Prøv avisen

Hver fjerde folkeskole er lukket de seneste 15 år

Antallet af folkeskoler er faldet med 23 procent på bare 15 år. I 2016 var der således 1289 folkeskoler, mens tallet i 2001 lå på 1.683. I de samme år er antallet af privat- og friskoler steget med omkring 20 procent. Arkivfoto. Foto: Magnus Holm

Antallet af folkeskoler er faldet med 23 procent på 15 år, og samtidig stiger antallet af privat- og friskoler

I løbet af de seneste 15 år er hver fjerde folkeskole lukket. Og når forældre i dag vælger skole til deres børn, bliver folkeskolen i stigende grad valgt fra til fordel for en privat- eller friskole.

Det viser nye tal fra Undervisningsministeriets institutionsregister, som tænketanken og analysevirksomheden ugebrevet Mandag Morgen har indsamlet.

Her fremgår det, at antallet af folkeskoler er faldet med 23 procent på bare 15 år. I 2016 var der således 1289 folkeskoler, mens tallet i 2001 lå på 1.683. I de samme år er antallet af privat- og friskoler steget med omkring 20 procent – fra 462 fri- og privat skoler i 2001 til 556 i 2016, hvilket er det højeste antal til dato.

En af årsagerne til faldet i antal af folkeskoler er, at flere skoler rundt om i landdistrikterne er blevet slået sammen til større skoler med flere elever, men det kan ikke alene forklare de nye tal. Antallet af elever i folkeskolerne er nemlig ligeledes faldet, mens elevtallet tilsvarende er steget i privat- og friskolerne. Fra 2007 til 2016 faldt antallet af børn i folkeskolen en anelse med 4,5 procent, mens tallet for børn i fri- og privatskoler steg med 3,9 procent.

Professor i specialpædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet Niels Egelund ser udviklingen som et klart fravalg af folkeskolen og mener, at tilvalget af friskolerne i landdistrikterne skal ses som en protest mod nedlæggelserne af de mange folkeskoler, som han kalder en ”kedelig udvikling”.

”Det er generelt godt, at der er et alternativ til folkeskolen. Det var det i hvert fald dengang, det drejede sig om specielle religiøse retninger eller meget specielle pædagogiske retninger, der gjorde, at man søgte derhen. Men nu er det i højere grad et fravalg af folkeskolen eller en protest mod skolenedlæggelser. Og det er trist.”

Han mener, at udviklingen, der har stået på siden starten af 1980’erne, skaber et a- og b-hold.

”Sammenhængskraften i samfundet bliver mindre. Tanken med folkeskolen er jo, at man går i skole med både arbejdsmandens, den arbejdsløses og direktørens børn,” siger han.

Andreas Rasch-Christensen er forsknings- og udviklingschef ved professionshøjskolen VIA Pædagogik og Samfund. Også han oplever, at synet på folkeskolen har ændret sig.

”Tidligere kunne man forklare det med skoler, som blev nedlagt, hvorefter forældre gik sammen om at åbne en friskole i stedet. Og derfor kunne man se det som en kontinuerlig vandring. I dag søger flere forældre mindre skoler med færre elever og flere voksne pr. barn,” siger han.

Skolehistoriker og professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Ning de Coninck-Smith vurderer, at der er sket en demokratisering af det private skoleområde, så flere forældre nu har råd til at vælge de private tilbud.

Dels har forældre i dag flere penge, dels er de offentlige tilskud til privatskolerne steget. Ifølge hende kan man historisk tale om tre generationer af forældre, der har valgt de private tilbud til. I 1970’erne handlede det om nogle religiøse eller ideologiske valg, mens det for den anden generation i 1980’erne handlede om dårlige forhold på skolerne på grund af økonomisk krise.

”Og så er der den tredje generation, som er nu. Den er præget af det her Pisa-syndrom, som handler om, at vi er rigtigt bange for, at vores børn ikke klarer sig i konkurrencen. Derfor handler det om at give Sofus og Marie et forspring frem for alle de andre børn. De ressourcestærke forældre ved, at det handler om uddannelse i fremtiden.”

Hanne Tanvig forsker i landdistrikter ved Københavns Universitet. Hun mener ikke, at udviklingen nødvendigvis skal forstås negativt.

”Friskoler kan jo vældigt fint videreføre den samme funktion, som den hidtidige folkeskole har haft. Jeg ser det som et led i en større bevægelse. Der foregå en masse rundt om i de små samfund, hvor man går ind og skaber noget nyt som kompensation for det, kommunen lukker ned.”