Prøv avisen

Hvorfor er danskerne så lykkelige?

Forfatterne Benny Andersen og Lise Nørgaard samt biskop Elisabeth Dons Christensen m.fl. giver nedenfor deres bud på, hvorfor danskerne gang på gang kåres som verdens lykkeligste folk Foto: Leif Tuxen, Peter Christensen

I denne uge blev danskernes position som verdens lykkeligste folk igen fremhævet i debatten. I den anledning har vi spurgt seks kendte danskere, hvorfor vi er så lykkelige

Benny Andersen, digter:

Hovedårsagen til, at man kan kalde danskerne et lykkeligt folk, er, at det næsten er lykkedes os at realisere den ideelle velfærdsstat, hvor få har for meget og færre for lidt. Men samtidig må jeg tage skarpt afstand fra ubetænksomme generaliseringer som at tale samlet om danskerne. For der er også mennesker i Danmark, hvis lykke for eksempel trues af dødelige sygdomme i familien.

Lise Nørgaard, journalist og forfatter:

Det er nok, fordi vi er noget overfladiske. Det går åbenbart ikke så dybt i os, hvad der sker i verden. Vi er gode til at tænke på os selv, før vi tænker på andre. Vi bliver efterhånden også plejet og nusset på alle måder. Der er bredt et virkelig tæt socialt sikkerhedsnet ud under os. Så det kan aldrig gå helt galt, med mindre vi selv bidrager til det. Grundlæggende har det med tryghed at gøre.

Anne Knudsen, antropolog og chefredaktør på Weekendavisen:

Tja, dels har vi det jo fantastisk godt med afslappet arbejde i få timer om ugen, et i hvert fald i princippet meget højt socialt service-niveau, og så stiller vi små krav, især til os selv. Men jeg vil tilføje, at danskere heller ikke gerne vil indrømme, at de er ulykkelige. De oplever det som flovt, fordi det indebærer, at man ikke kan klare sig selv, altså være følelsesmæssigt uafhængig af andre. Og dét sætter vi næsten allerhøjest. Mærkeligt nok.

Svend Brinkmann, professor i psykologi, Aalborg Universitet:

Vi er lykkeligst i verden, fordi vi lever i et rigt, velfungerende demokrati med en relativt lille forskel mellem rig og fattig, hvilket giver stor tillid og sammenhængskraft mennesker imellem. Og det gør os lykkelige!

Lisbeth Zornig Andersen, leder af tænketanken om udsatte mennesker, Huset Zornig, og tidligere formand for Børnerådet:

Hvis jeg skal sammenfatte mit svar i ét ord, er det frihed. Vi har så mange valgmuligheder, og vi har grundlæggende et system, der passer på de fleste. Uddannelse er en mulighed for alle, og i det hele taget har vi en udstrakt frihed til at gøre, hvad vi vil, så længe det ikke generer andre. Jeg ved godt, at jeg plejer at være meget kritisk, men til det her spørgsmål må jeg sige, at vi har det da meget godt.

Elisabeth Dons Christensen, biskop over Ribe Stift:

Det undrer jeg mig også lidt over en gang imellem, selvom vi stadig har både velfærdsstat og rimelig tryghed i samfundet som sådan. For der er mange mennesker, der ikke har det godt. Jeg har egentlig den oplevelse, at vi mangler den ro og hvile, som ligger i bevidstheden om, at det at leve nu en gang er usikkert, og at lykken kan mistes på sekunder, men at det er sådan, et menneskeliv er. Jeg savner meget om ikke lykke så taknemmelighed og glæde over livet.