Negativ rente: Hvorfor kan man tabe penge på sin opsparing?

Der er noget nærmest anti-bibelsk over negative renter, hvor de betroede talenter ikke får mulighed for at yngle, og den nuværende situation er da også ganske usædvanlig, skriver professor i statskundskab Peter Nedergaard

Negativ rente: Hvorfor kan man tabe penge på sin opsparing?
Foto: Sven Hoppe/Panthermedia/Ritzau Scanpix.

Opsparingskonti i mange banker har i lang tid givet nul procent i rente. Erhvervskunder får endda ofte ligefrem negative renter, som betyder, at der med samme beløb står færre penge på kontoen ved slutningen af året end i begyndelsen. Det afspejler, at bankerne selv får en rente på minus 0,6 procent, når de placerer opsparingsoverskuddet i Nationalbanken.

Jyske Bank har netop under stor medieopmærksomhed givet mulighed for, at kunderne kan få et fastforrentet boliglån med 10 års løbetid, hvor renten er minus 0,5 procent. Nordea og Realkredit Danmark regner med at følge trop.

Situationen med nulrenter eller negative renter er helt usædvanlig. De fleste ville for blot få siden have afsvoret, at det ville komme så vidt. Der er også noget nærmest anti-bibelsk over negative renter, hvor de betroede talenter ikke får mulighed for at yngle.

Men hvorfor er renterne så lave – og endda negative? Fortsætter det? Og hvad betyder det for samfundet og den enkelte borger?

Helt grundlæggende er renter udtryk for udbuddet og efterspørgslen efter penge. Ligesom prisen på en vare er lav, hvis udbuddet er stort og efterspørgslen lav. Når der er mange penge at låne ud, og når der samtidig er færre, der vil låne penge til investeringer, forbrug eller bolig, så falder prisen på penge – det vil sige renterne. Samtidig er der naturligvis ikke kun én rente for udlån. Et hurtigt forbrugslån har én rente, og et billån har en anden rente. De lave og endda negative renter presser imidlertid renterne nedad over hele linjen.

Linjen for højden på renterne i Danmark lægges i praksis af Nationalbanken, hvor bankerne indsætter de penge, som de har i overskud. Det er således også den lave rente for bankerne i Nationalbanken på minus 0,6 procent, som har sendt renterne i Danmark nedad. Fra Nationalbanken har det bredt sig til resten af systemet. Når Nationalbanken opererer med så lav en rente, skyldes det, at den lægger sig i slipstrømmen på Den Europæiske Centralbank i Frankfurt, som er centralbank for eurolandene i EU.

Den Europæiske Centralbanks renteniveau styres efter en målsætning om en inflation, som ligger under, men tæt på to procent. Da den danske krone er bundet til euroen, er Danmark tvunget til at følge samme målsætning. I de seneste år har inflationen i både Danmark og eurolandene ligget væsentligt lavere end to procent. Blandt de vigtigste årsager er olieprisfald, stor opsparingslyst og lav økonomisk vækst.

Den Europæiske Centralbank har reageret på den for lave inflation med at sætte de pengepolitiske renter ned. Man håber ad den vej, at inflationen øges, fordi borgerne forbruger mere, og at virksomhederne foretager nogle flere investeringer, fordi investeringerne bliver lettere at forrente med lave renter. I begge tilfælde vil priserne og dermed inflationen stige.

Den europæiske lavrentepolitik ser ud til at fortsætte et godt stykke tid endnu. En økonomisk krise er under opsejling. Tyskland er med Europas førende økonomi på vej i recession. Trumps handelskonflikter gør heller ikke fremtiden mere lys. Det betyder, at Den Europæiske Centralbank vil fortsætte med at forsøge at stimulere økonomien via lave renter.

Boligejerne er en gruppe, som normalt vinder på lave renter. Dels kan de få meget billigere lån, hvis de skal bygge om, ”spise” af friværdien eller flytte til en større bolig. Taberne er derimod dem, som sparer op i banken. De får oftest ikke noget ud af det, medmindre de skifter til nogle af nichebankerne som for eksempel Bank Santander, Bank Norwegian eller Ikano Bank, som stadig tilbyder en positiv forrentning af bankindeståender. Jyske Bank har som den første danske bank introduceret en negativ forrentning for rige kunder med et indestående på over 7,5 millioner kroner, ligesom erhvervskunder får det. Faren ved en negativ forrentning til privatkunder består imidlertid i, at de begynder at tage pengene ud af banken og hjem under madrassen eller i pengeboksen. Samfundet bliver nok ikke et sikrere sted, hvis det sker.

Også pensionsopsparerne taber som følge af de meget lave renter. Pensionsopsparerne får svært ved at få de udbetalinger, som de havde planlagt. De får ikke den forrentning, som de havde regnet med. Især de unge får problemer med at skaffe en tilstrækkelig pensionsopsparing til veje, hvis de lave renter fortsætter i meget lang tid, og hvis de ikke sparer endnu mere op end i dag. Alt i alt må man håbe, at den ekstreme lav- og minusrentefeber snart fortager sig.

Peter Nedergaard er professor i statskundskab ved Københavns Universitet.