I Dansk Folkeparti satte en medarbejder sig i går til at tælle de politiske udspil fra regeringen siden sommerferien og nåede frem til tallet 17. Det vil sige udspil i valgkampstempo. I går kom klima- og luftudspillet ”Sammen om en grønnere fremtid”.
Især menneskets bedste ven på fire hjul, bilen, skal gøre Danmark grønnere. Der lægges blandt andet op til, at alle nye biler i løbet af 12 år skal være el-, brint- eller hybridbiler, og fem år senere må der kun sælges biler uden udstødningsrør.
Oppositionen kritiserede straks regeringen for slet ikke at tage fat på landbrugets belastning af klimaet. DR-programmet ”Detektor” kunne fortælle, at notater fra Finansministeriet opgjorde de samlede udgifter ved et stop for benzin- og dieselbiler inden 2030 til svimlende 88,6 milliarder kroner. Et tal, der dog ifølge flere eksperter er behæftet med meget stor usikkerhed.
Det tør siges. I dag tjener staten cirka 53 milliarder kroner om året alene på bilafgifter. Heraf kommer godt 9 milliarder kroner fra afgifter på benzin. De miljøvenlige nuludledningsbiler er fortsat meget dyrere end benzin- og dieselbiler, og derfor vil regeringen i hvert fald i en periode begunstige dem med en lavere registreringsafgift.
Interesseorganisationen for bilhandlere og værksteder, AutoDanmarks, direktør Gitte Seeberg, peger på, at det også vil koste flere milliarder kronerat udbygge offentlige ladestandere for elbiler, og desuden bliver der brug for flere vindmølleparker end dem, der allerede er vedtaget. Det er nødvendigt, hvis de mange nye elbiler skal drives frem af grøn strøm. Regeringen har sat som mål, at der skal være en million grønne biler på gaden i 2030.
Det store og ubesvarede spørgsmål er, hvordan de beløb skal finansieres. Eller som der stod på et skilt på tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) bord: Hvor skal pengene komme fra?
Det svarer regeringen ikke på, udover at den i finansloven har afsat 100 millioner kroner til at friholde elbiler for stigende registreringsafgift de næste to år. Resten af finansieringen af den grønne omlægning af transportområdet skal findes gennem et kommissionsarbejde.
Spørgsmålet er derfor, om klimaplanen bliver andet og mere end endnu et valgoplæg. Regeringen kunne sagtens have fremlagt en plan for finansieringen af de mange nye grønne biler, hvis den havde villet. Det var allerede på bordet under finanslovsforhandlingerne sidste år. Dengang foreslog Dansk Folkeparti, at bilafgifterne skulle omlægges, så de kom til at følge bilernes miljøpåvirkning og sikkerhed. Ifølge centralt placerede kilder blev omlægningen dog ikke til noget, fordi Skatteministeriet ikke turde sende det tilhørende it-system i udbud. Man var angiveligt bekymret for en ny it-skandale.
Grundlæggende er det politisk helt utænkeligt, at registreringsafgiften skulle forsvinde med el- og brintbiler, selvom de i øjeblikket sælges uden de samme afgifter som benzin- og dieselbiler. Det vurderes, at registreringsafgiften gradvis skal indfases, når der er solgt mellem 10.000 og 20.000 af dem.
Med andre ord vil hovedparten af den million grønne biler, regeringen ønsker på gaden i løbet af 12 år, blive solgt med fuld registreringsafgift. Tilbage står, at staten kan tabe en del af de ni milliarder kroner, der i dag kommer ind på benzin- og dieselafgifter. De penge kan formentlig til en vis grad hentes hjem via afgifter på den strøm, de elektriske biler bruger, vurderes det.
Det betyder ikke, at det er let at få enderne til at nå sammen, men under alle omstændigheder venter der en stor regning til både skatteydere og bilister. Den regning er det bare ikke så interessant at gå ud med i en valgkamp, så spørgsmålet er, om det lykkes at få en bred klimaaftale inden valget.
De Radikale kunne håbe på at gentage succesen fra forsommerens forhandling om energiaftalen, hvor de blev siddende ved forhandlingsbordet, selvom de øvrige partier til venstre for midten udvandrede. Det endte med en bred aftale, hvor regeringen stort set imødekom alle oppositionens krav, blandt andet om at bygge tre vindmølleparker i stedet for en.
Men når regeringen næsten intet kræver af landbruget i det nye klimaudspil, kan det nok blive vanskeligt at få en bred aftale, selvom man i princippet kunne enes om transportområdet.
I dag begynder finanslovsforhandlingerne officielt med de såkaldte sættemøder, og regeringen ønsker en hurtig aftale om afgifterne på elbiler for næste år, fordi man ved, at alt bilsalg går i stå, når der bliver talt om at ændre afgiftssystemet. Det vil Dansk Folkeparti formentlig godt hjælpe med, men grundlæggende er partiet meget skeptisk over for regeringens fremgangsmetode.
Man betragter de mange politiske udspil som ”Venstres pop” og forsøg på at vinde vælgere tilbage på områder, hvor det har knebet voldsomt. Udspillet for nylig om udbygning af København på en ny kunstig ø og en havnetunnel var for eksempel et forsøg på at vinde tabte københavnske vælgere tilbage, mens det seneste ses som en appel til dem, der er bekymrede for klimaet. Det er bare svært at forklare, at man vender rundt på en tallerken i sidste øjeblik efter at have ført en helt anden politik i tre et halvt år, som oppositionen gerne anfører.