Hvordan kunne Danske Bank fra 2008 til 2015 overse, at dens filial i Estland blev brugt som en gigantisk vaskemaskine for kriminelle aktiviteter i Rusland, Østeuropa og mange andre lande?
Det spørgsmål blev ikke besvaret, da banken i går på et flere timer langt pressemøde præsenterede sin egen rapport om hvidvaskningsskandalen. Administrerende direktør Thomas F. Borgen oplyste, at han vil træde tilbage, når en afløser er fundet, mens bestyrelsesformand Ole Andersen indtil videre fortsætter på sin post. Umiddelbart frikender rapporten fra advokatfirmaet Bruun & Hjejle topledelsen for ansvar, mens et ukendt antal menige nuværende og tidligere medarbejdere har forbrudt sig mod deres juridiske forpligtelser.
Det endelige omfang af hvidvaskaktiviteterne opgøres ikke, men der er tale om meget store beløb ud af de i alt 200 milliarder euro, der er kanaliseret gennem den estiske afdeling i perioden. I de undersøgte forhold har 6200 kunder foretaget mistænkelige overførsler gennem banken.
Sagen fik i går et politisk flertal på Christiansborg til at enes om at otte-doble bøderne for store bankers hvidvaskning, og Finanstilsynet overvejer nye skridt mod Danske Bank på baggrund af rapporten.
Professor Thomas Ploug fra forskningscenter for etik i praksis ved Aalborg Universitet mener, at sagen skaber en enorm tillidskrise. Det mest problematiske er, at banken har medvirket til klart ulovlige aktiviteter, men ingen stilles retligt til regnskab for det – i hvert fald ikke indtil videre.
”Der er en fundamental tillid, nemlig tilliden til retsstaten, som kan være på spil, hvis ikke der placeres et ledelsesmæssigt ansvar og en skyld. Hvordan kan vi have ulovligheder, uden at nogen har ansvaret for det,” spørger Thomas Ploug.
”Der står i undersøgelsen, at man ikke retligt kan placere et kollektivt ansvar, men så er det underforstået, at det måske var det eneste rimelige at gøre.”
”Når man taler om etisk og moralsk ansvar, taler man nogle gange om de mange hænders problem. Det opstår, fordi vi har med en stor organisation at gøre, men det betyder jo ikke, at organisationen ikke har et ansvar,” siger han.
Det fremgår, at der gik otte år, før banken stoppede sine aktiviteter i den estiske filial – trods flere advarsler, og nogle af dem kom allerede på et meget tidligt tidspunkt i forløbet.
En mulig forklaring på det kan være, at det er så stor en organisation, det kan også skyldes en forkert kultur i virksomheden, og endelig at bankens ønske om at tjene penge har skygget for evnen og viljen til at gribe ind over for ulovlighederne. Eller måske en kombination af de tre forhold, påpeger Thomas Ploug.
Under alle omstændigheder underminerer det tilliden til banken og til hele banksektoren, og det har konsekvenser langt ud i samfundet og ikke kun for medarbejdere og kunder, siger han.
Danske Banks aktier faldt i går kraftigt på fondsbørsen, og de fald kom i forlængelse af tidligere kursfald, som betyder, at aktieejerne mister penge, og tillidsbruddet kan derfor have vidtrækkende konsekvenser for både opsparing og arbejds- pladser.
En anden kritisk røst kommer fra professor Jacob Dahl Rendtorff fra institut for samfundsvidenskab og erhverv ved Roskilde Universitet. Han efterlyser, at myndighederne går ind i sagen og peger på, at i for eksempel USA ser man langt alvorligere på hvidvask, og banker risikerer ligefrem at gå konkurs, hvis de retsforfølges for den slags aktiviteter.
Bankerne har såkaldte compliance-programmer, der skal sikre, at de lever op til lovgivningen, men i Danske Bank har man ikke kunnet sikre etikken.
”Man må nok sige, at den etiske bevidsthed og måske også den juridiske bevidsthed er meget ringe i Danske Bank. Det går tilbage til finanskrisen,” siger Jacob Dahl Rendtorff.
Han nævner Danske Banks kontroversielle reklamekampagne ”New Normal” fra 2012, der på den ene side skulle give indtryk af, at det var en moderne bank gennem billeder af for eksempel autonome demonstranter, homoseksuelle par, smeltende isbjerge og solpaneler, og på den side lukkede man filialer, fyrede medarbejdere og forsøgte at skille sig af med tabsgivende kunder.
Det handlede dybest set om at tjene flere penge efter finanskrisen.
”Der er en kultur uden en etisk forståelse. Der er ikke kontrol nok i banken. Men hvis man skal undskylde den, må man vel sige, at det er en lille, dansk bank, som er baseret på tillid, og som kommer ud i den store, globaliserede verden. Herhjemme er man vant til en minimumsgrænse for tillid, men når man kommer ud, er man nogle steder, hvor tillidskulturen ikke fungerer,” siger Jacob Dahl Rendtorff.
Lektor, ph.d, Steen Vallentin fra Copenhagen Business School, CBS, kalder det ”et skridt i den rigtige retning”, at Danske Banks direktør træder tilbage – i den forstand, at historien ellers ofte har været, at bankers ledere har taget godt for sig af retterne, når det gik godt, mens de ikke blev stillet til regnskab, når det gik dårligt.
”Når det er sagt, forestår der et kæmpe arbejde i Danske Bank med at genskabe tillid og respektabilitet. Den er jo faldet fra tinderne i forbindelse med de mange skandalesager og i virkeligheden også i forbindelse med finanskrisen,” siger Steen Vallentin.
Lektor Ole Bjerg, også fra CBS, betragter i modsætning til sine kolleger ikke denne sag som særlig alvorlig. Finanskrisen var ”1000 gange værre”, men dengang blev ingen højt placerede ledere i banksektoren straffet.
Ifølge Ole Bjerg har vi som kunder og forbrugere heller ikke de store forventninger om, at bankerne vil optræde etisk og moralsk korrekt – blandt andet fordi finanskrisen ikke fik nogen juridiske konsekvenser for dem.
”Snakken om bankers moral er en dødssejler. Man skal ikke designe et pengesystem, som bygger på, at banker opfører sig moralsk korrekt. Det er vanvid. Det svarer til at opbygge et retssystem, der bygger på, at folk ikke lyver. Vi skal ikke forvente, at de opfører sig moralsk,” siger han.
Som bankkunder lider vi efter hans mening af et såkaldt Stockholm-syndrom, det vil sige, at vi som bankernes ”gidsler” har en vis sympati for vore ”gidseltagere”, fordi alternativet er værre.
Bankerne står for pengenes infrastruktur, og den er vi afhængige af. Når vi er prisgivet det, kan vi lige så godt holde af det, lyder ræsonnementet.
Så selvom Danske Banks image står meget lavt i flere undersøgelser og har gjort det i en årrække, er det fortsat Danmarks klart største bank.