Hvordan kan Skat lade sig snyde for 6,2 milliarder?

Fagligheden i Skat er blevet offer for effektiviseringer gennem længere tid. Men det er især en fatal fejlvurdering af behovet for kontrol, som får skatteeksperter til at frygte, at flere skandaler vil følge

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil først have overblik over sagen, før han vil drage nogen konklusioner, for eksempel om hvorvidt sagen skal have konsekvenser for personer i Skat.
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil først have overblik over sagen, før han vil drage nogen konklusioner, for eksempel om hvorvidt sagen skal have konsekvenser for personer i Skat. Foto: Nikolai Linares.

Mange danskere undrer sig formentlig i disse dage over, hvordan Skat kan regne ud, at nogen eksempelvis skal have 32 kroner tilbage i skat, men samtidig kan overse, at folk i udlandet snyder dem for i alt 6,2 milliarder kroner.

Michael Bjørn Hansen er tidligere kontorchef i Skatteministeriet og nu selvstændig advokat med speciale i straffe- og skatteret. Han forklarer, at det langtfra er første gang, Skat er blevet snydt i stor stil, for der sidder altid mennesker klar til at udnytte svagheder i systemet.

I 1970'erne udnyttede Mogens Glistrup muligheden for at sprede sine mange aktieselskaber ud på de mange kommuner, hvor ingen havde det store overblik. I slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne var det selskabstømmere, der snød skattesystemet, fordi kontrolområdet var blevet neddroslet i løbet af 1980'erne.

Og i dag er det så udenlandske firmaer, som med forfalskede dokumenter får tilbagebetalt milliarder af kroner i såkaldt udbytteskat.

Fuskeriet er egentlig simpelt nok, siger Michael Bjørn Hansen. Tjener man penge i udlandet på aktieudbytte, kan både det land, man bor i, og det land, man oprindeligt kommer fra, gøre krav på beskatning. Derfor kan man ansøge om at få tilbagebetalt den ene skat. Og det har et stort antal gjort de senere år - men med forfalsket dokumentation for, at de faktisk havde et aktieudbytte.

”Det påfaldende er jo, at ingen i Skat har bemærket den eksplosive stigning i antallet, som har søgt om at få refunderet skat på grund af dobbeltbeskatning. Når det kan ske, skyldes det formentlig, at det er almindelige kontordamer, som har siddet med ekspeditionerne uden faglig indsigt til at kunne se den store sammenhæng. Men der må sidde nogle kontorchefer med meget røde ører, for den slags skal jo opdages,” siger han.

Og når det ikke er sket, peger det på et endnu større og strukturelt problem. For de senere år er Skat blevet beskåret og effektiviseret på en måde, så man er gledet væk fra at have en fagligt funderet helhedsforståelse af skattesystemet og hen imod en stærkt specialiseret arbejdsopdeling. Og de specialister bliver i stigende grad ledet af statskundskabs-udannede, økonomer og andre uden dyb indsigt i skatteforhold, mener Michael Bjørn Hansen:

”Hele skatteverden bliver i dag styret ud fra excelark, og dét er efter min mening kernen i denne skandale. Og da der ikke er noget, der tyder på, at det er ved at ændre sig, er det nemt at forestille sig, at der er flere af den her slags sager på vej i Skat.”

Torben Bagge er advokat og ekstern lektor i skatteret på Aarhus Universitet. Han er enig i, at for meget faglighed er forsvundet ud af Skat, men selvom den havde været der, var de seks milliarder kroner formentlig alligevel forsvundet. For i 2014 alene behandlede Skat 41.764 sager om refundering af udbytteskat. Til det arbejde var der afsat fem medarbejdere.

Selv hvis de ingen sygedage eller kursusdage havde haft på et år, ville de skulle håndtere 36 sager hver om dagen. Det gør dem reelt til et ekspeditionskontor uden mulighed for at kontrollere, at ansøgerne faktisk har ret til pengene.

”Skandalen bunder i en fatal prioritering af ressourcer. Det er klart, at man ikke kan få den samme kontrol som tidligere, når Skat bliver beskåret så meget, men fem mand på så vigtig en opgave svarer til, at man på et hospital prioriterer ikke at gøre noget ved alle patienter med hjertestop. Og hvad værre er: Ledelsen blev jo allerede i 2013 advaret af revisorerne om, at den var helt gal,” siger Torben Bagge.

På den baggrund er der ingen reelle undskyldninger for, hvad der er sket, og det ledelsessvigt lover ikke godt for fremtiden.

”Nu havde vi lige fået fornemmelsen af, at der igen var rimelig ro på skatteområdet. Men når sådan noget her sker, og de ikke engang selv opdager det på trods af advarsler, så frygter jeg da for flere skandalesager,” siger han.