Prøv avisen

Hver tredje læge er blevet opfordret til at yde aktiv dødshjælp

Forespørgsler om aktiv dødshjælp bunder ofte i, at de pårørende er frustrerede over patientens lidelser, siger flere læger i undersøgelse

Den unge kvinde havde fået stillet en kræftdiagnose, da hun sagde til lægen, at hun ville tage til Schweiz for at få aktiv dødshjælp. Overlæge Lisa Maria Bang var ansat på en kræftafdeling, da hun mødte den unge kvinde.

Lisa Maria Bang er en af de læger, der flere gange er blevet konfronteret med patienters ønske om aktiv dødshjælp. Oftest har der ifølge Lisa Maria Bang været tale om en forsigtig forespørgsel, og i sjældne tilfælde har patienter været mere insisterende.

En spørgeundersøgelse udført af Kristeligt Dagblad viser, at en tredjedel – 34 procent – af de adspurgte læger på et eller andet tidspunkt i deres karriere er blevet opfordret til at udføre aktiv dødshjælp. Undersøgelsen er udført blandt 410 læger over hele landet, hvoraf 384 har svaret på spørgsmålet om, hvorvidt de er blevet opfordret af patienter, pårørende eller andre til at yde aktiv dødshjælp.

Undersøgelsen viser desuden, at blandt de læger, der har fået opfordringen til at yde aktiv dødshjælp, har to tredjedele fået den mere end én gang inden for de seneste fem år. Hver tyvende af disse læger oplyser, at de har fået forespørgslen mere end 10 gange.

For overlæge Lisa Maria Bang var den unge kvindes ønske om aktiv dødshjælp i høj grad udtryk for den afmagt, patienten følte, da hun fik stillet en kræftdiagnose, og patienten ændrede senere holdning.

”Jeg oplevede flere patienter, der spurgte om aktiv dødshjælp, da jeg arbejdede på en kræftafdeling. I nogle tilfælde kom ønsket om aktiv dødshjælp fra patienter, der lige havde fået diagnosen. Om de så mente det, er et andet spørgsmål. Det var ofte en krisereaktion, inden patienterne havde fundet ud af, hvilken behandling de kunne tilbydes,” fortæller Lisa Maria Bang.

Artiklen forsætter efter grafikken 

Michael Sprehn, ledende overlæge ved Respirationscenter Syd ved Odense Universitetshospital, behandler patienter med kroniske og sjældne vejrtrækningshandicap og den dødelige sygdom als (amyotrofisk lateral sklerose). Han betegner ønsket om aktiv dødshjælp som ”et ofte frustreret skrig om hjælp fra pårørende” og nogle gange også fra sygeplejersker, der har plejet håbløst syge patienter. Han er enkelte gange blevet præsenteret for ønsket om aktiv dødshjælp som en forsigtig prøveballon fra blandt andet pårørende.

”Jeg plejer at sige, vi fødes alene, og vi dør alene. Det eneste, jeg kan love, er, at deres kære ikke kommer til at lide,” siger Michael Sprehn.

Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, er ikke overrasket over, at godt en tredjedel af lægerne er blevet opfordret til at yde aktiv dødshjælp.

”Jeg har selv mødt det, både som uspecificerede ønsker, og folk, der har spurgt, om man ikke kan hjælpe. Det afspejler, at alvorligt syge mennesker kan stå i kæmpestore kriser, hele deres verden kan vælte inden for kort tid, og det kan være svært at se sig ud af det og forestille sig, at man kan have et liv med livskvalitet,” siger Andreas Rudkjøbing, som mener, at ønsket om aktiv dødshjælp i nogle tilfælde kan bunde i, at den smerte- lindrende indsats for patienterne ikke er tilstrækkeligt udbygget:

”Noget, som giver mig kuldegysninger i samtalen om aktiv dødshjælp, er, at vi i Danmark kun har halvdelen af den palliative kompetence, som et land som Danmark burde have. Hvis vi antager, at det menneske, som ønsker aktiv dødshjælp, kunne være blevet hjulpet med palliation, så risikerer vi en situation, hvor man tager livet af nogle, der kunne være blevet hjulpet.”