Prøv avisen

Hver femte dansker læser aldrig bøger

Knap en femtedel af den danske befolkning læser aldrig bøger, afslører en ny rapport, som Kulturministeriets bog- og litteraturpanel netop har offentliggjort. Foto: Gregers Tycho/ritzau

Bogen og læsningen har det godt, men knap hver femte voksne dansker læser aldrig bøger. Ifølge forskere er bogen stadig en af de tydeligste markører for, hvor godt man klarer sig i livet. Hvis man ikke læser, bliver man, hvor man er

For nylig undersøgte sociologer en gruppe normaltbegavede danske børn, som er enæggede tvillinger og er blevet sørget lige godt for, men hvor det ene barn har fået læst flere godnathistorier end det andet. Undersøgelsen viste, at man med meget stor sandsynlighed kan forudsige, at den tvilling, der er blevet læst mest for, vil klare sig bedst i livet. Så stor betydning har bøger i et menneskes liv.

Det fortæller Mads Meier Jæger, professor i sociologi ved Københavns Universitet, som har fået offentliggjort resultatet af sin tvillinge-undersøgelse i det videnskabelige tidsskrift Social Science Research. Konklusionen er, at mængden af tidlig påvirkning fra bøger og anden såkaldt kulturel kapital har stor betydning for uddannelse, beskæftigelse og succes senere i livet.

”Det er ret entydigt, at boglæsning – især af faglitteratur og andet end den allerletteste skønlitteratur – er en vigtig del af, hvad man kunne kalde en samlet livsstilspakke. En pakke, som sikrer, at man får kontrol over sit liv og kommer til at ligge højt i det sociale hierarki,” siger Mads Meier Jæger.

Men blandt voksne danskere er der ikke desto mindre en gruppe på knap en femtedel, der ikke kun sjældent, men aldrig læser bøger. Det fremgår af rapporten ”Bogen og litteraturens vilkår 2017”, som Kulturministeriets bog- og litteraturpanel netop har offentliggjort.

Rapporten konkluderer, at danskerne læser nogenlunde lige så mange bøger i 2017 som i 2010, trods øget internetforbrug til blandt andet streaming af tv. De allerflittigste læsere af skønlitteratur er der blevet færre af, men til gengæld er unge mellem 15 og 29 år blevet flittigere læsere af faglitteratur. Alt i alt går det altså fint for bogen som medie og for læsningen hos flertallet af danskere, som ved siden af traditionelle trykte bøger også læser e-bøger, tekster på internet og andre steder.

”Intet tyder på, at bogen som fysisk medie er på vej ud. Der læses flittigt i alle aldersgrupper, men vi lever i en tid, hvor lystlæsningen er i konkurrence om vores tid med mange andre medier og kulturelle oplevelser,” siger bog- og litteraturpanelets formand, Stig Hjarvard, professor ved institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet.

Men både for skønlitteratur og faglitteratur gælder, at 18-19 procent af danskerne svarer, at de aldrig læser, og når forskerne sammenligner med data om uddannelse, erhverv og indkomst, er det tydeligt, at der er, hvad professoren kalder en ”social slagside i forhold til ikke-læsere”.

”Det interessante er, at hvis man har knækket koden og læser, så bliver de hårde demografiske variable mindre afgørende,” siger Stig Hjarvard.

Meget tyder altså på, at vi lever i et bogligt firefemtedelssamfund, hvor læsning kan være med til at løfte mennesker med en udsat social og økonomisk baggrund op. Men hvis man ikke læser, bliver man, hvor man er.

De 18-19 procent voksne, der siger, at de aldrig læser bøger, flugter nogenlunde med de 15-16 procent af danske 15-årige, der ifølge den seneste PISA-undersøgelse fra 2015 er svage læsere, og de 11-12 procent af danske 4. klasseselever på cirka 10 år, der ifølge den mere grundige internationale læseundersøgelse PIRLS ligger på laveste læseniveau eller derunder.

”Der er ingen tvivl om, at læsning er nøglen til social og økonomisk opstigning,” siger Jan Mejding, lektor og læseforsker ved DPU Aarhus Universitet og ansvarlig for den danske del af PIRLS.

”Nogle mennesker klarer sig ganske udmærket i livet, selvom de kun læser forholdsvis lidt. For eksempel er det jo ikke noget problem, hvis en erhvervsleder eller andre folk højt på strå kun får læst få romaner på grund af manglende tid. Men det er med læsning som med alt andet, at man bliver bedre, hvis man øver sig, og det er et problem, hvis man aldrig øver sig,” tilføjer læseforskeren.

I forbindelse med den storstilede kampagne ”Danmark læser”, som Kulturministeriet iværksatte i 2014 på initiativ af daværende kulturminister Marianne Jelved (R), var mængden af danskere, hvis manglende læsning blev problematiseret, dobbelt så stor, nemlig hele 40 procent.

Forklaringen var, at man også medregnede grupper kaldet ”de travle familier” og ”de motiverede”, som bare kun sjældent finder tid til at læse en hel bog.

Men ifølge Nanna Kann-Rasmussen, lektor, ph.d. ved det informationsvidenskabelige akademi på Københavns Universitet, er spørgsmålet, om man vinder noget ved at pege på så stor en del af befolkningen.

”Hele kulturområdet har et stort fokus på ikke-brugerne. Dem, der ikke gør det, de ifølge kulturinstitutionerne burde gøre. Men før man problematiserer 40 eller 18 procent af danskerne, må man kunne formulere tydeligt, hvorfor der er et problem,” siger Nanna Kann-Rasmussen.

Der findes alle mulige andre måder at få et kulturelt beriget liv på end at læse bøger. For eksempel er kvaliteten i de tv-serier, vi bruger tid på, steget dramatisk,” siger Nanna Kann-Rasmussen, der også konstaterer, at forbruget af lydbøger er gået frem, og at en meget stor del af vores internet-aktivitet også indbefatter masser af læsning.

Men hun understreger, at dette ikke betyder, at hun afviser præmissen om, at bøger har noget særligt at byde på. Hun er selv i gang med et forskningsprojekt om, hvilken værdi kultur giver.

”Jeg er helt enig i, at læsning af bøger gør godt. De udvider vores perspektiv, befordrer et rigere indre liv for den enkelte og styrker vores empati. Derfor er der god grund til at prøve at få borgerne til at interagere mere med bøger,” siger Nanna Kann-Rasmussen.

Hun anbefaler, at man giver borgerne en hjælpende hånd i stedet for at udpege dem som et problem.

Hun nævner som eksempel, at Kulturministeriet har støttet projektet ”Bogstart”, som går ud på at forære bogpakker fra bibliotekerne til småbørnsfamilier i udsatte boligområder. Det er en håndsrækning, som det er svært at sige andet end tak til. Også selvom man måske ikke lige er klar over, at en daglig godnathistore er en af de mest værdifulde gaver, man kan give sit barn.

Der er ingen tvivl om, at læsning er nøglen til social og økonomisk opstigning

Jan Mejding