Prøv avisen

Hvorfor finde sig i at blive gammel?

Tegning: Rasmus Juul

En bevægelse blandt teknologi-milliardærer og videnskabsfolk, som går under betegnelsen transhumanisme, vil frigøre mennesket fra biologiske begrænsninger. Blandt dem er svenske Nick Bostrom, der ser et enormt potentiale i at forlænge livet ved hjælp af teknologi, men bevægelsen får kritik for sit syn på, hvad der gør tilværelsen meningsfuld

Tænk, hvor meget man kunne nå at udrette i sit liv, hvis man fik dobbelt så mange år at leve i som i dag; alle de kulturer, man kunne lære at kende, eller de romancer, man ville kunne indlede. Det lyder måske som en science fiction-film, men ambitionerne blandt førende teknologi-virksomheder i Silicon Valley i Californien og hos grupper af videnskabsfolk tyder på, at det er tanker, der skal tages ganske alvorligt.

”Jeg mener, at vi i øjeblikket kun kradser i overfladen af, hvad et menneskeliv kan indeholde,” siger den svenske professor Nick Bostrom.

Nick Bostrom er leder af Future of Humanity Institute på University of Oxford. Han er forfatter til bøger om kunstig intelligens og har optrådt på det amerikanske magasin Foreign Policys liste over de 100 vigtigste globale tænkere. Han tilhører bevægelsen af såkaldte transhumanister, der er optagede af, hvordan teknologi kan bruges til at udvide den menneskelige kapacitet, så vi blandt andet kan undgå sygdomme og sænke tempoet for, hvornår vi bliver gamle.

”Jeg ser to primære veje ude i horisonten for at nedsætte aldringsprocessen. Den ene er den biologiske, hvor vi skal finde måder at fjerne skaderne, der opstår i kroppens celler. Den anden vej er ved hjælp af kunstig intelligens, hvor man overfører dele af sin bevidsthed til computere,” fortæller Nick Bostrom.

Tanker som hans vinder frem, fordi man i de senere år har fået adgang til teknologier, som udvikler sig i et højere tempo end tidligere. Det forklarer David Budtz Pedersen, professor på institut for kommunikation og psykologi ved Aalborg Universitet. En ny generation af teknologier som bio- og nanoteknologi og kunstig intelligens begynder at kunne interagere med hinanden, og det giver mulighed for at ændre spillereglerne for den menneskelige natur.