En ung kvinde fik i 2019 en erstatning på 72.035 kroner for den sexchikane, hun ifølge både by- og landsretten blev udsat for af sin nærmeste leder, da hun som 19-årig arbejdede på en tankstation. Kvinden forklarede, hvordan lederen gav hende krammere, bad hende sidde på hans skød, han lånte hende tusindvis af kroner, tilbød hende flere penge endnu for oralsex, befamlede hende i skridtet og slikkede hende på brysterne – for blot at nævne de vigtigste af kvindens forklaringer, som retten lagde til grund for afgørelsen om, at hun var blevet krænket.
Den dømte, derimod, forstod ingenting.
”Deres tone [på tanken, red.] var åben, men han satte grænser, hvis den blev for grov,” forklarer han i byrettens dom, der senere blev stadfæstet i landsretten. Han lånte penge ud til mange andre medarbejdere. Han havde aldrig gramset på hende – og da den unge kvinde blev sygemeldt, og han selv blev kaldt til samtale med sin egen chef, ”var [han] overrasket, for han kunne ikke genkende noget af det [chefen] fortalte”.
Afgørelsen er én blandt omkring 100, der siden slutningen af 1980’erne og til i dag er truffet om sexchikane på tværs af de civilretlige domstole, Tvistighedsnævnet, Ligebehandlingsnævnet og faglig voldgift ifølge bogen ”Seksuel Chikane på Arbejdspladsen” fra Aalborg Universitet. Langt de fleste sager forliges, inden de kommer så langt.
Malene Saaby er advokat og leder af retssagsgruppen i Ledernes Hovedorganisation. Organisationen har hvert år omkring 15 sager om sexchikane, hvor den også repræsenterer den angivelige krænker. I de juridiske sager er det oftest mænd, der krænker kvinder, ikke omvendt.
Derfor har Malene Saaby erfaring med de mænd, som MeToo-bevægelsen vil gøre op med, og hele Danmark taler om. Hendes erfaring er, at selvom en given adfærd er krænkende, og krænkeren dømmes som i sagen fra tankstationen, ligger der sjældent en hensigt om at krænke bag:
”Hovedparten har ikke haft til hensigt at skade et andet menneske. Mange af dem er faktisk meget chokerede,” siger hun.
Det er en god nyhed, hvis man vil sexchikane på arbejdspladsen til livs:
”Vi skal i samfundet have en ny bevidsthed om, at det her vil vi ikke have. Vi kan nå de her mænd, hvis krænkelser ikke er udtryk for en bevidst hensigt om at skade og nedgøre, med indsatser og dialog på arbejdspladsen. Det mindretal, som er kalkulerede seriekrænkere, kan vi forhåbentlig skræmme ved, at man som virksomhed begynder at vise, at det her tolererer vi ikke,” siger Malene Saaby.
Kristeligt Dagblad har talt med hende for bedre at forstå: Hvad tænker en person, der krænker, selv om sin adfærd – hvorfor gør han det?
Sager om seksuelle krænkelser kan retsligt opdeles i to kategorier. Grove sager om for eksempel blufærdighedskrænkelse og voldtægt hører under straffeloven. De kan give fængselsstraf.
I den relativt mildere ende er sagerne om sexchikane, der hører under ligebehandlingsloven, ligestillingsloven, erstatningsloven og arbejdsmiljøloven. De kan give godtgørelse og erstatning til den krænkede og dækker over verbal eller ”lettere” fysisk chikane som Frank Jensens tunge i øret og Morten Østergaards hånd på låret. Artiklen her handler om denne kategori.
Kristeligt Dagblad ville gerne have talt med en anklaget krænker selv. Men:
”Vores medlem, som er anklaget for sexchikane, ønsker ikke at tale med mig [...] han er sygemeldt og har det MEGET dårligt,” skrev en ellers hjælpsom chef fra HK.
I Dansk Metal har en anden undersøgt, om der ”blandt vores sager måtte være personer [...], som måtte være interesseret i at medvirke, hvilket desværre ikke har været tilfældet,” lød meldingen.
Frisørernes organisation afviser blankt, og flere privatpraktiserende advokater står også af.
”Du kan nok få vanskeligt ved at finde nogle, der har en anden holdning end, at det var ikke min hensigt,” siger én af dem som et ekko af Malene Saabys erfaringer.
Blandt disse mænd, der faktisk ikke havde til hensigt at ”såre, skade, mobbe og gøre ondt”, foretager Malene Saaby en grovsortering i fire katorier, som godt kan overlappe hinanden.
I den første kategori er den type chikane, som finder sted, fordi kulturen på arbejdspladsen er løbet af sporet.
”Jamen, vi sagde altid sjofle vittigheder og talte groft,” forklarer sådan en mand typisk.
I den slags sager tager den ene ting den næste. Groft sprog bliver til hverdag og kan for eksempel eskalere i practical jokes, der løsrevet fra sammenhængen fremstår meget grænseoverskridende.
”Men det kører bare derudaf, og undervejs bliver de involverede både fartblinde og tonedøve,” siger Malene Saaby.
I en anden kategori er mænd, som mente, at de havde gang i en gensidig flirt. I en tredje er de, der har et filter, som ligger et andet sted end de fleste andre menneskers.
”Hvor det måske i mine ører ret tydeligt er en krænkelse, men hvor det bare ikke er det i deres,” siger hun.
De kan for eksempel dele intime detaljer om deres privatliv foran kollegerne. Nogle gange foregår samtaler af den type mellem et par kolleger, men føles stærkt grænseoverskridende for andre på arbejdspladsen.
”I den type sager kan jeg spørge dem, om de tænkte, at de andre ønskede at høre den slags. Så reflekterer de: ’Jah’. For dem var det sjovt og spændende at fortælle om,” siger hun.
Den fjerde kategori af ”ubevidste” krænkere er dem, der ved eftertanke godt kan se, hvad der er sket, herunder sorterer ofte de krænkelser, der sker under påvirkning af alkohol.
”Gud, er det sådan, billedet ser ud,” kan være deres reaktion, når de konfronteres med deres adfærd.
Tit er det en ny medarbejder, der ender med at sige fra. Ligesom barnet i ”Kejserens nye klæder” kommer hun ind i rummet og peger på det, der burde være åbenlyst.
”Nogle af de andre medarbejdere er måske også blevet tonedøve, andre igen synes, det er for meget, men finder sig i det. Og så kommer der en ny og synes, det er alt for meget,” siger Malene Saaby.
Endelig er der de mænd, som igen og igen fuldt bevidst krænker kvinder. De tilhører ifølge Malene Saaby det mindste antal af krænkere, og hun tvivler på, om hun har mødt dem selv.
”Men generelt vil de næppe betro sig, heller ikke til deres advokat. De benægter ofte alt,” siger hun.
Hun repeterer den kendte frase, at sexchikane handler om magt, ikke om sex. Magten er en faktor, der kan drysses ud over alle kategorier af krænkere, uanset om han er kalkuleret eller ubevidst, siger hun.
”Sexchikane opstår i situationer, hvor mænd – eller kvinder – kan udøve deres magt. Jeg leder ofte efter fundamentet for, hvordan det kunne opstå, når jeg får en sag ind. Det er meget ofte, fordi en mand har en instruktionsbeføjelse over en kvinde. I det forhold vil hun et stykke hen ad vejen i højere grad føle, hun må tage imod.”
En mandlig chef, der låner en kvinde penge. Én, der kender hendes personlige problemer. Én, der tilrettelægger projekter, middage og arbejdsrejser, så hun tvinges tæt på ham. Mænd, der på forskellig måde bruger deres magt til at drage kvinden til sig.
Det er den slags magtforskydninger, samfundet nu skal til livs, siger Malene Saaby.
”Det kræver, at vi alle sammen øver os. Man skal ikke tænke, ’hvor går min grænse’. Man skal tænke, ’hvor går andres grænse’ i den her situation. MeToo har vist os, at der er et problem med sexchikane og endnu værre ting, der hører under straffeloven. Det er godt. Nu skal vi se fremad og tydeligt tale om, at sexisme er ikke noget, vi vil have. Vi skal forebygge i form af klare holdninger, processer, politikker, og den rigtige kultur er vejen frem.”