52 kommuner har ”skoler, hvor man har konverteret understøttende undervisning til fagopdelt undervisning med flere voksne i klassen”, som det formuleres. Præcis hvor mange klasser og skoler der er tale om, varierer meget fra kommune til kommune. Og afhængigt af klassetrin er det mellem en og fire lektioner om ugen, skoledagen dermed afkortes med. Typisk har kommunalbestyrelsen overladt det til et fagudvalg, skolelederen eller skolebestyrelsen at beslutte, om den enkelte skole må konvertere understøttende undervisning, oplyser KL.

Hos så vel Skolelederforeningen som Børne- og Kulturchefforeningen vækker det ikke lutter begejstring, at skolebørnenes dage er blevet lidt kortere igen. Begge steder holder man fast i, at der var en rigtig intention i reformen om, at længere skoledage skal befordre et fagligt løft, en mere varieret skoledag og en reduktion af den negative sociale arv.

”Der kan være fordele i, at skoler kan bruge muligheden til at genindføre tolærertimer, som ellers var sparet væk. Og der kan for lærere og pædagoger være en fordel i, at man får mere tid på dagen til at holde møder med hinanden. Men vi synes ikke, at skoledagen var blevet for lang,” siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

”Især ikke for de ældre elever, som for manges vedkommende bruger den ekstra fritid til at sidde alene hjemme med en computer. Jeg mener, at vi risikerer at svigte en gruppe elever, som ikke går til en fritidsaktivitet eller går hjem til en far eller mor, der venter med boller og kakao, men til et tomt hus,” tilføjer han.

Formanden for de kommunale skolechefer i Børne- og Kulturchefforeningen, René G. Nielsen, er også betænkelig og påpeger, at ifølge den paragraf, folkeskolelovens paragraf 16b, som giver mulighed for at erstatte understøttende undervisning med tolærertimer, kan dette kun lade sig gøre, hvis der er en konkret pædagogisk begrundelse for det i den enkelte klasse.

”Nogle kommuner er vældig ’large’ med dispensationer. Der kan være årsager til, at klasser med specifikke udfordringer får flere tolærertimer. Men vi må holde fast i, at idéen er, at dispensationen skal gives til 5. b. i ét skoleår, ikke til alle 5. klasser eller hele skolen på én gang,” siger René G. Nielsen, som især er bekymret for, at den afkortede tid til understøttende undervisning fører til, at lovens intentioner om en mere varieret skoledag med praktiske forløb og undervisning uden for skolen ikke bliver ført ud i livet.

Ifølge Mette With Hagensen, formand for foreningen Skole og Forældre, er det afgørende, at der skal være en konkret pædagogisk eller trivselsmæssig begrundelse for, at den enkelte klasse får et lavere timetal, men til gengæld flere tolærertimer.

”Tolærertimer kan være et godt pædagogisk værktøj. Men jeg er bekendt med, at man mange steder begrunder konverteringen med, at man ikke kan få den understøttende undervisning til at fungere, og dét er ikke godt nok. Det vigtige er, at vi kan gå fra alene at diskutere dagens længde til, at man lokalt kan afgøre, hvordan man får den bedste kvalitet i undervisningen,” siger hun.

Det var i sin tid SF, der fik den omtalte paragraf 16b med i det brede folkeskoleforlig, der blev indgået i 2013. Partiet havde ønsket sig en garanti for tolærertimer i den nye skolelov, men fik muligheden for at konvertere UU-timer som plaster på såret for, at der ikke var penge hertil. I første omgang tolkede kommunerne imidlertid paragraffen meget snævert til kun at kunne komme på tale i klasser med for eksempel autister blandt eleverne, påpeger Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef ved VIA University College. Men den opfattelse har Ellen Trane Nørby (V) ændret på, efter at hun i sommeren 2015 overtog undervisningsministerposten fra socialdemokraten Christine Antorini og efterfølgende udsendte et såkaldt hyrdebrev til kommunerne, som konkret gjorde opmærksom på muligheden for, at paragraffen lokalt kan bruges til at skabe en lidt kortere skoledag.

”Ministerens budskab var: ’Brug jeres frihedsrettigheder’. Det flugter med hendes partis ønske om en mere decentralt styret skole. Men udfordringen består i samtidig at sige, at man ikke neddrosler ambitionerne,” siger Andreas Rasch-Christensen, som personligt vurderer, at det sagtens kan lade sig gøre at have en lige så varieret, ambitiøs og fagligt fordybende undervisning på kortere tid, hvis skolen griber det rigtigt an.

”Risikoen er, at den understøttende dimension forsvinder. Hvis en skole bare dropper den understøttende undervisning og blot leverer almindelig fagundervisning med to voksne, forsvinder intentionen med loven. Men rundt i landet eksperimenterer man med at integrere understøttende undervisning bedre i fagtimerne, så det ikke ligger som et flagrende element i skoledagen, man ikke rigtig har hold på,” siger forskningschefen, som nævner, at blandt andre Lyngby-Taarbæk Kommune har udmærkede resultater med dette:

”Hvis man kan rumme variationen og fagligheden inden for færre timer ved strategisk at arbejde med to voksne, er det da udmærket. Der er ingen grund til at gøre skoledagen længere end højst nødvendigt.”