Hvis du er typen, der sætter pris på indlagt vand, radio og mobiltelefoni, skal du tænke dig om en ekstra gang, før du flytter til Aspevej på Bornholm. Fire kilometer uden for den 485 mennesker store by Østermarie ligger Kirsten og Carsten Seegers gård. Udsigten er smuk, men parret er alvorligt udfordret, hvad angår almindelige, tidssvarende faciliteter.
Mobildækningen er dårlig, det samme er DAB-radiomodtagelsen, og parret har i seks år kæmpet forgæves med kommunen for at blive tilsluttet en vandforsyning.
Bestyrelsesformand i Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard betegner situationen som helt exceptionel.
Denne familie er godt nok dybt uheldig på flere måder. Jeg er glad for, at det virker til at være et særtilfælde, at det er forbundet med så store udfordringer. Vi må jo også sige, at det er ikke i landdistrikterne, vi ser det nyeste, største eller hurtigste, når vi taler infrastruktur. Man må til tider væbne sig med lidt tålmodighed, siger Steffen Damsgaard.
Det må bare ikke være på ubestemt tid, siger han.
Det første punkt på familien Seegers ønskeliste er indlagt vand.
Carsten Seeger henvendte sig første gang til Bornholms Regionskommune og bad om et tilbud på at blive tilsluttet et vandværk i juni 2005. Tre måneder senere oplyste regionskommunens konstituerede direktør for teknik- og miljøområdet Poul Veise, at der ville gå flere år, før Østermarie Vandværk kunne føre en ledning til ejendommen. Ifølge vandforsyningsplanen for Bornholm bør de såkaldte kroge af forsyningsområdet have mulighed for at tilslutte sig Østermarie Vandværk inden udgangen af 2016.
Til ejendommen hører en brønd, som ægteparret ikke benytter, fordi de frygter, at den er forurenet af sprøjtemidler.
Naboens forpagter har sprøjtet ind over skellet og ind på selve brønden. Vi tør ikke at drikke af vandet uden at koge det, og vi advarer vores gæster imod det. Vi bader i det, men det lugter grimt, siger Carsten Seeger.
I stedet køber Kirsten og Carsten Seeger flaskevand i det lokale supermarked.
Kirsten og Carsten Seegers problem er en almindelig situation uden for byerne på Nordbornholm, hvor klipperne i jorden ligger tæt på overfladen. For at lægge en vandledning skal man sprænge sig vej gennem klipperne, hvilket vil give ledningen en pris på omkring 3000 kroner pr. meter. Det betyder, at en vandledning til Aspevej 5 vil koste omkring 750.000 kroner.
Bornholms Regionskommune kan efter vandforsyningsloven pålægge det lokale private vandværk at lægge ledningen alligevel, men det vil resultere i omgående konkurs for vandværket.
Efter Kristeligt Dagblads henvendelse til Bornholms Regionskommune har regionskommunen meldt om en ny udvikling i sagen. Ifølge Jens Hansen, biolog i Bornholms Regionskommunes Teknik og Miljø, er det alligevel muligt, at Østermarie Vandværk kan føre en ledning frem til Aspevej 5.
Der er kommet nye øjne på sagen. Måske kan man sno vandledningen lidt rundt om klipperne. Men hvis der er klippe hele vejen op til overfladen, kan det ikke lade sig gøre, siger Jens Hansen.
Han har ikke tidligere i sagen hørt, at brønden på ejendommen muligvis er pesticidforurenet.
Hvis der er et problem, så må jeg ud og kigge på det. Hvis der er forurenet, og det ikke er muligt at lægge en ledning, så skal vi måske overveje en sprøjtefri randzone eller foretage en ny boring, siger Jens Hansen.
Det andet punkt på familiens Seegers ønskeliste er bedre mobildækning.
Skal parret bruge deres mobiltelefon, skal de udenfor i haven, 25 meter fra huset.
Man kan udmærket leve uden mobildækning, man finder jo ud af det på en eller anden facon. Man bliver bare utrolig dårlig til at smse, siger Kirsten Seeger.
Efterhånden er dækningen fra TDC blevet bedre, og parret kan af og til blive inde i huset og tale i telefon.
Yderst i indgangspartiet i den ene ende af huset kan man til nød og nogle gange få en forbindelse. Andre gange kan man overhovedet ikke. Så skal vi ud i haven for at sende en sms, siger Kirsten Seeger.
TDC bekræfter, at familiens gård ligger i et område med begrænset mobildækning og henviser derudover til Jakob Willer, direktør for brancheforeningen Telekommunikationsindustrien i Danmark. Han ved ikke, hvorfor TDC har dårlig dækning i området.
Det er klart, at når man bor i Østermarie, som har få indbyggere, er det ikke det første sted, mobilselskaberne stiller en mast op. Så der kan sagtens være længere til en mobilmast, end der er andre steder i landet. Og mobilsignalet bliver svagere, jo længere der er hen til masten. Hvis der oven i købet er en skov, der forstyrrer signalet, kan det være temmelig svækket, siger han.
Familien Seeger har mobildækning udendørs, og det er det eneste, telefonselskaberne i Danmark har forpligtet sig til at levere, siger Jakob Willer.
Mobilhullerne i landdistrikterne er et kæmpe problem, siger Hans Christian Schmidt (V), formand for Folketingets Landdistriktsudvalg.
Det har vi også rejst i landdistriktsudvalget. Vi må ind og se på, hvordan vi kan ordne det. Det betyder så meget for folks tilværelse i dag, at man ikke kan undvære mobildækning, siger han.
Folketingets Landdistriktsudvalg skal besøge Bornholm i marts 2012, og Hans Christian Schmidt opfordrer Kirsten og Carsten Seeger til at komme og fortælle om deres oplevelser.
Det tredje punkt på familiens ønskeliste er bedre modtagelse på DAB-radioen.
Modtagelsen er elendig, fortæller Carsten Seeger. Radioen kan kun modtage signal ét sted i huset, og dertil falder signalet ofte ud. Ifølge Danmarks Radios dækningskort har området såkaldt reduceret dækning. Det er det næstringeste af fire trin og findes mellem acceptabel dækning og usikker dækning. Det skyldes, at signalet kommer fra en sender i Rø, 12,2 kilometer fra gården.
Vi kan godt høre radio på den. Men der er udfald hele tiden, og der er intet mønster i det. Det er en gene ikke at kunne bruge de ting, man har anskaffet sig, siger Carsten Seeger.
Teknologidirektør Peter Andersen fra Danmarks Radio fortæller, at DR i øjeblikket arbejder på at styrke DAB-signalet flere steder på Bornholm. Hvad angår Nexø, er der derimod tale om en international forhandling om frekvensplads. Først omkring 2015 får DR lov til at forbedre modtagelsen i det område.
Det hænger sammen med, hvornår man i Polen lukker for analogt tv, så der bliver ledige frekvenser til DAB. Processen er i gang, men man skal have en smule tålmodighed, siger Peter Andersen.
Han anbefaler, at Kirsten og Carsten Seeger monterer en antenne uden på huset for at kunne modtage DAB-signalet ordentligt.
Situationen på Aspevej er ifølge landdistriktsminister Carsten Hansen (S) helt usædvanlig og meget uheldig.
Jeg har aldrig hørt om sådan et eksempel, hvor der både er problemer med DAB, telefoni og vand. Jeg kan ikke udelukke, at der er andre eksempler, og jeg har kun været på posten i to måneder. Men det er ikke noget, der er blevet rejst over for mig, siger Carsten Hansen.
Med hensyn til DAB-radio er jeg ikke blevet præsenteret for det problem før. Jeg vil ikke udelukke, at man også har problemet andre steder. Men vi betaler jo alle sammen licens, og det bør kunne dække Danmark, siger Carsten Hansen.
Han henviser til, at vandforsyningen er en kommunal opgave.
Uden at jeg skal blande mig i det, må jeg sige, at det er da helt usædvanligt. Der er forsyningspligt fra kommunens side, og de må løse det, siger Carsten Hansen.
Med hensyn til mobildækning er det et problem, der gør sig gældende mange steder, fortæller han.
Jeg hører næsten dagligt om problemer, der omhandler dårlig mobildækning, siger Carsten Hansen.
Det handler om, at hvis man får tilladelse til levere internet og mobiltelefoni, skal man sørge for, at der er forsyning i hele Danmark. Den tidligere regering mente, at markedet skulle løse det, men det nytter jo ikke noget, når rigtig mange områder er faldet ned i et sort hul, siger Carsten Hansen
Regeringen har i forbindelse med finanslovsforhandlingerne indgået et teleforlig, der skal sikre bredbånd og telefondækning over hele Danmark. Med udgangen af 2014 skal 98 procent af Danmark være dækket.
På Aspevej 5 glæder Kirsten og Carsten Seeger sig over ministerens udmeldinger. Og udsigten fra Aspevej er rigtig fin.