Danske folkeskoleelevers læsefærdigheder bliver dårligere i takt med, at læringen bliver digitaliseret, og læsningen foregår på en skærm. Det er en af konklusionerne i den store internationale undersøgelse PIRLS, der har målt elevers læseevner i 4. klasse i 2016.
Ifølge PIRLS-undersøgelsen har hver fjerde danske elev i 4. klasse læsevanskeligheder, mens knap to ud af tre elever bruger 30 minutter eller mindre på at læse uden for skoletid.
Og vil man hjælpe de danske skoleelever med at blive dygtigere til at læse, er der ingen vej udenom papir, fortæller lektor ved Aarhus Universitet Jan Mejding, der står bag den danske del af PIRLS-undersøgelsen.
”Det, der gør os til dygtigere læsere, er koncentreret læsning over længere tid. Den foregår bedst på papir, fordi der er langt færre elementer, der kan distrahere. Og når man for eksempel læser i en fysisk bog, så kan man se, om man er i begyndelsen, midten eller slutningen. På skærmen har man ingen idé om, hvor lang teksten er, og det kan gøre læsningen uoverskuelig,” fortæller han.
En anden vigtig evne, vi udvikler ved gode læsekundskaber, er at kunne gå bag om teksten og analysere budskaber, fortæller Jan Mejding.
”I den koncentrerede læsning lærer vi at knytte informationer sammen fra den ene situation til den anden situation. Det har vi brug for, når vi skal danne os et overblik over det, vi læser, og samtidig forholde os kritisk til det. Det foregår alt sammen meget nemmere og mere koncentreret, når vi gør det på papir end på en skærm,” siger han.
Flere danske kommuner har indført iPads til eleverne som et led i at digitalisere dele af undervisningen. I Odder Kommune har alle 0. klasseelever siden 2011 fået udleveret en iPad, og det er ikke et problem, mener viceborgmester og formand for børneudvalget Lone Jakobi Sørensen (S).
”Bøgerne er ikke ude, fordi iPads er inde. Tværtimod har vi valgt, at iPads skal være et læringsredskab blandt flere. Og mig bekendt er der også fokus på bøgerne i vores kommuneskoler. Jeg har tillid til, at lærerne kan vurdere, hvornår der skal bruges skærme, og hvornår der ikke skal bruges skærme,” siger viceborgmesteren.
Men ifølge Imran Rashid, læge, forfatter og debattør, er problemet, at lærerne ikke ved, hvordan mennesker reagerer på en iPad.
”iPads er designet til at være underholdning, og det lærer nogle børn allerede, når de er to år gamle. Så når de nogle få år senere sidder med en iPad i skolen, vil deres hjerner være programmeret til at tro, at iPaden er sjov og ballade. Når den indgår i en læringssituation, vil eleverne hurtigt komme til at kede sig, fordi de ved, at den kan bruges til noget andet,” siger Imran Rashid, der blandt andet har skrevet bogen ”Sluk”, hvor han problematiserer den udbredte brug af skærme i stort set alle sammenhænge.
Samtidig er hverken skole eller lærere klædt på til, hvordan man underviser mennesker i en digital verden, vurderer Imran Rashid.
”Her er det vigtigt at forstå, at man til at starte med skal skabe rammer og ritualer, hvor fordybelsen kan ske. Det sker ikke med iPad,” siger han.
Jesper Balslev har netop færdiggjort en ph.d.-afhandling ved Roskilde Universitet om digitalisering af uddannelse siden 1980’erne. Han forklarer, at der er bred enighed i forskningen om, at børn har nemmest ved at lære at læse, hvis det sker på papir.
“Elektronisk tekst er problematisk, hvis eleven skal læse i dybden. I elektroniske tekster møder man for eksempel ofte et link, og så skal hjernen vurdere, om den vil følge linket. Det afbryder læseprocessen. Derudover har brugerfladen mange forstyrrende elementer, så selvom man er en disciplineret læser, skal man stadig afsætte mange ressourcer til at opretholde sin disciplin,” fortæller han og understreger, at man har ignoreret kendte risici ved at digitalisere undervisningen.
Kontorchef for børn, unge og folkeskole i Kommunernes Landsforening (KL) Peter Panula Toft mener, at kommunerne bør genoverveje, om der er den rette balance mellem det digitale og det analoge. Men der skal ikke laves nye regler, så børn i de små klasser ikke får iPads.
”Kommunerne gør det forskelligt, det ser jeg ikke et problem i. Der kan sagtens være kommuner, der benytter det på en god pædagogisk måde. Så vi vil ikke gøre et særligt tiltag. Men vi taler helt naturligt meget med kommunerne, og så vil vi da sikkert nævne undersøgelsen,” siger han.
Ifølge Imran Rashid bør kommunerne være tilbageholdne med at tilbyde flere iPads og skærme til eleverne, før vi er blevet klogere på, hvordan vi bedst muligt kan udnytte de muligheder, teknologien bringer med sig.
”Man bør ikke bruge iPad, indtil eleverne har nået en alder, hvor de har lært at koncentrere sig. Det er interessant, at i de lande, hvor eleverne først får iPads i 8-9. klasse, klarer de sig bedre, fordi der har de lært at bruge den vigtigste computer, de er udstyret med, nemlig deres hjerne. Det gør, at de har lært at styre de impulser, som gerne vil lave alt det sjove på iPad’en. Vores evne til at holde fokus er en vane, vi skal træne, og det er svært med en iPad – uanset om den har forbindelse til nettet eller ej,” siger han.
Jesper Balslev fortæller, at han i sin afhandling ikke har kunnet finde bevis for, den danske digitalisering af folkeskolen er gearet til at lære eleverne at håndtere kedsomhed og styre impulser.
”I lyset af den nye viden, vi har på området, forstår jeg ikke, hvorfor vi fastholder den nuværende digitale infrastruktur i skolerne,” siger han.