At få et 11-tal i matematik, at score flest mål i fodbold, at have den største vennekreds, at finde en kæreste, at gå til mormors fødselsdag og at få nålen på badevægten et par kilo ned.
Danske teenagere føler sig i hverdagen så pressede, at mere end hver fjerde – 28 procent – angiver, at de "dagligt" eller "ofte" lider af stress. Det viser en undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, der offentliggøres på onsdag. Undersøgelsen er baseret på svar fra 1168 elever i 7. – 9. klasse og konkluderer blandt andet, at det især er de mange valgmuligheder, der gør livet uoverskueligt for de unge.
– Det helt store projekt for de unge er at skrive deres egen historie, forklarer en af undersøgelsens to forfattere og daglig leder på centret, Søren Østergaard.
– Intet er planlagt på forhånd, fordi det ikke længere ligger i kortene, at man skal mene eller gå samme vej som forældrene. Det betyder, at man faktisk skal opfinde sine egne værdier hver dag. Dertil kommer, at de unge selv skal træffe alle valg, fordi alting er til forhandling. Der er jo ingen udover dig selv, der fortæller dig, hvad du skal gøre og mene. På den måde er du også den eneste, der står med konsekvensen af de trufne valg, siger Søren Østergaard.
Han forklarer, at også afhængigheden af venner kan være en stressfaktor. De unge vil nødigt gå glip af noget og sørger derfor for at være en del af fællesskabet ved at gå til de samme fritidsinteresser eller holde sig opdateret gennem sms'er.
For overlæge Nanna Eller, der arbejder på stressklinikken på Hillerød Sygehus, er undersøgelsen overraskende.
– Det lyder uhyggeligt, at så mange unge føler sig stressede. Men mine erfaringer siger mig, at både unge og voksne ofte er for ambitiøse på egne vegne. Det er ikke altid helt realistisk, at man både skal være dygtig i skolen og til håndbold, siger overlægen, der også peger på problemet med de mange valgmuligheder.
– Når man selv er ansvarlig for, at alting skal gå godt, kan livet blive en stressfaktor i sig selv, siger hun.
Formand for det statslige råd Børnerådet, Klaus Wilmann, peger på, at især forældrene har en stor del af ansvaret for de unges stress.
– De må træde mere i karakter. Forældrenes ansvar er at få de unge til at forstå, at hver gang man vælger noget til, bliver man nødt til at vælge noget fra. Det handler ikke om at indskrænke de unges valgmuligheder, men derimod om at vejlede de unge, siger formanden, der mener, at børnenes livsstil blot er et spejlbillede af, hvordan voksne lever.
Også fremtidsforsker Martin Kruse, der forsker i stress på Instituttet for Fremtidsforskning, retter kritik mod forældrene. Han mener, at forældrenes konstant dårlige samvittighed over ikke at kunne nå alt smitter af på børnene.
– Udviklingen kan gå i retning af, at de unge vil udnytte, at de er en del af en mindre generation og derfor i højere grad selv kan bestemme, hvad de vil. Men meget tyder dog på, at de unge bliver fastholdt i forældrenes mønster, så vi fremover vil se flere stressede unge, vurderer han.