Prøv avisen

Hver fjerde ønsker en ikke-religiøs begravelse

Kun 63 procent af danskerne ønsker en traditionel begravelse i folkekirkens regi. Flere ønsker at få sat et mere personligt punktum for livet. Her ses Tibirke Kirke og Kirkegård. Foto: Anders Tvevad Denmark

Kun 63 procent af danskerne ønsker en traditionel begravelse i folkekirkens regi. Flere ønsker at få sat et mere personligt punktum for livet

Stadig flere danskere ønsker sig en begravelse, hvor fokuspunktet ikke er religiøst, men udelukende den afdødes egen person.

Ifølge en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Megafon har foretaget for Begravelse Danmark og Landsforeningen Liv&Død, er det kun 63 procent af danskerne, som ønsker en traditionel folkekirkelig begravelse.

LÆS OGSÅ:Den sidste hvileplads i skoven

Tre procent vil begraves efter andre kirkers eller trossamfunds ritualer, og 24 procent giver udtryk for, at de slet ikke ønsker sig en religiøs begravelse. Blandt den sidste gruppe er der et udtalt ønske om, at højtideligheden foregår et sted, der har haft betydning for den afdøde for eksempel havet, stranden, skoven, hjemmet eller haven.

Undersøgelsen, der er foretaget blandt 1538 voksne danskere, viser i øvrigt, at der ikke er de store forskelle mellem generationerne i synet på, hvordan man vil begraves. Derimod er der geografiske forskelle, idet flest sønderjyder holder fast i traditionerne, mens det i hovedstaden kun er hver anden, der ønsker en kirkelig begravelse, og hver tredje, der ønsker en ikke-religiøs begravelse.

Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi ved Aalborg Universitet, har i en årrække forsket i døden og iagttaget, hvordan den vestlige kultur har fået et mindre tabuiseret forhold til død og begravelse.

For de fleste handler det om, at man gerne vil have sat et personligt punktum for et personligt liv. For mange kan dette godt foregå i en kirke eller et kapel, men en stadig større gruppe efterspørger et moderne alternativ, siger Michael Hviid Jacobsen.

I de senere år er lovgivningen lempet, så adgangen til begravelser på havet, på stranden og i skoven er lettere. Samtidig har bedemænd skærpet markedsføringen, påpeger Finn Frandsen, professor i erhvervskommunikation ved Handelshøjskolen Aarhus Universitet.

Jeg husker, at jeg studsede, da jeg engang kørte bag en bus og så en busreklame for en unik begravelse. Det er tydeligt, at døden også er en handelsvare og indgår i det enkelte menneskes personlige branding, siger han.

Det kan virke paradoksalt, at det vilkår, som er fælles for os alle at vi skal dø nu skal iscenesættes så specielt som muligt. Men Finn Frandsen er overbevist om, at udviklingen vil fortsætte:

Hvis folkekirken gerne vil beholde begravelserne, må man efter min vurdering blive mere fleksible og udvide rammerne for, hvordan en begravelse kan foregå. Det er min opfattelse, at der stadig er et ret fast ceremoniel i kirken og snævre regler for kirkegårdens orden.

I hovedstaden er domprovst ved Vor Frue Kirke, Anders Gadegaard, ikke chokeret over, at hver tredje københavner vil fravælge den kirkelige begravelse. Men inden for visse rammer vil han gerne imødekomme danskernes ønske:

Der er allerede sket ændringer i den kirkelige begravelse, så der nu er mere plads til det personlige udtryk. Vi vil vise åbenhed, men ikke lige på det punkt, der handler om, at begravelsen skal foregå mærkelige steder. Det handler om at finde den rette balance mellem den personlige og den kristelige begravelse.

mikkelsen@k.dk

liv&sjæl side 12