Hvert 10. barn laves på fertilitetsklinikker

Hvert år behandles tusindvis af kvinder for ufrivillig barnløshed på landets fertilitetsklinikker. (Arkivfoto).
Hvert år behandles tusindvis af kvinder for ufrivillig barnløshed på landets fertilitetsklinikker. (Arkivfoto). Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Et stigende antal babyer bliver til på fertilitetsklinikker frem for i dobbeltsengen.

I 2019 var det ifølge Danske Regioner hvert 10. barn herhjemme, der kom til verden efter fertilitetsbehandling.

Nyere er tal er ikke opgjort endnu.

Der er flere årsager til udviklingen, siger formand for Dansk Fertilitetsselskab Janni Vikkelsø Jeppesen.

- Det er komplekst, men noget handler om, at vi får børn senere i livet. Og man ved, at fertiliteten falder i takt med, at kvinden bliver ældre.

- Men det spiller også ind, at mænd har en faldende sædkvalitet, siger hun.

Også andre faktorer kan spille ind. Eksempelvis kan rygning, alkohol, overvægt og kønssygdomme såsom klamydia påvirke frugtbarheden.

For gruppen af 25- til 45-årige er manglende fertilitet ligefrem en hyppigere lidelse end eksempelvis astma og diabetes, skriver Danske Regioner i et notat.

Det får stadig flere til at række ud efter hjælp til at styrke fertiliteten.

Der foretages årligt mellem 18.000 og 20.000 inseminationer, som ofte er det første valg for behandling af ufrivillig barnløshed.

En anden type behandling er reagensglas-behandling.

Fra 2013 til 2019 er antallet af behandlinger, hvor kvinder får udtaget æg, som bliver befrugtet med mandens sæd i et reagensglas i et laboratorium, steget fra 15.000 til 22.000 om året i Danmark.

Det er en stigning på 47 procent.

Det er især kvinder over 40, der modtager den sidstnævnte behandling.

Selv om mange kan hjælpes med fertilitetsbehandling, er sandsynligheden for en succesfuld graviditet aldersbetinget.

Derfor bør der ifølge formanden for Dansk Fertilitetsselskab gøres noget, så flere får lyst til at få børn tidligere i livet:

- Selvfølgelig er det noget, vi som samfund skal kigge ind i og se på, om vi kan lave nogle ændringer.

- Eksempelvis om man kan gøre det mere attraktivt at gå på barsel under sin uddannelse - og på den måde komme hen over den hurdle med, at man både skal have uddannelse, job og bil, før man begynder at overveje at få sit første barn. Det vil gøre en forskel.

Det er de praktiserende læger, der henviser kvinder og par til fertilitetsbehandling i det offentlige.

Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, finder det "tankevækkende", at det nu er hvert 10. barn, der kommer til verden efter fertilitetsbehandling.

- Det vil være hensigtsmæssigt, hvis flere ville vælge at få børn i en yngre alder. Men det er ikke vores rolle som praktiserende læger at pådutte nogen noget.

- Jeg tror også, at det langt hen ad vejen handler om at gøre vilkårene for børnefamilierne bedre, for eksempel forbedre mulighederne for at være hjemme med et sygt barn, siger han.

Formand for Det Etiske Råd og overlæge Anne-Marie Gerdes mener, der er tale om et dilemma.

- Vi vil som samfund gerne have, at de unge får børn i en tidligere alder, så sandsynligheden for, at det kan ske ad naturlig vej er større.

- Men omvendt er der jo også grænser for, hvor meget vi skal blande os i folks privatliv. Og vi vil jo også gerne have, at forældrene er modne og har en vis social stabilitet.

- Så det er et ægte dilemma.

/ritzau/