15 års fængsel. Det var, hvad en dommer tirsdag besluttede at idømme sognepræst Thomas Gotthard for at have dræbt sin hustru, 43-årige Maria From Jakobsen.
At strafudmålingen var betydeligt højere end de typisk 12 år, man som udgangspunkt afsoner for at begå drab i Danmark, skyldtes, at der var ”tale om en nøje planlagt og velovervejet handling”, begrundede dommer Betina Heldmann og lagde især vægt på ”den målrettethed og brutalitet”, som Thomas Gotthard havde udvist både før, under og efter gerningsøjeblikket. Endelig fastslog dommeren, at tilståelsen, som Thomas Gotthard havde givet politiets efterforskere syv måneder efter sin anholdelse, ikke udgjorde en formildende omstændighed. Den var simpelthen kommet for sent, lød det.
Forbrydelsens brutalitet og målrettethed kom til udtryk i Thomas Gotthards tilståelse. Over for retten forklarede han blandt andet, hvordan han i ugen op til drabet havde set et bestemt afsnit af Netflix-serien ”Breaking Bad”, hvor en kemi-lektor instruerer en medsammensvoren i, hvordan de ved hjælp af kemikalier og den rette beholder (en fodertønde) kan opløse et lig.
Thomas Gotthard beskrev, hvordan han anskaffede sig remedierne uden at efterlade sig digitale spor, hvordan han gemte et håndskrevet brev fra Maria From Jakobsen, som skulle virke som afskedsbrev. Og han beskrev, hvordan han rekognoscerede i lokalområdet for at finde det perfekte sted at opløse sin hustru.
Efter drabet, som foregik ved et stenslag og efterfølgende kvælning, beskrev han, hvordan han både forsøgte at opløse, partere og brænde Maria From Jakobsens jordiske rester forskellige steder i Nordsjælland.
Sagens karakter kan få nogen til at tænke: Hvorfor giver en sådan forbrydelse ikke fængsel på livstid?
Trine Baumbach, pr ofessor i strafferet ved Københavns Universitet, forklarer, at flere års retspraksis har fastlagt, at et drab som udgangspunkt giver 12 års fængsel, og ”at der skal nogle betydelige skærpede omstændigheder til, før dette udgangspunkt kan fraviges”.
Hun understreger, at hun ikke udtaler sig om den konkrete sag, men konstaterer på generelt plan, at sådanne skærpende omstændigheder eksempelvis kan være grovheden af drabsmetoden, planlægningen og handlingen op til drabet – pinte eller begik tiltalte for eksempel overgreb mod offeret, inden vedkommende døde?
Livstidsstraffe gives oftest til tiltalte, der har begået mere end ét drab, der har tidligere alvorlige straffe bag sig, der har likvideret som led i banderelateret kriminalitet, eller til personer, der vurderes at være til ekstra stor fare for deres omgivelser.
”Alt i alt er det vigtigt at fastslå, at strafudmåling ikke er en eksakt videnskab. Livet er simpelthen for mangfoldigt til, at man kan have en fast praksis for strafudmåling, hvis man bliver dræbt på den eller den måde. Der vil altid være specifikke omstændigheder, der kræver en konkret vurdering,” siger Trine Baumbach.
Professor i etik og retsfilosofi ved Roskilde Universitet Thomas Søbirk Petersen forklarer, at sammenhængen mellem forbrydelse, straf og retfærdighed bygger på princippet om proportionalitet.
”Thomas Gotthard slog ’kun’ en person ihjel. Her bygger vores retssystem på forskellige niveauer af straf, således at en Anders Breivik, der er massemorder, eller en Peter Lundin, der slog både sin kæreste og hendes børn ihjel, kan få en hårdere straf. Selvom forbrydelsen i dette tilfælde er modbydelig, så eksisterer der andre forbrydelser, vi i strafudmålingen takserer som værre,” siger Thomas Søbirk Petersen.
Netop proportionalitet mellem forbrydelse og straf er altafgørende for vores tillid til retsvæsenet, påpeger han.
”Hvis Thomas Gotthard skulle idømmes fængsel på livstid, hvad skulle vi så proportionelt set idømme en Anders Breivik? Så har vi næsten kun dødsdommen, og den strafudmåling har historisk vist sig at være forbundet med en lang række etiske problematikker,” siger han.