Prøv avisen

Hvor upræcis må en mindeplade være?

Ovenstående mindeplade blev for få uger siden opsat på Ny Hollænderskole på Frederiksberg i København til minde om ofrene for fejlbombningen af blandt andet Den Franske Skole. I alt omkom cirka 250 personer ved katastrofen, heraf 86 børn på Den Franske Skole. – Foto: Leif Tuxen.

En ny mindeplade erindrer ofrene for fejlbombningen af Den Franske Skole under besættelsen. Men formuleringen på tavlen er misvisende, og det bør mindesmærker ikke være, mener historiker

Modstand kan blive til terrorvirksomhed. Et mord til en nødvendighed. Og et tragisk uheld kan blive til et angreb.

Små udsving i formuleringer kan let ændre eftertidens opfattelse af historiske begivenheder. Især hvis der er tale om korte tekster, der læses uden kendskab til den historiske kontekst, og det er netop nu tilfældet i forbindelse med en mindeplade opsat på Ny Hollænderskole på Frederiksberg i København.

LÆS OGSÅ: Dø om så det gælder

Det mener blandt andre cand.mag. i historie og rådmand i Frederiksberg Kommune Balder Mørk Andersen (SF).

Pladen er opsat til minde om ofrene for fejlbombningen af Frederiksberg Gymnasium, hvor Ny Hollænderskolen i dag ligger, og Jeanne dArc-skolen, kaldet Den Franske Skole, samt de omkringliggende bygninger. Fejlbombningen skete under de allieredes angreb på Shellhuset på Vesterbro, hvor det tyske politi Gestapo havde dansk hovedkvarter under Anden Verdenskrig.

Et af de første bombefly ramte ved en fejl en lysmast og styrtede ned ved Den Franske Skole på Frederiksberg Allé. Nogle af de efterfølgende fly så røgen og troede, at det var målet, og bombede skolen, flere nærliggende boliger og også Frederiksberg Gymnasiums gymnastiksal og skolegård. Men på den nyopsatte mindeplade i Ny Hollænderskoles skolegård lyder teksten Her faldt en af bomberne under angrebet på Frederiksberg den 21. marts 1945.

Det er i sig selv fint, at den er kommet op, og jeg mener ikke, den skal pilles ned. Men ordet angrebet faldt mig for brystet, og teksten taler mere til den dengang øjeblikkelige følelsesmæssige folkeforståelse. Men vi skriver 2011, og så burde vi være i stand til at finde den rette balance mellem følelser og historiske fakta, siger Balder Mørk Andersen.

Ph.d. i historie, overinspektør ved Frøslevlejrens Museum og forfatter til bogen Vestallierede luftangreb i Danmark Henrik Skov Kristensen er helt enig.

Han siger slet og ret, at der ikke var tale om et angreb på Frederiksberg, og understreger, at det altid er væsentligt nøje at overveje formuleringen på mindesmærker.

Når der som her er tale om en vildfaren bombe, bør man lade konteksten fremgå. Ellers lader man læseren noget i stikken. Ret beset er den slags tavler sat op for at forklare historien for eftertiden, og så bør de være præcise og korrekte, siger han og tilføjer, at mange vælger at konferere med en historiker i forbindelse med opsættelsen af et mindesmærke, selvom det ikke er noget lovmæssigt krav.

LÆS OGSÅ: Besættelsen i billeder

Skolelederen på Ny Hollænderskole, Svend-Arne Vang, forklarer, at mindepladens tekst er formuleret af en lærer på skolen og en tidligere elev, der oplevede den faktiske bombning og har holdt foredrag for skolens elever om det.

Det er en påmindelse om en historisk begivenhed, som fandt sted netop der, hvor børnene lærer om historien. Intet andet, siger han.