Filosoffer i 1700-tallet udtænkte to vigtige principper, som endnu præger den danske grundlov. Det første princip er den franske filosof Montesquieus tanke om en tredeling af magten, der skal forhindre, at en diktator tager magten fra folket, som det skete i den romerske republiks tid og i England under Oliver Cromwell.
Opdelingen i den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt går tydeligt igen i den danske grundlovs opbygning og kontrolsystem.
Det andet princip kommer fra en anden fransk filosof, Jean-Jacques Rousseau. Han fostrede idéen om en samfundspagt, der indebærer, at borgerne afgiver magt til de folkevalgte mod til gengæld at blive beskyttet mod overgreb ved knæsættelse af frihedsrettigheder.
Efter Den Franske Revolutions kaos blev forfatningsidéerne revideret.
Den norske forfatning af 1814 og den belgiske af 1831 blev de nærmeste forbilleder for danske liberale, som fra 1830’erne arbejdede for en fri forfatning. Oprørene i Paris i 1848 og kongeskiftet samme år i Danmark fremtvang en dansk forfatningsændring.
Den unge teolog D.G. Monrad skrev det første udkast til den grundlov, der siden sammen med Valgloven blev vedtaget af Den Grundlovgivende Rigsforsamling.
Denne meget liberale grundlov af 1849, Junigrundloven, var præget af den frihedsvækkelse, ”ånden fra ’48”, der fulgte på det nationale opgør i hertugdømmerne. Dog havde kun cirka 14 procent af befolkningen valgret indtil 1915.
I årene efter Grundloven fulgte reaktionen. Flere revisioner af Grundloven, først i 1852-1853 og siden i 1866, førte til en indskrænkning af valgretten til Landstinget og dermed til uløselige konflikter med det mere demokratisk valgte Folketing. En foreløbig løsning på problemet kom med Grundloven af 1915 med tillæg efter Genforeningen i 1920. Loven betød en væsentlig udvidelse af vælgerkorpset, blandt andet fik kvinder valgret.
Efter et forgæves forsøg på revision i 1939 blev den nuværende grundlov vedtaget i 1953 efter langvarige politiske forhandlinger. Loven afskaffede Landstinget og er i øvrigt præget af besættelsestidens konflikt mellem modstandsbevægelsen og myndighederne, idet der er sket en yderligere sikring af de borgerlige rettigheder, blandt andet ved oprettelsen af ombudsmandsinstitutionen. Grundloven af 1953 har siden været i funktion, og en del af dens løfteparagraffer, for eksempel § 13 om ministeransvar, er blevet gennemført.
Kilde: 1849-Grundloven fra danmarkshistorien.dk. Der er siden lavet flere ændringer af Grundloven.