Prøv avisen

Hvad nu, hvis kvinderne aldrig havde fået stemmeret?

Havde kvinder ikke haft stemmeret, havde dansk politik være mindre menneskelig, mener Mimi Jakobsen. Foto: Richard Sylvestersen

For 100 år siden fik kvinder valgret, og de stemmer generelt mere rødt end mænd. Vi har spurgt fire tidligere folketingspolitikere, hvordan de tror, det ville have præget dansk politik, hvis kvinderne aldrig havde fået lov at stemme

Grethe Fenger Møller

”Jeg kan nærmest ikke forestille mig et dansk samfund, hvor kvinderne aldrig havde fået stemmeret. Kvindernes indtog i politik har præget politikområder og har været med til at gøre kvinderne synlige i samfundet generelt. Jeg tror, at kvinderne måske har haft en anden tilgang til det politiske liv. Mange kvinder er bedre til at tænke bredere og mere løsningsorienteret på konkrete problemer end mændene. Jeg siger på ingen måde, at kvinder bare går op i bløde værdier, for sådan synes jeg ikke, det er. Heldigvis er mennesker forskellige på tværs af køn. Jeg var minister i 1980'erne, og dengang var vi fem kvindelige ministre.

Kvinderne var på en måde meget mere synlige som køn, end de er i dag, hvor man er vant til at se mange kvinder på de øverste politiske poster. Hvis en mandlig minister dummede sig, så dummede han sig bare, men hvis en kvinde dummede sig, dummede hun sig på hele kønnets vegne. Sådan er det heldigvis ikke i dag. Når det er sagt, så er der stadig forskel på, hvordan mandlige og kvindelige politikere behandles. Det er dog heldigvis under forandring til det bedre.”

Grethe Fenger Møller er født 6. november 1941. Hun blev i 1977 valgt til Folketinget for Det Konservative Folkeparti. Hun var arbejdsminister 1982-86. 

Mimi Jakobsen

”Den havde været mindre menneskelig. Jeg mener, at kvinder i politik har været gode til at stå fast på nogle værdier. At insistere på, at arbejds- og privatliv bør kunne forenes, og at vi alle skal tage et ordentligt ansvar for vores børn. Ofte går kvinder til problemerne på en anden måde end mænd. Kvinder er bedre til at satse på et bestemt resultat i stedet for blot at gå efter magten i sig selv. Jeg synes, at der er for mange mænd, der går efter magten uden at vide, hvad de egentlig vil med den. Der er desværre kvinder, der efterligner mændene på den front efterhånden.

Selvfølgelig har mænd også børn og den slags, men de skjuler det bedre end os andre. De kvindelige politikere bliver desværre fortsat tit spurgt, hvordan de nu får det hele til at hænge sammen derhjemme. Det er jeg også selv blevet spurgt om mange gange. Den slags spørger man stadig ikke mændene om. Kvinderne har været gode til at få sat nogle mere hjemlige, familiære ting på dagsordenen på en måde, som mændene ikke har gjort, selvom det jo sådan set er præcist lige så relevant for dem.”

Mimi Jakobsen er født 19. november 1948. Hun blev valgt til Folketinget for Centrumdemokraterne i 1977. Hun har haft flere ministerposter, blandt andet som minister for kulturelle anliggender 1982-86 og erhvervsminister 1994-96. 

Birte Weiss

”Grundlovsændringen, hvor kvinderne fik stemmeret, var et meget vigtigt skridt i selve klassekampen i Danmark. Det var som bekendt ikke kun kvinderne, der fik stemmeret i 1915, men flere andre grupper. Inden da var det kun 15 procent af den danske befolkning, der havde stemmeret. Et dansk samfund uden kvinder i politik var af klare grunde aldrig blevet demokratisk. Samfundet ville ikke have kunnet klare sig økonomisk uden kvindernes indtog i politik, for kvindernes stemmeret har været med til at skabe velfærdssamfundet, blandt andet fordi det blev en selvfølgelighed, at kvinder arbejder.

Et samfund uden de rettigheder for kvinderne havde set helt anderledes ud. Det er helt karakteristisk ved den overordnede demokratisering af Danmark, at den er sket gradvist. I forhold til et land som for eksempel Rwanda er udviklingen sket mindre radikalt. Der er 64 procent af parlamentets medlemmer kvinder. Det kan vi jo ikke prale af i Danmark. Ligestillingen her er historisk set kommet i trin, og derfor går det måske heller ikke altid så hurtigt herhjemme.”

Birte Weiss er født 1. maj 1941. Hun blev i 1971 valgt til Folketinget for Socialdemokraterne. Hun var indenrigsminister 1993-97, kirkeminister 1994-96 og sundhedsminister 1996-98. 

Mariann Fischer Boel

”Det ville have taget længere tid at få hele sundheds- og uddannelsesområdet og i det hele taget de bløde humanistiske områder op på den politiske dagsorden. Men verden står ikke stille. Det havde ikke været muligt at standse bølgen af kvindefrigørelse. Det gjorde en forskel, at kvinderne fik valgret. Det gik langsomt med at få kvinder valgt ind i starten.

Men valgretten gav kvinder modet og lysten til at blande sig i den politiske debat, selvom situationen for de første kvindesagsforkæmpere ikke var nogen dans på roser. Jeg er overbevist om, at det politiske miljø havde været fattigere, hvis kvinder ikke var blevet repræsenteret. Generelt er der hos kvinder et ønske om at finde fornuftige løsninger. Vi ønsker ikke konfrontationspolitik og heller ikke konsensus for enhver pris.”

Mariann Fischer Boel er født 15. april 1943. Hun blev i 1990 valgt til Folketinget for Venstre. Hun var fødevareminister 2001-2004 og fødevarekommisær i EU 2004-2010. 

Grethe Fenger Møller.
Mimi Jakobsen. Foto: Claus Bech/Scanpix
Birte Weiss.
Mariann Fischer Boel. Foto: Johan Gadegaard