Hvis et nyt atletikstadion skal bygges, så tegnes løbebanen helt sikkert op på en måde, så man løber mod uret altså venstre om. Sådan er reglerne nemlig.
Men sådan har de ikke altid været. Ved OL i Athen i både 1896 og 1906 løb man højre om, oplyser Peter Bistrup, bibliotekar i Danmarks Idræts-Forbund. På Iffley Road Stadium i Oxford løb man også denne vej helt frem til 1952. Og på væddeløbsbanen i Århus pruster hestene stadig mod uret.
Det er dog undtagelser til en regel, men hvorfor det er sådan, er det svært at finde et klart svar på. Det har muligvis noget at gøre med, at det højre ben er stærkere end det venstre, og det er det højre ben, der belastes mest, når man løber venstre om. En anden teori er, at publikum i den vestlige verden altid har ønsket at se opløbet fra venstre mod højre, fordi vi også læser den vej. Denne teori underbygges af, at oldtidens grækere skiftede læse og løberetning nogenlunde samtidigt omkring 500 før vor tidsregning. Traditionen blev senere overtaget af romerne.
Der har været flere teorier om, at supermarkederne har udnyttet denne vane hos mennesket og indrettet butikkerne sådan, at kunderne tvinges til at gå venstre om, fordi de derved føler det mere naturligt og bliver længere. Det afviser man dog i Danmarks største detailhandelsvirksomhed, COOP.