Prøv avisen

Hver fjerde unge muslim sympatiserer med islamisme

Ny undersøgelse viser, at blandt danske unge muslimer bekender hver 20. sig til en militant form for islam. - Foto: Foto:stock.xcng

Ny undersøgelse viser, at hver 20. unge danske muslim bekender sig til en militant form for islam. Men det fremgår også, at de radikaliserede unges problem ikke er manglende integration

Hver fjerde unge muslim i Danmark sympatiserer med eller støtter direkte den yderligtgående islamisme.

Det fremgår af en ny undersøgelse "Krigens Hus – islamisk radikalisering i Danmark", som Shahamak Rezaei, lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet, og Marco Goli, lektor ved Professionshøjskolen Metropol, står bag.

Undersøgelsen, der er finansieret af Center for Forskning i Islamisme og Radikaliseringsprocesser (CIR) ved Aarhus Universitet, er den første store kortlægning af radikalisering herhjemme og bygger på interview med 1113 muslimer mellem 15 og 30 år fra 12 forskellige lande.

Svarene viser, at langt hovedparten – 76,5 procent – enten slet ikke er radikaliserede eller radikaliserede i meget mild grad.

Knap hver femte – 17,8 procent – sympatiserer dog med den radikale islamisme, men støtter den ikke direkte. Det gør derimod omkring hver 20. af de unge muslimer – 5,6 procent for at være helt præcis.

På spørgsmålet, om tallene er overraskende, siger Shahamak Rezaei:

– Naturligvis er de det. Men man kan også vende det om og sige, at 5-6 procent radikaliserede måske ikke er så meget. 94 procent er i hvert fald ikke radikaliserede. På den anden side kan bare en enkelt radikaliseret person være en alvorlig trussel. Den store udfordring er uden tvivl, at myndighederne skal forsøge at sikre, at den relativt store gruppe af sympatisører ikke ender som egentligt radikaliserede.

Undersøgelsen tegner også en detaljeret profil af de personer, som betegnes som radikaliserede. Modsat den gængse opfattelse er det ikke de uintegrerede unge, der er mest yderligtgående. Tværtimod.

– Det er ikke mangel på viden eller individuelle ressourcer, der gør, at de vælger, som de gør. De mest radikaliserede er veluddannede, taler godt dansk, ser dansk tv, har arbejde og tjener penge, oplyser Shahamak Rezaei og tilføjer, at det hamrer en pæl igennem forestillingen om, at integration er vejen til at stoppe radikalisering.

For eksperter i radikalisering er dette et velkendt faktum, og flere af dem har derfor kritiseret regeringens handlingsplan mod radikalisering. Den bygger netop på en række initiativer, der søger at bedre integrationen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), men Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, er næsten sikker på, at regeringen nu vil give handlingsplanen et eftersyn.

Ikke mindst set i lyset af, at to dansk-somaliere tilsyneladende har været involveret i terrorrelaterede aktiviteter for nylig.

– Det viser jo, at der er en vinkel, som vi ikke har haft så meget fokus på – nemlig, at særlige miljøer har behov for et særligt fokus. Så jeg er sikker på, at der vil blive kigget på strategien igen, og at der også vil blive set på, hvordan nogle af initiativerne er skruet sammen, siger Karsten Lauritzen.

SF's integrationsordfører, Meta Fuglsang, mener dog, at der skal andet og mere til:

– Regeringen har en måde at tale på og lave politik på, som er ekskluderende og meget lægger vægt på ydre, målbare ting. Det giver selvfølgelig en modreaktion. Så regeringen har et medansvar. Ikke bare når det handler om radikalisering, men i forhold til alle former for modsætninger i samfundet.

agger@kristeligt-dagblad.dk