Hvorfor er vi nysgerrige? Svaret skal nu findes hos spædbørn

Nyt forskningsprojekt undersøger, hvordan nysgerrigheden udvikler sig og hjælper os i vores læring

Hvordan kan man fremme nysgerrighed hos børn? Det - og en del mere - skal et helt nyt dansk forskningsprojekt se nærmere på. Genrefoto.
Hvordan kan man fremme nysgerrighed hos børn? Det - og en del mere - skal et helt nyt dansk forskningsprojekt se nærmere på. Genrefoto. . Foto: Daiga Ellaby/Unsplash.

De fleste kan nok relatere til, at nogle fag i folkeskolen bare var mere spændende end andre. For nogle var det måske lidt sværere at sidde stille, når de havde matematik eller at undgå dagdrømmeri i historietimen, mens undervisningen i samfundsfag kunne få dem til at række hånden i vejret igen og igen. De er måske mere kloge på samfundet i dag, mens det kan halte med brøkregningen, for vi lærer mere om de emner, vi er interesserede i.

Men selvom det længe har været kendt, at nysgerrighed er afgørende for børns indlæring, er der stadig ikke konsensus om, hvordan man kan definere, måle eller fremme nysgerrighed, og det skal nu undersøges i et nyt forskningsprojekt på Institut for psykologi på Københavns Universitet med en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond.

”Vi ved, at når voksne mennesker er nysgerrige, aktiverer det hjernens belønningscenter, som er det samme sted, der aktiveres, når vi eksempelvis spiser mad eller vinder penge. Det betyder, at vi finder information givende og anser det som en belønning. Når vi lærer om noget, som vi er nysgerrige på, husker vi bedre”, siger Katarina Begus, der er forskningsleder på forskningsprojektet ”What motivates infant learning?” - hvad motiverer spædbørns læring.

Projektet skal undersøge 80 børn i den periode, hvor den mest informationssøgende adfærd opstår, som er i deres andet leveår. I en kombination af neurale målinger og små børns sociale interaktioner undersøger forskerne de mekanismer, der understøtter læring. Forskerne håber på at kunne give undervisere og forældre viden om, hvordan man kan skabe mere understøttende læringsmiljøer.

Katarina Begus har i sin ph.d. undersøgt spædbørns nysgerrighed, når de peger på ting, da det er deres måde at søge information på:

”Alt afhængig af, hvor meget information, babyer får, når de udtrykker nysgerrighed, kan de søge mere nysgerrighed og mere læring, men hvis de ikke besvares, stopper de måske med at pege og så lærer de mindre”, siger hun.

Der er forskel på, hvordan børn udtrykker nysgerrighed og hvor meget de udtrykker det, og vi ved ikke endnu, hvorfor nogle mennesker er mere nysgerrige end andre. Det er blandt andet det, som Katarina Begus håber på at finde frem til i forskningsprojektet. Og selvom der er mange faktorer, der kan spille ind, har hun en hypotese om, hvad der kan være med til at præge vores nysgerrighed:

”Noget er medfødt, og hvis man er hurtigere til at behandle information vil man måske få lyst til at lære mere. Noget andet kan være sociale faktorer, såsom hvilket miljø børn vokser op i. Nogle miljøer opmuntrer til nysgerrighed, eksempelvis miljøer hvor der responderes på børnenes spørgsmål, mens miljøer, der ikke besvarer børnenes opsøgende adfærd kan have en effekt på, hvor meget information de vil søge”, siger Katarina Begus.

Der er stadig meget, vi ikke ved om nysgerrighed, fortæller hun. Men at der nu findes midler, som kan undersøge hvordan nysgerrighed virker i hjernen, kan betyde, at man måske i fremtiden kan finde frem til, hvordan man bedre kan hjælpe børn med indlæringsvanskeligheder, fordi vi med de nye midler kan se i hjernen, hvorfor vores hukommelse er bedre, når vi lære om ting vi er nysgerrige på, fortæller Katarina Begus.