Hver ottende kvinde er utryg ved at gå i mørke

Drabet på en ung britisk kvinde har sat kvinders sikkerhed til debat. Nye tal fra Det Kriminalpræventive Råd viser, at flere kvinder end mænd er bange for at gå ud om aftenen. Dansk Kvindesamfund efterlyser, at mænd begynder at diskutere, hvorfor de er mere voldelige end kvinder

Efter drabet på den britiske kvinde har tusindvis af kvinder på sociale medier under de to hashtags #SarahEverard og #ReclaimTheStreets delt personlige historier om deres utryghed ved at eksempelvis at gå alene hjem om natten.
Efter drabet på den britiske kvinde har tusindvis af kvinder på sociale medier under de to hashtags #SarahEverard og #ReclaimTheStreets delt personlige historier om deres utryghed ved at eksempelvis at gå alene hjem om natten. Foto: Atharva Tulsi/Unsplash

Mobiltelefonen er i hånden, fordi turen ud på gaden er forbundet med frygt. Hver ottende kvinde er bekymret for at gå i sit nærområde efter mørkets frembrud, mens det gælder hver 20. mand. Det viser nye tal fra Det Kriminalpræventive Råd på basis af en undersøgelse blandt 7000 danskere.

Samtidig viser tal fra rådet, at knap to procent af alle mænd udsættes for vold, mens det gælder en procent af kvinderne. Mens vold mod kvinder ofte foregår i hjemmet og på arbejdspladser, bliver mændene oftere overfaldet i nattelivet og på gaden. I 2018 kom 6500 mænd på skadestuen på grund af vold. For kvinder gjaldt det 3300.

Spørgsmålet om kvinders lyst og ret til at bevæge sig i det offentlige rum er blevet aktuelt, efter at britisk politi har sigtet en betjent for bortførelse og drab på en 33-årig kvinde. En aften i marts gik Sarah Everard langs en trafikeret vej i London efter et besøg hos sin veninde, men hun nåede aldrig hjem.

På sociale medier har tusindvis af kvinder under de to hashtags #SarahEverard og #ReclaimTheStreets delt personlige historier om deres utryghed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forkvinde for Dansk Kvindesamfund Helena Gleesborg Hansen ser tallene fra Det Kriminalpræventive Råd som et udtryk for, at der er en frygt blandt kvinder, som bør tages alvorligt. Samtidig peger hun på, at der er et langt større problem med voldsudøvelse blandt mænd end blandt kvinder.

”Tallene siger ikke noget om, hvad der ligger bag kvindernes bekymring. Mit bud er blandt andet de over 11.400 voldtægter og voldtægtsforsøg om året i Danmark, hvoraf kun godt 1100 bliver anmeldt. Der er en generel utryghed hos mange kvinder i forhold til, om mænd reagerer grænseoverskridende, for mange mænd gør kvinder utrygge,” siger Helena Gleesborg Hansen.

Forkvinden efterlyser, at man både på uddannelser og blandt forældre bliver langt bedre til at tale om køn og grænser, men også at mænd tager medansvar og deltager i debatten.

Journalist Pernille Stensgaard er ikke i tvivl om, at mange kvinder har en grundangst for at blive overfaldet, selvom den måske ikke altid er rationelt begrundet. Hun beskrev i en artikel i Weekendavisen i 2019 blandt andet, hvordan hun selv var ledsaget af hund og peberpray, når hun sov alene i sit sommerhus.

”Jeg tror aldrig, jeg har fået så mange henvendelser som efter den artikel. Mange kvinder fortalte om deres forsvarsstrategier. En sød mand ville endda mødes med mig for at finde ud af, hvad man kunne gøre. Jeg tror bare, det er svært i vores samfund med høj grad af ligestilling. Men det er positivt, at der nu rejses en debat,” siger Pernille Stensgaard.

Yvonne Mørck er lektor p å RUC, hvor hun forsker i køn og vold mod kvinder. Hun peger på, at kvinders frygt er historisk betinget, og at vold i hjemmet stadig er den mest udbredte dødsårsag på verdensplan for kvinder.

”Det er tavs viden, der nedarves gennem generationer. Den ligger latent og ubevidst i kvinder,” forklarer hun.

Samtidig er det kun få årtier siden, at det offentlige rum var forbeholdt mænd.

”Kvinder hørte til i den hjemlige sfære. De eneste kvinder i den offentlige sfære var de prostituerede,” lyder det fra Yvonne Mørck.

På Christiansborg skriver Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen blandt andet på sin Facebook-profil, at ”mange kvinder gar med nøglebundtet mellem fingrene i lommen, så de kan slå effektfuldt fra sig. Mange kvinder har telefonen klar til et alarmopkald eller fører en samtale, mens de gar. Det er ikke rimeligt. Det er faktisk helt sindssygt, at det er sadan”.

Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, påpeger, at vold mod kvinder i langt de fleste tilfælde bliver begået af personer, der kender offeret. Men han mener alligevel, at debatten er vigtig.

”Regeringen har været meget optaget af en generel dagsorden om, at alle skal kunne føle sig trygge, både derhjemme og i det offentlige rum. Det gælder både kvinden, der går på gaden, og folk, der bor i områder med bander.”

Han henviser til politiaftalen fra december, hvor regeringen og et bredt flertal i Folketinget blandt andet sikrede mere nærpoliti og øget efteruddannelse i voldtægtssager.

Desuden fremhæver han den nye voldtægtslovgivning, der gør det strafbart at have samleje med en person uden samtykke.

”Det løser ikke problemet i sig selv, men det skal være en katalysator for en kulturforandring og en bedre samtale om forholdet mellem mænd og kvinder. Det er en vigtig ligestillingsdagsorden,” siger Jeppe Bruus.