Prøv avisen

Hvorfor finde sig i at blive gammel?

Tegning: Rasmus Juul

En bevægelse blandt teknologi-milliardærer og videnskabsfolk, som går under betegnelsen transhumanisme, vil frigøre mennesket fra biologiske begrænsninger. Blandt dem er svenske Nick Bostrom, der ser et enormt potentiale i at forlænge livet ved hjælp af teknologi, men bevægelsen får kritik for sit syn på, hvad der gør tilværelsen meningsfuld

Tænk, hvor meget man kunne nå at udrette i sit liv, hvis man fik dobbelt så mange år at leve i som i dag; alle de kulturer, man kunne lære at kende, eller de romancer, man ville kunne indlede. Det lyder måske som en science fiction-film, men ambitionerne blandt førende teknologi-virksomheder i Silicon Valley i Californien og hos grupper af videnskabsfolk tyder på, at det er tanker, der skal tages ganske alvorligt.

”Jeg mener, at vi i øjeblikket kun kradser i overfladen af, hvad et menneskeliv kan indeholde,” siger den svenske professor Nick Bostrom.

Nick Bostrom er leder af Future of Humanity Institute på University of Oxford. Han er forfatter til bøger om kunstig intelligens og har optrådt på det amerikanske magasin Foreign Policys liste over de 100 vigtigste globale tænkere. Han tilhører bevægelsen af såkaldte transhumanister, der er optagede af, hvordan teknologi kan bruges til at udvide den menneskelige kapacitet, så vi blandt andet kan undgå sygdomme og sænke tempoet for, hvornår vi bliver gamle.

”Jeg ser to primære veje ude i horisonten for at nedsætte aldringsprocessen. Den ene er den biologiske, hvor vi skal finde måder at fjerne skaderne, der opstår i kroppens celler. Den anden vej er ved hjælp af kunstig intelligens, hvor man overfører dele af sin bevidsthed til computere,” fortæller Nick Bostrom.

Tanker som hans vinder frem, fordi man i de senere år har fået adgang til teknologier, som udvikler sig i et højere tempo end tidligere. Det forklarer David Budtz Pedersen, professor på institut for kommunikation og psykologi ved Aalborg Universitet. En ny generation af teknologier som bio- og nanoteknologi og kunstig intelligens begynder at kunne interagere med hinanden, og det giver mulighed for at ændre spillereglerne for den menneskelige natur.

”Transhumanismen er båret af en voldsom optimisme. Fortalerne mener, at vi står på grænsen til et videnskabeligt gennembrud, der vil forandre, hvad det vil sige at være menneske,” siger han – tanker, der i varierende grad findes hos globale teknologi-virksomheder. Blandt andet Google og Facebook har doneret milliarder til forskning i kunstig intelligens og nedsættelse af aldringsprocessen.

Ifølge Nick Bostrom vil udviklingen hen imod en forlængelse af livet ske gradvist og ikke fra den ene dag til den anden, men potentialet er vidunderligt, mener han.

”I dag er vi som børn, der aldrig får chancen for at vokse. Ved hjælp af teknologi vil vi få længere tid til at modnes som mennesker. Du bruger 20 år på at tillære dig en række evner, og inden længe skal du smide det hele væk igen, fordi du går på pension. Vi bør omfavne chancen for at begribe mere af verden,” siger den svenske professor og nævner muligheden for at leve i flere kulturer som eksempel på et muligt gode ved et længere liv.

”Det tager måske 10 år at leve i en kultur, før man forstår den. Vi bliver født et tilfældigt sted på kloden, men der er stor forskel på at leve som ortodoks jøde, en rolig tilværelse i en spansk landsby eller som skuespiller i Hollywood. Hvorfor lægge os fast på, hvad vi vil med livet for tidligt?”, spørger Nick Bostrom.

Morten Dige er lektor i filosofi ved Aarhus Universitet og har beskæftiget sig med etiske problemstillinger i forbindelse med menneskelige forbedringer ved hjælp af teknologi. Han ser kritisk på den transhumanistiske bølge.

”Transhumanisme bygger på en naiv forståelse af, at det gode liv er lig med ’jo mere af det hele, desto bedre’. Samtidig er de pessimistiske i deres syn på individets nuværende formåen. Jeg synes, at vi som mennesker klarer os ret godt med det, vi indeholder,” siger han og påpeger, at spørgsmålet må være, om man anser menneskets nuværende vilkår som en meningsfuld ramme for livet eller en begrænsning.

Morten Dige mener samtidig, at en markant livsforlængelse vil medføre absurde konsekvenser. Skal vi så til at leve i flere generationer og med tip-tip-oldebørn, spørger han.

”Min ’kedelige’ skepsis vil være, at vi trækker tilværelsen i langdrag. Det bringer en alvor i tilværelsen, at vi har en deadline og en bevidsthed om, at livet er relativt kort, så vi skal få det bedste ud af det, få dannet relationer eller få sat børn i verden.”

Den kritik er Nick Bostrom blevet konfronteret med tidligere. Hvis vi fjerner de biologiske begrænsninger, kan det være, at vores forestillinger om, hvad det vil sige at blive ældre, også forsvinder, mener han.

”Jeg tvivler på, at tanken om livets endeligt er så afgørende for menneskets aktivitetsmønster. Jeg tror i høj grad, det er en konsekvens af kroppens forfald, som påvirker vores psyke. Biologien former vores ambitioner. Som gamle bilder vi os ind, at vi ikke har lyst til at danne nye romantiske relationer, men måske det i højere grad skyldes, at vores testosteron-niveau falder,” siger han.

Ifølge David Budtz Pedersen er transhumanismen båret af en skepsis over for evolutionsteori. Bevægelsen vil bruge de teknologiske landvindinger til at løsrive mennesket fra dets evolutionære begrænsninger.

”De er optagede af en version af biologien, som man kalder post-evolutionær biologi. Langsomt har vi forbedret vores biologi ved at indføre penicillin og antibiotika, og nu kan vi i kraft af de teknologiske revolutioner frigøre os yderligere fra sygdomme og aldring. Transhumanister mener ikke, at vi skal finde os i at blive gamle og nedslidte, men i stedet kan forblive produktive i langt flere år.”

Nick Bostrom ser aldring som udtryk for sygdom på lige fod med kræft. Når vi investerer milliarder i kræftbehandling, bør vi gøre det samme med forskning i at nedsætte aldringstiden.

”Hvis du ikke får kræft i dag, skyldes det formentlig, at du dør af en anden sygdom inden. Jeg kan ikke se, hvorfor vi skal sætte en grænse og sige, at nogle celleforandringer i kroppen er udtryk for aldring og derfor naturlige, mens andre er legitime at bekæmpe,” mener han.

Transhumanismen bygger videre på en amerikansk frihedstradition, hvor mennesket hverken skal begrænses af staten, naturlove eller evolution, fortæller David Budtz Pedersen. Teknologien har givet denne tankegang stærkere ben at gå på.

”Det er udtryk for en ny politisk ideologi, at teknologier skal have lov til at udvikle sig fri for staters regulering og befolkningernes etiske bekymringer. Langt hen ad vejen er det et første-verdens-projekt blandt superrige i teknologi-virksomheder i Silicon Valley,” siger han og tilføjer, at tankegangen også er på fremmarch i Danmark, blandt andet i regeringens Disruptionrådet.

Lektor i filosofi Morten Dige mener, at det er indbildsk at tro, at en udvalgt skare af mennesker skal gøre krav på at optage pladsen på jordkloden i usædvanlig lang tid.

”Den ressourcestærke del af den nuværende generation kan ikke med rette lægge beslag på endnu flere ressourcer, før den skrubber af og giver plads til næste generation eller andre dele af klodens befolkning,” mener han.

Velhavende mennesker lever i forvejen længere end fattige og har bedre adgang til medicin, så risikerer transhumanisterne ikke at forværre den globale ulighed, da livsforlængende behandling i første omgang ikke vil blive for alle?

”Idéen er, at så mange som muligt skal have adgang til et højt niveau af sundhedshjælp, men ligesom med donation af nyrer, er der ikke nok til alle, men derfor forbyder vi ikke organdonationer, men bruger i stedet, hvad vi har,” siger Nick Bostrom og peger på udvikling af kunstige nyrer og stamcelle-terapi, som han også mener, bør rulles ud over tid.

David Budtz Pedersen tror, at de store teknologiske spørgsmål kommer til at definere de næste 50 års politiske diskussioner i den vestlige verden.

”Der tegner sig nye politiske fløje mellem dem, der tror, at fremtiden bringer muligheder for, at mennesket vil kunne optimere sig selv, og dem, der ’hænger fast’ i evolutionen og samtidig mener, at vi bør bruge vores energi på at gøre noget ved fattigdom, krig og klimaforandringer.”