Hvorfor privatiserer socialister kun tro?

På Enhedslistens årsmøde vil Pernille Skipper træde frem som partiets leder efter Johanne Schmidt-Nielsen, der ellers lige nåede at åbne en debat om, hvorfor hun og andre venstreorienterede vil privatisere folkekirken

Hvordan forklarer, Johanne Schmidt-Nielsen, at det ud fra et socialistisk synspunkt er helt fint, at fællesskabet skal betale for kunst, kultur og driften af politiske partier, men ikke for en fælles religiøs institution som folkekirken?
Hvordan forklarer, Johanne Schmidt-Nielsen, at det ud fra et socialistisk synspunkt er helt fint, at fællesskabet skal betale for kunst, kultur og driften af politiske partier, men ikke for en fælles religiøs institution som folkekirken?. Foto: Nils Meilvang.

Når Enhedslisten i pinsen holder årsmøde i Gladsaxe uden for København, bliver forholdet mellem kirke og stat næppe det store tema.

Det bliver derimod, at et flertal af medlemmerne ved en urafstemning har besluttet, at man skal stille op til næste valg til Europa-Parlamentet på sin egen partiliste og ikke som hidtil på Folkebevægelsen mod EU’s liste.

På mødet skal den nye politiske ordfører, Pernille Skipper, for alvor formulere sine visioner for det succesfulde venstrefløjsparti. Hun har netop afløst Johanne Schmidt-Nielsen, der fortsætter som udlændinge- og integrationsordfører. Hun nåede for få dage siden at åbne for en større debat om sin og Enhedslistens holdning til folkekirken.

Da DR for nylig viste serien ”De unge Præster”, hvor en af deltagerne fra Bornholm talte imod skilsmisser og imod homoseksualitet, fik det Johanne Schmidt- Nielsen til at skrive på det sociale medie Facebook:

”Jeg er ikke medlem af folkekirken. Alligevel går mine skattekroner til at aflønne præster. Det synes jeg helt generelt er ret irriterende.”

En række modindlæg anførte imidlertid, at tanken om, at man kun vil støtte det, man selv er enig i, er problematisk – også ud fra en socialistisk tankegang. En af de kommenterende, Immanuel Kuhrt, skrev, at han var ”skeptisk over for hele pakketanken med, at man ikke vil betale for ting, man ikke selv finder vigtige.”

Men hvordan forklarer, Johanne Schmidt-Nielsen, at det ud fra et socialistisk synspunkt er helt fint, at fællesskabet skal betale for kunst, kultur og driften af politiske partier, men ikke for en fælles religiøs institution som folkekirken?

”Vi lever jo i en velfærdsstat, hvor vi heldigvis har besluttet os for, at en lang række opgaver skal varetages i fællesskab. Vejnettet, ældreplejen, børneomsorgen, folkebiblioteker. Det synes jeg er vældig fornuftigt, men jeg mener ikke, at religiøs forkyndelse er en fælles samfundsopgave. Det er et privat anliggende. Det er en helt afgørende opgave for et demokratisk retssamfund at sikre religionsfriheden, retten til at tro, retten til at praktisere sin tro, så længe den i overensstemmelse med dansk lovgivning, og retten til ikke at tro.”

Enhedslisten går ind for, at partier skal have økonomisk støtte. Hvorfor skal man have støtte til politisk forkyndelse og ikke til religiøs forkyndelse?

”Vi har besluttet i Danmark, at alle partier får partistøtte efter det opnåede antal mandater ved folketingsvalg. Det er en beslutning, man har truffet for at sikre, at det ikke blot er dem, der har pengestærke venner i ryggen, som har mulighed for at organisere sig. Det er fornuftigt, og det er noget andet end religiøs forkyndelse.”

Men går Enhedslisten ikke ind for, at der skal ydes for eksempel folkeoplysningsmidler til islamiske organisationer og andre?

”Ikke til religiøs forkyndelse. Men det er jo helt rigtigt, at en forening kan vælge at lave en fodboldturnering, som de kan få støtte til, men vi vil ikke støtte forkyndelse.”

Hvorfor er det religiøse livssyn mindre støtteværdigt end et politisk livssyn?

”Religion er for mig at se et privat anliggende. Adskillelse af kirke og stat handler også om, at det ikke hører hjemme i et moderne samfund, at en bestemt religion er knyttet til staten. Til gengæld synes jeg åbenlyst, at kristendommen skal spille en større rolle i folkeskolen end for eksempel buddhismen, fordi kristendom har spillet en langt større rolle i den danske kulturhistorie end buddhismen. Og jeg synes, det at vedligeholde kirker er et fælles anliggende.”