Efter et langt og speget forløb på Christiansborg vedtog et politisk flertal – bestående af Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Enhedslisten og en række Venstre-politikere – i 2007, at enlige kvinder og lesbiske skulle have ret til kunstig befrugtning på offentlige sygehuse.
15 år efter lovændringen bakker et flertal af danskerne op om enlige kvinder og lesbiske pars ret til fertilitetsbehandling.
25 procent er dog “helt enige” eller “delvist enige” i, at retten kun bør være forbeholdt heteroseksuelle par. Det viser en meningsmåling, som YouGov har lavet for Kristeligt Dagblad.
Valgmenighedspræst Morten Kvist var i 2007 medlem af Det Etiske Råd, og han var dengang kritisk over for lovændringen, som han i Kristeligt Dagblad kaldte "en forkert udvikling". I dag er hans holdning den samme.
"Jeg mener stadig – som jeg altid har ment – at barnet har brug for en far og en mor. Det er mit udgangspunkt. Jeg har intet imod, at et lesbisk par får børn, men der skal udover en mor også være en far, som er tæt på barnet og forpligtet over for det. I det øjeblik, man forholder (hindrer, red.) børnene én af de to relationer, tror jeg, at man går galt i byen," siger Morten Kvist, der mener, at faderfiguren er afgørende for, at barnet kan spejle sig:
"De senere år er der kommet større fokus på alle disse mennesker, som leder efter deres biologiske far. Der vil formodentlig før eller siden opstå en længsel hos de voksne børn efter at vide, hvem deres biologiske ophav er. Det er en stærk identitetsmarkør, som man dårligt kan undvære, og det er vi nødt til at tage hensyn til."
Christian Groes, lektor og kønsforsker ved Roskilde Universitet, kalder 25 procent et "højt" tal, men det er hverken nyt eller ukendt, at en relativt stor gruppe af danskerne opponerer mod den retning, som samfundet bevæger sig. De frygter, at gamle kønsroller og -normer udviskes.
“Der er et segment i befolkningen, som er bekymret for, at ligestillingen går for langt på alle mulige punkter. Det gælder lige fra øremærkning af barsel til mænd til MeToo-bevægelsen, som nogle synes er gået for vidt. Der vil også være nogen, som mener, at hensynet til bøsser, lesbiske og transpersoner er sket på bekostning af de heteroseksuelle normer, og at der er blevet mindre plads til at være klassisk mand og kvinde," siger Christian Groes.
De senere år har identitetspolitikken og seksuelle minoriteters rettigheder fyldt mere i den offentlige debat. Selvom danskerne har forskellige holdninger til emnet, tyder intet på, at vi ender samme sted som eksempelvis USA, hvor værdikampen om bøsser og lesbiskes rettigheder næsten deler befolkningen i to næsten lige store grupper, vurderer Christian Groes.
"Intet peger i retning af, at rettighederne skulle forsvinde eller er truet – hverken af bevægelser i befolkningen eller politisk. De er blevet indgroet i mange institutioner i samfundet – skoler, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og i loven – og når først rettighederne er opnået, er de svære at omstøde. De senere år har vi også set, at de borgerlige partier er gået ind i kampen for ligestilling og mangfoldighed, og bevægelsen går trods alt kun i én retning, medmindre vi bliver vidner til nogle helt uforudsete historiske omvæltninger.”
Morten Frederiksen er professor i sociologi ved Aalborg Universitet og står i spidsen for Den Danske Værdiundersøgelse, der kortlægger danskernes holdninger til en række værdispørgsmål. Han hæfter sig især ved, at så mange – 41 procent – er “helt uenige” i, at fertilitetsbehandling kun skal være forbeholdt heteroseksuelle par.
"Vi ved, at langt de fleste danskere er blevet meget, meget tolerante, når det handler om, hvad folk gør af lovlige ting i deres privatliv. Vi er på 30 år gået fra, at danskerne havde meget svært ved at acceptere alle mulige former for adfærd – homoseksualitet, prostitution, selvmord og så videre – til i dag, hvor danskerne er blevet meget tolerante. Det kommer også til udtryk her: At en meget stor del accepterer noget, som for blot et par årtier siden havde været utænkeligt at tolerere for virkelig mange mennesker," siger Morten Frederiksen.
Diskussionen om rettigheder splitterne ikke danskerne i samme grad som tidligere, vurderer han. Til gengæld er der et andet spørgsmål, som kan vække stærke følelser: Hvad er en god barndom?
"Det specielle ved spørgsmålet om fertilitetsbehandling er, at det indirekte også handler om, hvordan en barndom skal være og se ud. For nogle mennesker kan deres værdier og forestillinger om det gode barneliv komme i konflikt med frisindet," siger Morten Frederiksen.