Prøv avisen

Hvorfor bygger vi stadig mere ved vandet, når havene stiger?

Havudsigt er i høj kurs og mange kystbyer bygger nyt på havnefronten. Men faren for stormflod gør, at der må sikres i stadigt højere mål. Her ses boligkomplekset Bølgen i Vejle, hvor lejlighederne er løftet godt op over vandspejlet – nederst er der indrettet parkeringskælder, som kan lukkes af, hvis en såkaldt 100-årsstormflod rammer. Det er en stormflod med en styrke, som statistisk forekommer en gang hver 100 år. - Foto: Mette Mørk/Ritzau Scanpix

I århundreder har vi været vant til at opføre boliger, lige hvor vi ville. Det går ikke længere, påpeger flere, som undrer sig over, at kystbyer opfører så mange nye lejligheder på havnefronten. Men forbereder vi os ordentligt på klimaforandringerne, kan danske kystbyer blive både sikrere og smukkere

Det er på tide at blæse retræte. Altså at trække os tilbage fra kysterne, når der skal bygges nyt.

Men mange kystbyer gør lige det modsatte og udvider i havneområderne, og det kan godt undre Katrina Wiberg, arkitekt og adjunkt på Arkitektskolen i Aarhus, hvor hun arbejder med klimatilpasning.

”I en tid, hvor havene stiger, og vi ikke helt ved hvor meget, er det lidt sjovt, at alle bygger på havnefronten. Jeg synes, det bærer præg af, at vi tror, vi ved mere, end vi faktisk gør,” siger Katrina Wiberg, som for nylig modtog Statens Kunstfonds Dristighedspris for på fornyende og modig vis at skabe almen interesse for arkitekturens kvaliteter.

Katrina Wiberg ser også en dige-problematik i forhold til boligtårnene i havnene.

”Mange steder anlægger man bygningerne, så de danner en form for dige, og det er jo en god løsning for dem, der bor der. Men diger skal slutte til, ellers flytter man problemet ud til siderne. Ingen bryder sig jo om at være spærret inde i badekarret, mens det bliver fyldt,” siger arkitekten, som også af andre grunde synes, man burde overveje, om vi skal ”pakke vores kystbyer ind” på den måde og dermed ”privatisere” vandkanten.

”Nogle byer vil kunne trække deres nye boligområder tilbage og opefter, mens andre må finde nye veje alt efter, hvordan landskabet omkring dem er,” siger Katrina Wiberg.

På spørgsmålet om, hvorvidt hun selv ville bo i et af de nye havnekvarterer, svarer Katrina Wiberg, at hun nok ville bosætte sig ”lidt højere oppe”.

”Allerede nu begynder forventningerne til havvandsstigning at se værre ud, end de gjorde for bare 10 år siden. Og hvis vandet stiger endnu mere, end man regner med, skal man så kunne rydde en underetage og sætte indgangsdøren i højere oppe eller bygge gangstier langs murene, så man kan komme tørskoet omkring? Der lægges mange investeringer i havnene, og betyder det så, at vi om 25-50 år skal betale for at beskytte de områder over skattebilletten?”

Ole Mark, der er forskningschef på den uafhængige rådgivningsorganisation DHI, kan også frygte, at entreprenører og kommuner gør regning uden vært, når de gamle industrihavne og andre kystområder bebygges så ivrigt, som det er tilfældet.

”Når vi i dag opfører nyt, gør vi ikke engang brug af den viden, som vi allerede har, for eksempel at fremtidens storme bliver kraftigere. Dette i kombination med, at vi ikke ved nok om byggematerialernes styrke og holdbarhed i det forandrede klima, gør, at vi risikerer at stå med en giftig cocktail, når de faktiske effekter af klimaforandringerne rammer,” siger forskningschefen, som vurderer, at ejendomme, der opføres i dag, risikerer at være underdimensionerede i 2100.

”Bygningsrenovering kan desværre vise sig at blive aktuelt langt hurtigere end ventet,” siger Ole Mark, som også er adjungeret professor ved Danmarks Tekniske Universitet, DTU.

Vejle er en af de i alt 14 danske byer, som staten har udpeget som særlige risikoområder, og den østjyske by er allerede udfordret fra fjord, vandløb, skybrud og stigende grundvand.

For et par pår siden måtte Vejle Spildevand A/S således opkøbe og nedrive tre ejendomme, som lå i bunden af en slugt for at redde dem fra mudderskred samt frigøre 2500 kvadratmeter til regnvandsbassiner.

Og i januar i år vågnede beboere i havnens vartegn, Bølgen, op med udsigt til vand på både fjordsiden og landsiden af deres lejligheder. Vinterstormen havde revet et dæksel af, så boldbanen mellem det bagvedliggende Rødkilde Gymnasium og Bølgen lignede en vandpolobane og ikke en fodboldbane.

Også et andet lejlighedskompleks på Havneøen blev ved den lejlighed oversvømmet.

Så Ulla Pia Geertsen, der er klimakoordinator i Vejle Kommune, har nok at se til. Hun mener dog, at sikringsarbejdet kan bruges til at gøre Vejle ”endnu smukkere”.

”De løsninger, vi finder, skal ikke blot være tekniske, men også give merværdi til byen. Det er pumpeanlægget og Slusen ved Bryggen et godt eksempel på,” siger hun med henvisning til en sluse til 45 millioner kroner, som skal sikre en del af centrum mod oversvømmelse, når der er stormflod.

Trods klimaudfordringerne ser byen i øjeblikket ingen grund til at holde op med at bygge i havnen, fordi man arbejder på ”en samlet stormflodstrategi”. Men det er da kommet ”lidt bag på alle”, at estimaterne for, hvor meget havvandspejlet stiger inden år 2100, kravler opad.

Da man i 2006 begyndte at opføre boligerne i Bølgen, var den fastsatte højdekote – højde, der skal sikre mod oversvømmelse ved stormflod – på alt nyt byggeri i havnen 2,10 meter ud fra de forudsigelser, man havde dengang, oplyser Ulla Pia Geertsen.

Men i dag er estimatet allerede steget. Så er man ved at være bekymret for, om det nok?

”Ja, for der er sket meget siden. I december 2013 fik vi beregninger fra Kystdirektoratet, som viste, at en såkaldt 100-års stormflodshændelse i år 2100 kunne komme op på 2,44 meter. Derfor gik vi over til at sikre fremtidig byudvikling op til 2,50 meter. Men nu, hvor vi snart får de nyeste fare- og risikokort, kan det godt vise sig, at der skal endnu mere til,” siger Ulla Pia Geertsen, som oplyser, at Bølgen har en parkeringskælder placeret nederst.

”Så boligerne er hævet ret meget op. Ligesom der er er mulighed for at lukke parkeringskælderen af, så den kan virke som en barriere,” siger Ulla Pia Geertsen.

Som et nyt og offensivt byggeri i havnen nævner hun Fjordenhus, som fra start er placeret ude i vandet. Det stod færdigt i 2018.

Også mange andre kommuner er i gang med at fremtidssikre deres kystbyer, men i mange år har man ikke tænkt særlig meget over, om der blev bygget nye kvarterer i vådområder og tæt på havet, påpeger Katrina Wiberg.

”Vi har bygget, lige hvor vi ville, og der, hvor vi nemmest kunne komme frem. Indtil videre har vi kunnet pumpe os ud af situationen. Men sådan kommer det ikke til at fungere i fremtiden. Jeg tror, at byer med fordel kan begynde at se sig om efter andre områder end de lavtliggende. På den måde vil man kunne finde rigtigt fine og mere sikre steder, hvor der også er udsigt over for eksempel vandet,” siger Katrina Wiberg.