Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Vi spørger - vi svarer

Hvor bekymrede skal vi være for coronavirus?

Kristeligt Dagblad svarer på væsentlige spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig til coronavirussens fremryk mod Danmark. Foto: Xie Chuanhui/Costfoto/Sipa USA/Ritzau Scanpix

Som det 15. land i Europa er der nu også konstateret coronasmitte i Danmark. Den smittede er en medarbejder fra TV 2, der mandag kom hjem fra skiferie i Italien. Han er nu i karantæne ligesom 16 af hans kolleger fra TV-stationen. Men hvor farlig er sygdommen, og hvilke forholdsregler skal vi tage?

Skal den almindelige dansker være bekymret nu, hvor den første dansker er konstateret smittet med den ny coronavirus, som af Verdenssundhedsorganisationen WHO har fået navnet covid-19?

Nej, ikke ifølge Sundhedsstyrelsen. Det er foreløbig kun en person herhjemme, der er smittet efter en skiferie i Italien. Han er sat i karantæne i sit hjem sammen med sin familie i to uger. Den pågældende er ansat på TV 2, og derfor er også 16 kolleger fra TV 2 på Teglholmen i Københavns Sydhavn sendt i karantæne derhjemme eller et andet sted, da de ikke må være i kontakt med deres familie eller andre.

Der er kun grund til bekymring, hvis det viser sig, at der rent faktisk er en større gruppe smittede i Danmark, og det er der foreløbig ikke noget, som tyder på. Ifølge faglig direktør ved Statens Serum Institut Kåre Mølbak er det ikke sådan, at virus er ude og sprede sig i det danske samfund nu. Derfor kan situationen i Danmark indtil videre slet ikke sammenlignes med forholdene Italien, hvor der i går var 528 smittede og 14 døde. Det på trods af, at Italien tidligt i coronaforløbet forsøgte at skærme landet ved at aflyse fly og scanne passagerer for symptomer. Eller som Kåre Mølbak udtrykte det på et pressemøde i går:

”De (italienerne, red.) har ikke, hvis jeg må kommentere lidt på deres indsats, set nok på de indre linjer i forhold til tidligt at finde patienterne, men troet, at man har kunnet lukke Italien til udefra. Det kan man ikke i en globaliseret verden. Man må tage hånd om den enkelte person.”

Skal vi opføre os anderledes end normalt, efter at coronavirus er kommet til Danmark?

Sundhedsstyrelsen understreger, at den aktuelle situation ikke udgør en risiko for den enkelte dansker. Styrelsen anbefaler samtidig, at vi skruer op for hygiejnen. Den bedste beskyttelse mod influenza er god håndhygiejne. Vask hænder før måltider og grundigt efter toiletbesøg. Det kan også anbefales at bruge håndvask og sprit, når man har taget på dørhåndtag og gelændere, der bruges af mange mennesker. Desuden er det en god idé at hoste i ærmet, så man ikke kan smitte andre. Til gengæld tyder intet på, at mundbind har en effekt på smittespredning.

Kan pakker fra Kina udgøre en risiko for smitte?

Coronavirus vil ikke leve længe på overflader. Der er derfor ingen reel risiko for smitte via pakker og bagage, der har været flere dage undervejs.

Hvor smitsom er coronavirus?

En influenza-ramt smitter i gennemsnit halvanden person. Vurderingen er, at coronavirus groft sagt er dobbelt så smitsom som influenza.

Virus smitter ved direkte eller indirekte kontakt og i en radius af en til tre meter gennem små dråber i luften, som kommer, når man taler eller hoster. Det varer i gennemsnit fem dage, fra man er smittet, til man bliver syg, men det tal kan variere fra to til 14 dage. De personer, der mistænkes for at være smittede, kommer derfor i karantæne i 14 dage. Hvis man er smittet, vil det føles som influenza med feber, hoste og muskelsmerter. For langt de fleste bliver symptomerne ikke værre, men sygdommen kan også resultere i alvorlige og livstruende infektioner i luftvejene. Nogle vil blive så syge omkring dag syv, at de bliver indlagt og har behov for respiratorhjælp og væske.

Hvorfor hører vi så meget om coronasmitten, når folk også dør af influenza?

Det skyldes i høj grad, at der er tale om en epidemi med en helt ny virus, vi ikke har set før. Der er influenzaepidemier hvert år, men selvom nogle dør af influenza, er der ikke en markant ophobning af smittede, da mange er helt eller delvist immune over for sæsonens influenzavirus. Men da corona er en ny virus, er ingen af os immune. Dermed er der en risiko for, at rigtig mange bliver smittede på samme tid. Det er i sig selv en stor risiko for samfundet.

Hvilke grupper er i størst risiko, hvis sygdommen rammer?

Sunde og raske personer under 60 år har som udgangspunkt ingen grund til bekymring. Statistikkerne fra Kina viser, at det først og fremmest er ældre og især svagelige ældre med sundhedsproblemer som hjerte-karsygdomme, astma og diabetes, der er i størst risiko for at dø. Den gennemsnitlige dødelighed blandt de coronasmittede i Kina vurderes at være 2,3 procent. Tallene fra Kina er dog behæftet med usikkerhed, og dødeligheden kan være lavere. Det skyldes, at der kan være et stort mørketal af coronasmittede med lettere symptomer, som ikke er blevet registreret af de kinesiske myndigheder. Samtidig er det usikkert, om de kinesiske tal kan overføres til Europa. Faglig direktør ved Statens Serum Institut Kåre Mølbak vurderer på baggrund af dødsfald i Europa, at den samlede dødelighed for coronaramte er 0,7 procent, men også det tal er usikkert. Coronavirus er ikke lige så farlig som sygdommen sars, der ramte i 2003 og havde en dødelighed på 10 procent. Den minder mere om en ”normal” influenza, der har en dødelighed på omkring 0,2 procent, selvom eksperterne er enige om, at dødeligheden er højere.

Meget tyder på, at børn i mindre grad bliver ramt af coronavirus. Det bekræftes af de kinesiske tal, hvor kun 0,9 procent af de smittede er under 10 år.

Hvordan skal ældre og kronisk syge, der er særligt udsatte, forholde sig?

Patienter med kol, type 2-diabetes eller hjerteproblemer bør sørge for at være optimalt lægeligt behandlet. Beredskabsplanerne for coronavirus omfatter også hjemmepleje og plejehjem. Men Sundhedsstyrelsen vurderer, at risikoen for, at de svageste ældre smittes er lav, da det ikke er en gruppe med stor rejseaktivitet.

Hvad gør de danske myndigheder for at undgå, at smitten spreder sig?

Myndighedernes strategi er at opspore og inddæmme smitten. Når en person er smittet, går myndighederne i gang med at opspore smittekilden og de personer, den smittede har haft kontakt med. Der er en inkubationsperiode på mellem to og 14 dage. Det vil sige, at en smittet tidligst kan give smitten videre to dage efter smittetidspunktet. Ved lettere symptomer foregår karantænen i hjemmet.

Hvis en person har mistanke om smitte, skal vedkommende ringe til den praktiserende læge, som derefter henviser til et af de seks danske hospitaler, der kan håndtere coronasmittede og udføre test. Ved mistanke om coronasmitte må man under ingen omstændigheder dukke op i den praktiserende læges konsultation. Hvis smitten spreder sig, og der er behov for at tage sig af en større mængde patienter, træder militæret til. Flere kaserner rundt om i landet er forberedt på at kunne isolere coronasmittede.

Betyder coronasmitten, at vi skal droppe sommerferien i udlandet?

”Man skal nok vente lidt med at bestille sin sommerferie,” lød opfodringen fra direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm i går. På pressemødet anbefalede Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut ”en fleksibel ferieplanlægning”, der gør det muligt at afbestille udlandsrejser og derudover at følge Udenrigsministeriets rejsevejledning. Indtil videre er Udenrigsministeriets rejsevejledning til Italien uændret, om end de rejsende opfordres til at være ekstra opmærksomme. Rejsevejledningen fraråder alle ikke-nødvendige rejser til størstedelen af Kina.

Hvordan ser coronasituationen ud i Danmark den kommende tid?

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm forventer, at der vil komme flere smittetilfælde de kommende dage og uger. Det ændrer dog ikke ved, at sundhedsmyndighederne fortsat vurderer, at der er en lav risiko for udbredt smitte i det danske samfund.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, TV2, professor Allan Randrup Thomsen, Statens Serum Institut.

Kilde: Sundhedsstyrelsen/Ritzau

Ledende oversygeplejerske på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, Helle Ingmer, ifører sig det beskyttelsesudstyr, som læger og sygeplejersker skal være klædt i, hvis coronavirus skulle sprede sig i Danmark. Den første dansker blev konstateret smittet i går, og myndighederne forventer flere tilfælde den kommende tid. Nederst ses det skilt, som praktiserende læger har sat op for at forhindre, at personer, der mistænkes for at være smittet med corona, opsøger lægen direkte. Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix