Prøv avisen

Hvor blød en gave er pandaen egentlig?

I disse dage er Lars Løkke Rasmussen på besøg i Kina. Her skal han blandt andet underskrive aftalen om de to pandaunger, der bliver København Zoos nye trækplastre. Foto: Fra Lars Løkkes Twitterkonto/Ritzau Foto

Kinas såkaldte panda-diplomati rækker fra den amerikanske præsident Richard Nixon til den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som i disse dage er på besøg i Kina. Det diskuteres, om den nuttede bjørn i højere grad er et led i storpolitiske strategier end en symbolsk partnerskabsgave

To moskusokser fra USA i bytte for to pandabjørne fra Kina. Umiddelbart ikke en særlig fordelagtig aftale, men ikke desto mindre resultatet af den tidligere amerikanske præsident Richard Nixons besøg i Kina i 1972, der markerede en symbolsk afslutning på 25 års kinesisk isolation og spændinger mellem de to lande.

Pigepandaen Ling-Ling og drengepandaen Hsing-Hsing blev transporteret tilbage til Washington DC og nåede samme dag forsiden af avisen The New York Times:

”Pat Nixon (fru Nixon, red.) var den første til at besøge pandaerne og fniste sig vej gennem introduktionen (…) mens Ling-Ling lå på sin træstub og nippede til et stykke toast med honning,” skrev avisen den 20. april 1972.

I disse dage er Lars Løkke Rasmussen på besøg i Kina. Her skal han blandt andet underskrive aftalen om de to pandaunger, der bliver København Zoos nye trækplastre. Aftalen blev indgået i forbindelse med Dronningens officielle besøg i Kina i 2014 af daværende udenrigsminister Martin Lidegaard (R), der kaldte aftalen ”det stærkeste symbol på samarbejde mellem Kina og Danmark”.

”Kineserne ser altid holistisk på relationer,” siger Hans Halskov, der er tidligere generalkonsul i Kina og var med til at indlede panda-samarbejdet i 2009.

”Kineserne foretog en 360 graders vurdering af os på alle parametre, også i forhold til strategiske aftaler med andre statslige institutioner. Kineserne er meget interesserede i at lære om kvaliteten i vores samfund og velfærdsmodellen,” siger han.

Udlånet af kæmpepandaparret har gennem tiden været et udtryk for et særligt effektivt samarbejde med Kina, siger Clemens Stubbe Østergaard, lektor i international politik og kinaekspert ved Aarhus Universitet.

Danmark og Kina har haft et særdeles godt forhold i en lang årrække, siden Danmark i 1950’erne var et af de første lande til at anerkende det uglesete og politisk udstødte Kina, mener han.

”Siden Fogh-regeringen har Danmark haft en meget stærk diplomatisk indsats med et tæt samarbejde mellem danske ministerier og kinesiske fagministerier. Pandaerne er en måde at bekræfte og symbolisere en usædvanlig tæt relation,” siger han.

Panda-diplomatiet menes at datere sig helt tilbage til det 7. århundrede under Tang-dynastiet, hvor kejserinde Wu Zeitan angiveligt sendte bjørne til Japan. Traditionen blev genoplivet umiddelbart før Første Verdenskrig og blev i særlig grad brugt under den kolde krig af kommunistpartiets formand Mao Zedong, der sendte pandaer på kryds og tværs over verdenshavene til allierede kommunistlande. Maos efterfølger, Deng Xiaoping, reformerede udlånet af pandaerne. Fra at forære dem væk blev pandaerne udlejet på kontrakter med benhårde krav og en årlig leje på en million amerikanske dollars.

Et engelsk forskerhold, der har researchet fænomenet, peger på et sammenfald mellem kinesiske handelsinteresser og udlånet af pandaer. Pandaerne er gået fra at være sort-hvide tillidserklæringer til at være politiske gidsler i et spil om handelsaftaler og ressourcer, mener forskerne. Samtidig kritiserer menneskerettighedsorganisationer pandaaftalerne for at bytte menneskerettigheder væk for bløde pelsdyr.

”Kinas ekspansion verden over – og brugen af pandaerne – er blevet mere åbenlys, og motivationen for lånene mere slørede. Det handler ikke længere om bevarelse af en truet dyreart, det handler i højere og højere grad om politiske og økonomiske ambitioner,” siger Henry Nicholls, forfatter til bogen ”Pandaen: Historien om Kinas politiske dyr” til BBC.

Da to pandaunger til lyden af et sækkepibeorkester blev modtaget i Edinburgh i Skotland, stod pandaparret i skyggen af handelsaftaler mellem Skotland og Kina for næsten 25 milliarder kroner. Og da Canadas præsident Justin Trudeau sidste år sad med to babypandaer i armene, faldt det sammen med en aftale om uranium mellem Canada og Kina.

Men når Lars Løkke Rasmussen underskriver aftalen om udlånet af pandaparret, ligger der bestemt ikke nogen fordelagtige aftaler om andre forhold bag, mener Carsten Boyer Thøgersen, direktør for Copenhagen Business Confucius Institute på Copenhagen Business School (CBS) og tidligere diplomat i Kina for Udenrigsministeriet.

”Omvendt er der rigtig mange lande, som Kina også har et godt forhold til, som ikke får pandaer. Der kan man selvfølgelig spørge sig selv om, hvorfor netop Danmark bliver valgt som et af omkring et dusin lande på verdensplan,” siger han.

”Det har jeg ikke noget svar på. Måske fordi København Zoo er professionelt drevet, og Danmark længe har haft et samarbejde med Kina.”

Ifølge Hans Halskov kommer pandaerne til at udløse hårde kontanter.

”Kinesere forstår, at relationen til Danmark må være exceptionel, når de giver os pandaer. Den går rent ind hos kinesiske samhandelspartnere for danske virksomheder og er et reelt brugbart ’blødt’ værktøj, når låsen skal dirkes op til kinesiske kunder,” siger han.