Hvorfor er indvandrere fra muslimske lande dyrest?

Kinesere og indere giver overskud for det offentlige, mens syrere, somaliere, afghanere og flere andre grupper fra overvejende muslimske lande giver store underskud. Forskerne tør dog ikke sige, at forskellen har noget med religion at gøre

Af de 11 ”dyreste” indvandrernationaliteter var de 10 overvejende muslimske som for eksempel syrisk, somalisk eller afghansk.
Af de 11 ”dyreste” indvandrernationaliteter var de 10 overvejende muslimske som for eksempel syrisk, somalisk eller afghansk. Foto: JAN DAGØ/Ritzau foto.

Listen råber på svar. Finansministeriet har i en ny analyse opgjort, hvad indvandrere fra en lang række lande i gennemsnit kostede eller bidrog med til den offentlige økonomi i 2014.

Af de 11 ”dyreste” indvandrernationaliteter var de 10 overvejende muslimske som for eksempel syrisk, somalisk eller afghansk.

Samtidig viser analysen, at indvandrere fra andre lavindkomstlande som Kina og Indien ligefrem var en økonomisk gevinst.

Men betyder tallene, at religion eller kultur har nogen betydning for, hvor godt indvandrere integreres, også økonomisk?

Spørgsmålet trænger sig på, men forskerne viger tilbage fra at give entydige svar.

”Der er, så vidt jeg ved, ikke undersøgelser, der viser, at der en sammenhæng, men jeg vil bestemt ikke afvise, at der kan være det,” siger lektor Brian Arly Jacobsen fra institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet.

Han påpeger, at familiemønstre i de lande, indvandrerne kommer fra, kan være en faktor for, at man trækker mere på de offentlige ydelser her, men det er ikke sikkert, det har noget med religion at gøre.

Det kunne tænkes, at for eksempel kristne i andre lavindkomstlande ville have præcis samme familiestrukturer og også ville være svære at få ind på arbejdsmarkedet.

Viceinstitutleder Sune Lægaard fra institut for kommunikation og humanistisk videnskab ved Roskilde Universitet peger på, at det ville kræve meget detaljerede data om indvandrernes religiøse overbevisning, hvis man skulle afgøre, hvilken rolle religion spiller for integration.

Men derudover skulle man også kunne adskille for eksempel kulturelle årsager fra de religiøse. Det ville være en noget nær umulig opgave.

Han mener, at når spørgsmålet overhovedet stilles, skyldes det, at der i samfundsdebatten i forvejen er et meget stort fokus på forholdet mellem religion og indvandring.

Finansministeriet har selv i sin analyse nævnt flere andre årsager end religion, som kan forklare, hvorfor der er så store forskelle på, hvad indvandrere, deres efterkommere og oprindelige danskere koster eller bidrager med.

For eksempel er det afgørende, hvilket formål man er kommet til Danmark med. Er man kommet for at arbejde, er man nærmest pr. definition en overskudsforretning. Opgørelsen viser, at blot man kan præstere en årsløn på 200.000-300.000 kroner, bidrager man positivt til de offentlige finanser. Det kan være en af forklaringerne på, at eksempelvis indvandrere fra lavindkomstlande som Kina og Indien giver overskud for det offentlige, fordi de typisk kommer for at arbejde.

Asylansøgere derimod er en udgift, da de skal have en bolig, sættes i gang med et integrationsforløb og sjældent vil have mulighed for at tage et ustøttet job fra dag et.

For familiesammenførte viser tallene, at der overskud på at sammenføre familiemedlemmer til vestlige indvandrere og underskud på familiemedlemmer til ikke-vestlige indvandrere.

En væsentlig faktor er alder. Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere ser umiddelbart ud til at være meget bekostelige for samfundet, men det kan i høj grad forklares med, at mange af dem stadig er børn og unge og derfor typisk ikke er kommet i den arbejdsdygtige alder. Korrigerer man for aldersforskellen, falder det gennemsnitlige underskud på efterkommere af ikke-vestlige indvandrere fra 128.000 kroner til 51.000 kroner om året.

Finansministeriet har opgjort, at oprindelige danskere i 2014 var en overskudsforretning på gennemsnitlig 11.000 kroner, men det er dog en lovlig optimistisk vurdering. Netop i 2014 blev der indbetalt ekstraordinært store beløb i pensionsskatter, fordi man fik mulighed for at omlægge kapitalpensioner med rabat. Trækker man de engangsindtægter ud af regnestykket, gav også personer af dansk oprindelse underskud i 2014. Underskuddet var på cirka 3000 kroner pr. indbygger.