Spørgsmålet om menneskets bevidsthed har optaget klodens klogeste folk i århundreder. Og ikke uden grund er vi kun kommet små skridt nærmere et endeligt svar på, hvordan hjernen virker og tankerne opstår.
Noget er der dog sket i takt med, at hjerneforskningen har udviklet sig stadig hurtigere, særligt de seneste 10 år. Ved hjælp af hjerneskannere kan man nu se en tanke opstå og følge dens udvikling i hjernen. Men man kan stadig ikke forklare, hvorfor og hvordan den opstår, siger hjerneforsker på Bispebjerg Hospital, professor Bente Pakkenberg.
Hjernen skal forstås som et stort og tæt forgrenet netværk af nerveceller, der holder hinanden i skak. Går alle celler i udbrud, mister vi bevidstheden, og det er det, der blandt andet sker ved epileptiske anfald. Når en tanke opstår, kan opstår imidlertid forskellige former for særlig aktivitet i hjernen, som kan måles og ses med skannere. Aktiviteten består enten af elektriske impulser, nerveceller der udløser en kemisk substans eller øget blodgennemstrømninger i visse dele af hjernen. For det meste når aktiviteten aldrig frem til vores bevidsthed. For eksempel registrerer vi langt fra alle af øjets synsindtryk. Når vi holder balancen på en cykel, bruger vi også hjernen, men uden at tænke over det. Når man alligevel kan adskille tankerne, er det fordi, at forskellige områder styrer forskellige dele af os.
Er vi sultne, starter tanken i hjernens sultcenter. Har vi lyst til chokolade, reagerer lystcentret. Alene det at tale aktiverer mange forskellige centre: Ét der styrer styrer talen, ét til mundbevægelsen, ét til at visualisere det, man taler om, og ét til at gøre andre ting, mens man taler. På samme måde dannes tanken forskellige steder i hjernen alt efter, hvad det er, vi tænker på. Og alt efter, hvem vi er, for ingen hjerner fungerer helt ens.