Hvordan vil SVM forme Danmark? Her er fem vigtige punkter fra det nye regeringsgrundlag

Onsdag klokken 12 præsenterede SVM-regeringen det nye regeringsgrundlag ved et pressemøde fra statsministerens embedsbolig, Marienborg. Vi har samlet regeringens planer for blandt andet klima, sundhed og kulturområdet

Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne præsenterede på et pressemøde deres regeringsgrundlag onsdag. SVM-regeringen har store planer for klima, kultur, sundhed og forsvar.
Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne præsenterede på et pressemøde deres regeringsgrundlag onsdag. SVM-regeringen har store planer for klima, kultur, sundhed og forsvar. . Foto: Ritzau Scanpix.

Den nye midterregering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne præsenterede onsdag middag deres nye regeringsgrundlag.

SVM-regeringen vil blandt andet få flere i arbejde, gentænke skattesystemet og udbygge den såkaldte Arne-pension. Kristeligt Dagblad har samlet fem vigtige punkter fra regeringsgrundlaget. 

Forsvarets styrkelse kræver farvel til helligdag 

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Regeringen understreger behovet for at styrke det danske forsvar på grund af krigen Ukraine og øget spændingerne i nærområder. Danmark skal ifølge regeringen tage "hånd om egen sikkerhed og løfte sin del af ansvaret over for vores allierede både i regi af NATO og i regi af EU."

For at finansiere de øgede udgifter til forsvaret i de kommende år vil regeringen fremsætte et lovforslag, der afskaffer store bededag fra 2024. 

Regeringen vil på området blandt andet:

  • Fremrykke indfasningen af det varige løft af udgifterne til forsvar og sikkerhed til 2 pct. af BNP fra 2033 til 2030 svarende til fire en kvart mia. kr. mere end forudsat i det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik. 
  • Styrke værnepligten og at sikre mere ligestilling mellem mænd og kvinder.
  • Se på forsvarets organisering og ledelsesstruktur.
  • Nedsætte en fond, der skal sikre en fortsat stærk civil og militær støtte til Ukraine og fastholde Danmark blandt de største bidragsydere relativt til vores størrelse.

Kultur og tro: Danmark er stadig et kristent land

Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix.

Regeringen lægger i grundlaget vægt på, at "Danmark er et kristent land", og den danske evangelisk-lutherske kirke indtager "en særstatus som folkekirke". Denne særstatus vil regeringen bevare: "Vi ønsker en folkekirke, som bygger på frihed, lighed og rummelighed. Samtidig er det afgørende for regeringen, at der skal være frihed til at tro på det, man vil, så længe det sker med fuld respekt for andres ret til det samme."

På kulturområdet vil regeringen blandt andet stå for at:

  • Reformere forældet lovgivning, rydde op i tilsandede strukturer og styrke kulturlivet i hele landet. Som en del af dette arbejde vil regeringen bl.a. gennemføre en museumsreform, der åbner for flere statsanerkendte museer og skaber en mere retfærdig og gennemsigtig fordeling af museumsmidlerne.
  • Nedsætte et råd, der kan afdække og diskutere, hvordan kunst og kultur kan bidrage til at løse tidens store kriser, herunder klimakrisen, naturkrisen, velfærdskrisen og trivselskrisen.
  • Gennemføre forsøg med kulturpas for de næsten 45.000 unge, der hverken er i uddannelse eller job. Forsøget skal bl.a. bygge på udenlandske erfaringer.

    Ny fond skal sikre fremtidens sundhed

    Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

    Sundhed var et centralt tema i valgkampen og er "en hovedprioritet" for regeringen, fremgår det af grundlaget. For det danske sundhedsvæsen er "presset" på grund af "mangel på medarbejdere, en utidssvarende organisation og et stigende antal patienter".

    Regeringen vil på sundhedsområdet blandt andet:

    • Gennemføre en akutplan for at nedbringe ventelister på den korte bane.
    • Nedsætte en strukturkommission og udarbejde et beslutningsgrundlag for fremtidens organisering af sundhedsvæsnet.
    • Fremlægge forslag til en sundhedsfond til vedligeholdelse og modernisering af sygehuse samt teknologi og digitalisering.
    • Nedsætte et tværgående nationalt prioriteringsråd, som skal sikre mest sundhed for pengene.
    • Løfte psykiatrien både i forhold til mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser. På baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-års plan vil regeringen prioritere yderligere 3 mia. kr. 

    Flere faglærte og færre gymnasieelever

    Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix.

    Regeringen vil gentænke uddannelsessystemet for at skabe en bedre balance mellem det “boglige” og det “praktiske” indhold. Det indebærer blandt andet:

    • At erhvervsuddannelserne skal styrkes, så flere vælger en faglært uddannelse i stedet for det almene gymnasium.
    • Bedre muligheder for videreuddannelse for de erhvervsuddannede, så det bliver mindre afgørende, om man har en gymnasial uddannelse i bagagen.
    • Samtidig skal børnene helt fra folkeskolen af i højere grad opfordres til at tage en ungdomsuddannelse eller lære et håndværk. 
    • Den omstridte aftale fra 2021 om elevfordeling på gymnasier rulles tilbage. Det betyder, at et kriterium om forældres indkomst i elevfordeling ikke længere skal gælde.

      Danmark skal være klimaneutralt inden 2045 

      Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

      Socialdemokratiet er blevet kritiseret for at mangle ambitioner på klimaområdet, siden Mette Frederiksen (S) præsenterede det brede regeringssamarbejde over midten. Men ifølge  regeringsgrundlaget vil SVM-regeringen højne de danske klimaambitioner. 

      Regeringen vil på området blandt andet:

      • Gøre Danmark klimaneutralt i 2045 i stedet for 2050, som før var målsætningen.
      • Fastsætte et nyt mål om, at Danmark skal reducere sine CO2-udledninger med 110 procent inden 2050.
      • Indføre en flyafgift på i gennemsnit 100 kroner og gøre al indenrigsflyvning grøn inden 2030.
      • Pålægge landbruget en CO2-afgift.

      Find hele regeringsgrundlaget her