Hver femte mand oplever aldrig at få børn

Langt de fleste mænd og kvinder vil gerne have børn. Men ofte går der for lang tid, inden vi er klar til børneprojektet, og det efterlader en stor gruppe mænd, der aldrig når at få børn

Langt flere mænd end kvinder får aldrig deres egne børn.Barnløsheden er et stort problem, mener blandt andre Søren Ziebe, formand for Dansk Fertilitetsselskab.
Langt flere mænd end kvinder får aldrig deres egne børn.Barnløsheden er et stort problem, mener blandt andre Søren Ziebe, formand for Dansk Fertilitetsselskab. Foto: Jakob Dall/ Denmark.

Langt flere mænd end kvinder får aldrig deres egne børn. Mens 13 procent af de 50-årige kvinder aldrig får børn, gælder det 21 procent af mændene på 50 år. Det viser nye tal, som Danmarks Statistik har trukket frem for Kristeligt Dagblad.

Og denne barnløshed er et stort problem, mener blandt andre Søren Ziebe, formand for Dansk Fertilitetsselskab. Ifølge ham hænger barnløsheden snævert sammen med, at vi venter for længe med at få børn nogle gange så længe, at vores biologi ikke længere kan leve op til ønsket om børn.

Han peger på, at mændene ofte ikke er klar til at binde sig og stifte familie, når det begynder at haste for kvinderne, som så kan være tvunget til at vælge fertilitetsbehandling for overhovedet at få børn.

LÆS OGSÅ: "Jeg ønskede bare, at hun var min datter"

Tilbage står manden, der måske ender med aldrig at få børn:

Man skal starte projekt børn tidligere, og mændene skal være klar til at binde sig og lade være med at spille drenge, til de er midt i 40 erne. Ellers ender de med at blive barnløse, siger Søren Ziebe.

Han mener, at det er et problem, at vi udskyder det at få børn længere og længere.

Selvom vi bliver ældre og ældre, har den periode i livet, hvor vi kan få børn, overhovedet ikke flyttet sig. Hvert 10. barn i Danmark er undfanget på en fertilitetsklinik. Det er helt galt. Vi bliver nødt til at tage vores reproduktion alvorligt.

Ifølge ham bliver der fra samfundets og forældrenes side kommunikeret et ofte forkert budskab om først at få uddannelse for derefter at få børn. Han henviser til en befolkningsundersøgelse, som blandt andre Dansk Fertilitetsselskab står bag. Her svarer 50 procent af danskerne, at der i deres familie er den opfattelse, at det er bedst at vente med at få børn, til man har uddannelse.

Men stod det til Søren Ziebe, lød opfordringen hellere, at børnene skal laves, når vi er under uddannelse. For det vil få gennemsnitsalderen for førstegangsfødende, som i dag er 29 år, længere ned, sådan at barnløsheden reduceres. For 50 år siden var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende 23 år.

Seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Mogens Nygaard Christoffersen har undersøgt, hvem de barnløse mænd er, og hvorfor de ikke får børn:

Barnløshed har altid været højere for mændene end for kvinderne. Det skyldes, at der er flere mænd, der får børn med flere forskellige kvinder. De går ind og ud af flere forskellige ægteskaber, og så er der en relativ stor gruppe mænd, der står tilbage, og som aldrig får børn, siger Mogens Nygaard Christoffersen.

Han peger på, at der er flere kendetegn ved denne gruppe mænd. De klarer sig typisk dårligt på arbejdsmarkedet, bliver oftere skilt i en tidlig alder og lever ofte alene.

Og barnløsheden hænger da heller ikke sammen med, at der ikke er et ønske om at få børn hverken for mænd eller kvinders vedkommende. Det påpeger lektor og ph.d. ved Københavns Universitet, Lone Schmidt, der forsker i barnløshed.

Når vi spørger yngre voksne kvinder og mænd, så ønsker lige mange at blive forældre senere i livet typisk ønsker mere end 90 procent af de adspurgte at blive forældre, siger hun.

Lisbeth B. Knudsen, professor og demograf ved Aalborg Universitet, peger på, at den store overvægt at barnløse mænd også hænger sammen med, at der fødes flere drenge end piger. 51 procent af de nyfødte i 2012 var drenge. Der er derfor lidt flere mænd end kvinder op til i slutningen af 50erne, hvor det udligner sig. Hun peger på, at de barnløse kommer til at stå over for store udfordringer, når de bliver gamle:

De har ikke det samme familienetværk at trække på som de, der har fået børn. Det bliver en anden form for netværk, de kommer til at bruge som ældre, fordi der ikke er så mange biologiske bånd.

Danmark side 2

Mand med barn på skuldren og rosmarin i hånden.
Mand med barn på skuldren og rosmarin i hånden. Foto: Søren Svendsen/ Denmark