De danskere, der fejrer 50-årsfødselsdag i år, vil først kunne gå på efterløn, når de er fyldt 65 år, mens deres folkepensionsalder er hævet til 68 år, og i 2046 forventes pensionsalderen hævet til 72 år.
Men de seneste års pensionsreformer har efterladt en fjerdedel af danskerne i utryghed. De frygter, at de ikke kan holde til at være på arbejdsmarkedet så længe, eller at de bliver fyret i den sidste del af arbejdslivet og derfor får en alderdom, der er præget af økonomisk afsavn.
Det er et af de markante delresultater i TrygFondens store tryghedsmåling, som har undersøgt trygheden blandt 6000 danskere. Målingen viser, at en fjerdedel af de 40-65-årige frygter ikke at kunne forlade arbejdsmarkedet på en værdig måde, og at deres helbred ikke kan holde til at arbejde frem til pensionsalderen. For otte år siden viste den tilsvarende måling, at 17 procent var bekymrede for deres exit fra arbejdsmarkedet.
”Det er en stor stigning, og det hænger sammen med, at der er gennemført en stribe reformer for at få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet. Et af de helt store civilisatoriske fremskridt er, at den generelle sundhed for de ældre stiger år for år, men der er et stort mindretal med dårligt helbred på grund af blandt andet hårdt fysisk arbejde og rygning,” siger forskningschef i TrygFonden Anders Hede.
Han peger på, at der samtidig er en gruppe i alderen over 50 år, som måske er blevet fyret og hænger løst på arbejdsmarkedet, fordi de på grund af alder ikke kan få et nyt job.
”I tilfælde af sygdom eller fyring kunne efterlønnen tidligere være en værdig måde at afslutte arbejdslivet på. I dag betyder pensionsreformen, at det ikke længere er urealistisk for en ældre at havne på kontanthjælp, og det føles ydmygende,” siger Anders Hede og henviser til, at målingen også viser, at arbejdsgivere generelt er utilbøjelige til at ansætte medarbejdere, der er fyldt 50 år.
”Der er en kæmpe samfundsforandring i gang, og udviklingen i vores levealder betyder, at det stærke gennemsnit af ældre i fremtiden vil sætte normen for, hvornår danskerne skal på pension, men i den udvikling kommer et ikke ubetydeligt mindretal i klemme,” siger Anders Hede.
Lars Olsen, der er forfatter til flere bøger om ulighed, betegner den stigende pensionsalder som en af de vigtigste årsager til social utryghed i disse år.
”Vi står over for en dramatisk samfundsforandring, fordi den gruppe, der i dag er i 50’erne, vil komme til at arbejde, til de er næsten 70 år. Det betyder, at især to grupper kommer i klemme rent økonomisk, nemlig mennesker med sygdomme og skavanker og ældre medarbejdere, der for eksempel bliver ofre for fyringsrunder som 55-årige og ikke kan komme i arbejde igen,” siger Lars Olsen.
Han peger på, at forhøjelsen af pensionsalderen især lægger pres på dele af arbejderklassen, der ikke længere kan forlade jobbet og gå tidligt på efterløn efter måske 40 års hårdt fysisk arbejde.
Tina Christensen, næstformand i fagforbundet 3F, der repræsenterer 290.000 ufaglærte danskere inden for blandt andet byggeri, industri og servicearbejde, fortæller, at frygten for ikke at kunne klare jobbet frem til pensionsalderen nager en stor del af fagforbundets medlemmer. Hun henviser til, at 200.000 danskere i år har skrevet under på budskabet i kampagnen En fair pensionsalder.
”Hver fjerde 3F’er er ikke på arbejdsmarkedet, når de fylder 60 år. Enten er de holdt op med at arbejde, fordi de er slidt ned, eller også er de døde. Vores medlemmer bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt af den højere pensionsalder i forhold til de veluddannede. Til sammenligning er det 1 ud af 17 akademikere, der har forladt arbejdsmarkedet som 60-årig,” siger Tina Christensen.
Der findes foreløbig ingen undersøgelser af, hvor mange der i fremtiden vil have behov for, men ikke råd til, at trække sig tidligt tilbage. Men både Ældre Sagen og forskere fra Vive (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) peger på, at det er en betydelig gruppe, som består af både ufaglærte og selvstændige.
”På kort sigt er det svært at finde løsninger især på de dele af arbejdsmarkedet, hvor nedsat tid og tilpasning af arbejdsopgaver ikke er en mulighed. På længere sigt kan løsningen være at arbejde for, at arbejdsvilkårene i de enkelte jobs bliver så gode, at den enkelte kan varetage jobbet ’hele livet’ samt forbedre mulighederne for at skifte karriere undervejs,” siger Mona Larsen, seniorforsker ved Vive.