Hver sjette vil skære ned på arbejdstiden

Det er særligt akademikere og beskæftigede i aldersgruppen 35 til 44 år, der ønsker at arbejde færre timer. Det skyldes et for stort arbejdspres, mener forsker.

Mange beskæftigede med en lang videregående uddannelse vil gerne arbejde færre timer om ugen, viser en ny Arbejdsundersøgelse lavet af Danmarks Statistik og Eurostat. (Arkivfoto)
Mange beskæftigede med en lang videregående uddannelse vil gerne arbejde færre timer om ugen, viser en ny Arbejdsundersøgelse lavet af Danmarks Statistik og Eurostat. (Arkivfoto) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Én arbejdsdag mindre eller færre arbejdstimer om ugen har længe været et ønske blandt mange danskere i job.

Og nu er der nye tal på ønsket. Omkring hver sjette dansker i beskæftigelse vil gerne arbejde færre timer om ugen. Det svarer til næsten 382.000.

Det viser den nye Arbejdskraftundersøgelsen, som er en interviewundersøgelse lavet af Danmarks Statistik og Eurostat.

Årsagen til ønsket er, at arbejdspresset er for stort, mener Janne Gleerup, arbejdslivsforsker på Roskilde Universitet.

- Vi har haft en del år med forskellige typer af intensiveringer af arbejdet i både den offentlige og private sektor. Vi kan se symptomer på, at arbejdspresset er blevet meget højt i den offentlige sektor især.

- Det mærkes på for eksempel sygefravær, fastholdelsesproblemer og nedslidning. Det kan få konsekvenser for, hvordan man egentlig synes, at balancen mellem arbejde og restitution skal være.

Især blandt 35- til 44-årige er der et ønske om at arbejde færre timer. Af dem svarer 19 procent, at de gerne vil ned i tid.

Og ønsket om færre timer er især udbredt blandt dem med lange videregående uddannelser. I den gruppe ønsker 21 procent at gå ned i tid.

Det skyldes, at mange akademikere ikke kan få hverdagen til at hænge sammen, fordi de arbejder for meget, mener Camilla Gregersen, formand i Dansk Magisterforening.

- Mange arbejder mere end 37 timer om ugen og er til rådighed hele døgnet. Det er et pres, man kan klare i en periode. Men hvis det er over lang tid, kan det blive for meget. Så kan man ønske at lette presset ved at gå ned i tid.

Flere arbejdspladser kører allerede med en kortere arbejdsuge til samme løn for at øge arbejdsglæden og effektiviteten af arbejdet.

En af dem er Odsherred Kommune, hvor 300 ansatte i en treårig forsøgsperiode selv tilrettelægger deres arbejdstid på 35 timer fire dage om ugen.

Desuden har de ansatte to ugentlige timer, som de kan bruge på at læse fagblade eller streame byrådsmøder, fortæller kommunaldirektør Claus Steen Madsen.

- Tilbagemeldingen fra de ansatte er, at det føles rigtig godt at have tre fridage om ugen. De føler sig mere oplagte, når de er på arbejde. Dem, der ikke er så tilfredse, oplever til gengæld, at arbejdsdagen kan føles lang, siger han.

Janne Gleerup er en af forskerne på Roskilde Universitet, der følger projektet i Odsherred Kommune. Hun ser også, at løsningen er mere fleksibilitet på arbejdspladsen.

- Afhængig af branche kan det for eksempel være, hvornår man lægger arbejdstiden - ligesom i Odsherred Kommune.

- Det kan også være en livsfaseorienteret tilpasning, for eksempel når man får børn. Det handler om at få lagt et gennemsnitligt krav, hvor alle kan deltage, siger hun.

Ønsket om en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv kan også mærkes hos Dansk Magisterforening.

- Jeg vil opfordre til, at man på arbejdspladsen taler om, hvordan man sikrer, at folk kan holde til at være der på helt normale vilkår.

- Der bør tages hensyn til medarbejdernes forskellige livsfaser gennem hele arbejdslivet. Det er en opgave, som arbejdsgivere må tage alvorligt, siger Camilla Gregersen.

/ritzau/