Klimadagsordenen har sneget sig ind på et af de danske krematorier. I september åbnede et såkaldt klimavenligt krematorium i Aabenraa i Sønderjylland, som er udstyret med solfangere. Når ovnene varmes op, er det med biobrændstof, og så skal en tredjedel af energien fra ligbrændingerne bruges til at opvarme boliger i byen.
Siden ligbrændingsloven i 1892 gjorde det tilladt at brænde lig, er antallet af kremeringer steget igennem årtier, og i dag er det mest almindelige at blive brændt. Ifølge Danske Krematoriers Forening blev knap 86 procent af alle afdøde i 2020 sendt til de danske krematorier i en kiste for at blive brændt.
Men ville man tage mere hensyn til klimaet, hvis man blev begravet?
Der er ingen dansk forskning, som kan give et endegyldigt svar på, om det er mest klimavenligt at blive brændt eller kistebegravet.
Det forklarer Niclas Scott Bentsen, som er lektor på institut for geovidenskab og naturforvaltning på Københavns Universitet. Men han henviser til et hollandsk studie fra 2016, hvor forskere har forsøgt at svare på netop det spørgsmål.
Deres konklusion var, at der udledes omtrent dobbelt så meget CO2 ved en kremering som ved en kistebegravelse.
”Både kremering og kistebegravelse kræver en kiste, så på den måde er der ikke den store forskel. Men kremering kræver energi til forbrænding, og det gør kistebegravelser ikke. På de fleste krematorier bruger man naturgas, når man afbrænder ligene, og det har en stor CO2-udledning,” siger han og understreger, at studiet ikke har taget højde for, om overskudsvarmen kan anvendes til fjernvarme, hvilket er almindeligt i Danmark.
Danske Krematoriers Landsforening har selv forsøgt at regne på, hvor meget CO2 en kremering i gennemsnit udleder.
Trækkes overskudsvarmen, som bliver brugt på blandt andet hospitaler, fra, udleder én kremering 17 kilo af det kemiske stof kuldioxid. Det er vel at mærke uden at medregne transport og produktionen af urnen. Ganges det med de 46.910 kremeringer, der blev foretaget i 2020, blev der samlet set udledt omtrent 800 tons CO2 ved ligafbrændinger. Til sammenligning udleder Danmark i alt cirka 40 millioner tons kuldioxid årligt.
”Det ser ikke ud til, at behandlingen af døde bidrager voldsomt til vores samlede klimapåvirkning,” siger Niclas Scott Bentsen og påpeger, at han ikke har indsigt i, hvad der ligger til grund for beregningerne.
Alligevel mener lektoren, at det ville være oplagt at bruge andre energikilder på de danske krematorier.
”Man kunne i stedet finde på andre måder at brænde lig af på. Vi har jo mere og mere biogas til rådighed, og ved at anvende biogas eller elektricitet fra vedvarende energi ville man kunne reducere klimapåvirkningen,” siger han.
På Glostrup Krematorium vest for København er ovnen tændt fra klokken seks om morgenen til klokken 22. Hver dag modtager man her omtrent ni lig, som skal brændes, og i løbet af et år løber det op i omtrent 2300. Overskudsvarmen fra afbrændingerne bliver lagret og sendt til det lokale hospital, men alligevel så Jesper Søbjerg Larsen, som leder krematoriet, helst, at ovnen blev varmet op af andet end naturgas.
”For lang tid siden brugte vi olie, men vi har brugt naturgas i mange år. Vi vil meget gerne gå over til en anden energikilde, men det kræver, at det fungerer. Det kan ikke hjælpe, at man skifter til en anden energikilde, hvor det for eksempel tager dobbelt så lang tid at brænde,” siger han og henviser til elektriske ovne, som blandt andet bliver brugt i Indien.
I Sverige har man forsket i frysetørring af lig, og i den amerikanske delstat Washington kan man vælge at blive komposteret. Den slags alternativer findes ikke herhjemme, men ønsker man at sænke sit CO2-aftryk, når man dør, kan man vælge en kiste af bambus eller en bionedbrydelig urne.