De fleste har prøvet at have feber, hvor man også oplever kulderystelser. Man kunne tro, at det blot er feberen, der har gjort kroppen forvirret, men sådan er det ikke.
Hypothalamus også kaldet krybdyrhjernen er det sted i hjernen, der styrer kroppens temperatur. Når vi eksempelvis er ude i det kolde vejr, der hersker for tiden, og vi ikke har fået nok tøj på, er det hypothalamus, der sørger for at beskytte kroppen ved at lukke blodkar i hænder og fødder af, når kropstemperaturen falder. Så er der nemlig mere blod til de vitale organer. Derfor fryser vi hænder og fødder allermest.
Når kroppen oplever feber, er der som regel tale om en infektion. Når infektionen møder kroppens immunsystem, bliver der blandt andet produceret pyrogener et stof, der omdannes til prostalgandin, når det når frem til hypothalamus, og det får temperaturen til at stige i hjernen.
Fordi hypothalamus fungerer som et termometer, sender den signaler ud gennem det autonome nervesystem, som får musklerne til at trække sig sammen, hvilket skaber varme. Dermed hæver temperaturen sig også i resten af kroppen, så temperaturen er ens overalt og så har man feber.
Stiger feberen, vil det i en periode føles, som om vi fryser, indtil temperaturstigningen er nået ud til hele kroppen. Falder feberen, føles kroppen ekstra varm, og vi oplever svedeture. Kun når temperaturen er stabil i hele kroppen, hverken fryser eller sveder vi.