Prøv avisen

Eksperter: Derfor får så mange diagnosen depression

Eksperterne, der svarer på, hvorfor mange får depression, er fra venstre: Psykologiprofessor Svend Brinkmann, Sognepræst Mikkel Wold, overlæge og professor i psykiatri Poul Videbech og forsker i folkesundhed Signild Vallgårda. Foto: Scanpix

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) forudser, at depression i 2020 vil være den sygdom, som belaster sundhedsvæsenerne i den vestlige verden mest. Kristeligt Dagblad har spurgt fire eksperter, hvorfor op mod hver femte dansker får diagnosen i løbet af deres levetid

Svend Brinkmann, professor i almenpsykologi og kvalitative metoder på Aalborg Universitet:

”Mange har symptomerne som en konsekvens af et pres i det moderne samfund.

Det er svært at sige, om der ikke altid har været mange med disse symptomer, og man må overveje, om barren for, hvornår vi mener, at man kan have en depression, er blevet sænket. Generelt er der slækket på kravene for de psykiatriske diagnoser. Det er ofte den praktiserende læge, som udreder de lette depressioner, og det er ret let at have tilstrækkeligt med symptomer.

Jeg har selv taget testen, uden at jeg var depressiv i klinisk forstand, men hvor testen sagde, at jeg havde en depression.

Man må spørge, om man forveksler den lette depression med almindelig tristhed, som de fleste kommer ud af.”

Mikkel Wold, lektor i sjælesorg ved Teologisk Pædagogisk Center og sognepræst i Marmorkirken i København:

”Som præst og sjælesørger ser jeg to delvise årsager. Der er et pres til hele tiden at yde mere og det konstante fokus på at være omstillingsparat. Der er et økonomisk og managementpræget sprog, som har ædt sig ind på os. Hvor mange gange bliver ord som udvikling og effektivisering ikke brugt?

Og så må vi spørge, hvor meget vi kan tåle at ignorere synet på mennesket som et åndeligt væsen. Uanset hvilken religion eller livsanskuelse, vi taler om, så er det at underkende et menneske, hvis man ignorerer dets åndelige dimension. Der er en udfoldelse af det åndelige i religionens søgen efter sandhed, i længslen efter Gud, i søgen efter mening og i kunsten, som man ikke kan undvære, men som man alligevel i mange sammenhænge ignorerer. Så længe det sker, risikerer man at fodre depressionen.”

Poul Videbech, professor i klinisk psykiatri ved Region Hovedstadens Psykiatri:

”Det mærkeligste og mest bekymrende er, at depression rammer flere yngre end tidligere. I dag er man typisk ikke fyldt 20 år, når man får den første depression, mens man tidligere var 10 år ældre. Det kan tyde på, at unge er spændt for hårdt for, og at man kunne mildne luften for unge under uddannelse. Der er flere, som får diagnosen i dag i forhold til i 1950’erne, hvilket også hænger sammen med, at vi generelt lever længere.

Der er en række fysiologiske forhold, som kan øge sandsynligheden for, at man får en depression, fra overvægt og rygning til åreforkalkning og stofskiftesygdomme. Omkring en tredjedel af de danskere, som har en depression, vil ikke få hjælp. De, som er hårdest belastet af livsstilssygdomme, vil ofte være dårlige til at skaffe sig hjælp og føle sig som dårlige, usle mennesker og overse, at de har en depression, som kan behandles.”

Signild Vallgårda, historiker, professor i sundhedspolitiske analyser på Københavns Universitet og medlem af Det Etiske Råd:

”En grund til stigningen kan være, at flere med depression bliver registreret i dag. Det kan dels bero på, at der er flere behandlingsmuligheder, som gør, at folk opsøger hjælp, for eksempel de såkaldte lykkepiller. Dels vil jeg mene, at det er mindre skamfuldt i dag end for 30 år siden at have en psykisk sygdom.

Depression er stadig tabuiseret i et vist omfang, men det har sikkert haft betydning, at blandt andet organisationer arbejder målrettet med at nedbryde tabuet, og at man derfor kan møde flere mennesker, der står ved, at de lider af depressioner.

Som historiker er jeg skeptisk, når nogen siger, at det er meget værre nu end før i tiden. Når man taler om, hvordan det forholder sig i dag, har man ofte en tendens til at idyllisere fortiden uden reelt at vide, hvordan det forholdt sig der. Går man bare 20-30-40 år tilbage i tiden, er jeg sikker på, at det var endnu sværere og mere skamfuldt at lide af en depression, end det er i dag. Dengang var det i endnu højere grad noget, man skjulte for omverdenen. Det er godt, at der i dag er kommet en større åbenhed omkring det, som formentlig betyder, at også flere bliver hjulpet. Og flere kan finde nogen at spejle sig i.”