Ny rapport: Sen abort skyldes ofte kvindens personlige forhold

Kvinders personlige omstændigheder fylder godt i statistikken over, hvem der får tilladelse til sen abort, viser ny rapport. Men i Region Midtjylland ser man et fald i antallet af ansøgninger, hvilket kan hænge sammen med en bedre svangreomsorg, siger læge

Tilladelser til sen abort på grund af kvindens personlige forhold udgjorde knap hver tredje af de sammenlagt 813 tilladelser, der blev givet til sen abort i 2019. Resten var begrundet i misdannelser eller genfejl hos barnet. Genrebillede.
Tilladelser til sen abort på grund af kvindens personlige forhold udgjorde knap hver tredje af de sammenlagt 813 tilladelser, der blev givet til sen abort i 2019. Resten var begrundet i misdannelser eller genfejl hos barnet. Genrebillede. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

Sidste år fik i alt 257 kvinder tilladelse til at få en abort efter 12. svangerskabsuge, fordi det blev vurderet, at deres personlige omstændigheder var for vanskelige til, at de kunne gennemføre graviditet, fødsel og drage omsorg for et barn.

Tilladelser til sen abort på grund af kvindens personlige forhold udgjorde således knap hver tredje af de sammenlagt 813 tilladelser, der blev givet til sen abort det år. Resten var begrundet i misdannelser eller genfejl hos barnet.

Det fremgår af den seneste årsrapport fra Abortankenævnet, der samler tal fra de fem regionale abortsamråd, hvor kvinderne kan søge om tilladelse til abort efter udløbet af den 12. svangerskabsuge, som er grænsen for fri abort i Danmark. Tallet har ligget nogenlunde stabilt i de syv år, ankenævnet har udarbejdet sine rapporter.

I Danmarks næststørste region, Region Midtjylland, er der dog sket et dyk i antallet af ansøgere til sen abort på såkaldt social indikation. Her ansøgte 64 kvinder i 2019 om abort på grund af personlige omstændigheder, hvilket er et fald på 20 procent i forhold til 2016.

Det midtjyske tal kan rumme en god historie om, at det betaler sig, når svangreomsorgen forbedres for sårbare gravide, siger Camilla Mølsted, afdelingslæge og lægefaglig leder af samrådssekretariatet i Region Midtjylland.

”Det samlede antal sager med ansøgning om sen abort ligger stabilt, men antallet af sociale sager er faldet. Vi ved, at der de seneste 15 år har været en stigning i antallet af gravide med særlige behov og større fokus på støtte til sårbare gravide, så langt flere vælger at gennemføre graviditeten på trods af sociale forhold. Det er helt sikkert en meget plausibel forklaring på, at antallet af sociale sager er faldet i vores region,” siger hun og peger på Mødrehjælpen og oprettelsen af de såkaldte familieambulatorier, der siden 2011 har haft til formål at støtte sårbare gravide.

Kvinderne har forskellige grunde til at søge om sen abort med udgangspunkt i deres personlige forhold. Langt de fleste er etnisk danske kvinder over 18 år. Nogle har ingen uddannelse, andre er veluddannede, siger Camilla Mølsted.

”Men for hovedparten ligger årsagen til overskridelse af 12-ugersgrænsen hos ansøgeren selv. Det kan være tilfælde, hvor de har negligeret graviditetssymptomer, eller der har været fravær af symptomer, eller at præventionen ikke er brugt korrekt. Eller de har været i tvivl hele vejen og har på den måde selv forsinket processen. Den hyppigste årsag er, at de ikke kan overskue det, fysisk eller psykisk.”

I 2019 fik knap hver tredje midtjyske kvinde afslag på sin ansøgning om sen abort på grund af sociale forhold.

”Hovedparten af ansøgerne er kendt med psykisk sårbarhed i form af enten psykiatriske diagnoser eller symptomer på psykosociale vanskeligheder. Nogle er udfordrede på grund af deres opvækst, misbrug, lavere IQ – hele spektret. Det er klart, at dem, der er svært udfordrede psykisk og rent socialt, har langt større sandsynlighed for at få tilladelse til sen abort end hende, der er veluddannet, men ikke kan overskue barn nummer to eller tre,” siger Camilla Mølsted.

Region Hovedstaden har traditionelt haft en lavere andel af afslag end landets øvrige regioner. I 2019 fik 15 kvinder ud af 79 ansøgere afslag på sen abort, hvor sociale omstændigheder var en del af sagen, oplyser abortsamrådet i Region Hovedstaden. Det er 19 procent af ansøgerne.

”Vi ser ofte unge kvinder, der har dårlige boligforhold, ikke egen bolig, ikke bæredygtig økonomi, måske på vej ind i en uddannelse, som samrådet vurderer, at hun ikke kan gennemføre med et barn – og nogle gange kombineret med misbrugs- og psykiatriproblemer,” siger Peter Hornnes, overlæge på gynækologisk-obstetrisk afdeling på Nordsjællands Hospital og medlem af abortsamrådet i Region Hovedstaden.

Måske har hovedstadens ansøgere simpelthen dårligere forhold, siger han om de regionale forskelle. En anden forklaring er, at øjnene ikke altid ser ens på en livssituation fra region til region.

”De regionale abortsamråd mødes hvert år og diskuterer udvalgte sager. Der kan man godt nogle gange synes, der er en forskel i fortolkning af alvoren. Der har Abortankenævnet en intention om at ensrette fortolkningen. Vi sigter efter at følge ankenævnets retningslinjer, og så må vi se, om det medfører, at hovedstadens tal nærmer sig resten af landets,” siger Peter Hornnes.

I 2018 fik 14.210 kvinder ifølge Sundhedsdatastyrelsens seneste tal en abort inden for abortgrænsen.