De følger hinanden fra vugge til grav. Sådan siges det i hvert fald tit om søskende, men i en hel del tilfælde er det faktisk ikke virkeligheden. For mens de fleste voksne danskere har tætte forhold med deres søskende, så er der også dem, der ikke har kontakt. Hele 19 procent svarer i en undersøgelse lavet af Yougov for Kristeligt Dagblad, at de har mistet kontakten med en eller flere af deres søskende – de 13 procent som resultat af, at de selv eller deres søskende brød kontakten, mens de 6 procent skyldes andre årsager.
Jørn Nedergaard, der er advokat og arbejder som mediator mellem blandt andre søskende, oplever, at familiekonflikter er taget til gennem årene, og at det måske kan være en af forklaringerne på de høje tal.
”Det kan skyldes den måde, vi lever på i dag. Vi er mere uafhængige. Både i ægteskabet og familieforhold kan vi klare os selv. Der skal ikke så meget til, før vi vælger at sige, at så kan det være lige meget, så går jeg mine egne veje, og jeg behøver ikke kæmpe med det,” siger han.
Der kan være tilfælde, hvor brud med søskende er nødvendigt, men i langt de fleste tilfælde er det ikke en mindre smertefuld løsning, mener Jørn Nedergaard.
”Søskende er vigtige relationer for os som mennesker og har afgørende betydning for, hvordan vi identificerer os. Det kan vi ikke løbe fra. Jeg møder søskende, der har brudt med hinanden, men efter årtier må indse, at problemstillingerne ikke er forsvundet af den grund. De har stadig liv i underbevidstheden.”
Også Helle Birkholm-Buch, der er psykolog med speciale i søskende, oplever, at synet på søskende og deres betydning for hinanden er blevet udfordret af tidens mere individualistiske menneskesyn.
”Der har været en antagelse af, at børn skal være selvstændige, men det er en fejl ikke at lære sine børn at være afhængige af hinanden. De skal forstå, at deres personlige velbefindende er forbundet til gode nære relationer – også til deres søskende. Vi er forbundne med hinanden, og den forbundethed lærer vi ikke børn noget om, hvis de vokser op med en idé om, at de skal kunne klare sig uden andre,” siger hun.
Cand.psych. Margrethe Brun Hansen, der er forfatter til bogen ”Søskende – et livslangt venskab?”, plejer at opfordre søskende til at ”sluge de kameler, de kan”.
”For når man bliver ældre, får man måske brug for at kunne vende tilbage til en tættere relation med sine søskende,” siger hun.
Men så er der også de tilfælde, hvor et brud er nødvendigt, fremhæver hun, og det er ikke kun i tilfælde, hvor der for eksempel er kriminalitet eller andre ekstremiteter på spil. Det kan blandt andet handle om en oplevelse af, at forældrene ikke har givet deres børn lige meget kærlighed.
”Hvis man for eksempel er vokset op som følelsesmæssig prygelknabe i familien, og der har været en skævdeling i kærligheden, så er det ofte ikke forældrene, men ens søskende, man bliver vred på. Over at de soler sig, mens man selv føler sig overset,” siger Margrethe Brun Hansen.