Hvorfor skal vi tro på plan nummer 22?

Regeringen har fremlagt sin integrationsplan - den 22. af sin slags siden 1999 - men de foregående 21 planer har ikke afgørende løst integrationsproblemerne i Danmark. Det vil den nye heller ikke, erkender beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S)

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen fremlagde i går regeringens integrationsudspil sammen med statsministeren og en række fagministre.
Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen fremlagde i går regeringens integrationsudspil sammen med statsministeren og en række fagministre. Foto: Nils Meilvang.

”Alle skal bidrage”, hedder den integrationsplan, regeringen i går præsenterede på et pressemøde i Statsministeriet på Christiansborg.

Planen handler bare ikke om integrationen af alle indvandrere, lyder det fra en centralt placeret kilde i regeringspartierne. Derimod er der fokus på nye flygtninge og sammenførte familiemedlemmer, som man vil forsøge at få hurtigere i job og uddannelse. Nyttejob, løntilskud eller virksomhedspraktik er de instrumenter, regeringen sætter sin lid til i forsøget på at få flere flygtninge og familiesammenførte væk fra den passive forsørgelse.

Senest tre måneder efter ankomsten har man ret og pligt til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud, og siger man nej tak til det, skal man trækkes i offentlige ydelser. Samtidig vil regeringen indgå et ”partnerskab” med kommunerne, som skal blive bedre til at lære af hinanden.

Forslagene er hentet i de anbefalinger, ekspertudvalget, det såkaldte Carsten Koch-udvalg, har fremlagt.

Som omtalt i Kristeligt Dagblad i fredags er dette den 22. plan i rækken af integrations-, ghetto-, antiradikaliserings- og kvindeintegrationsplaner, som skiftende regeringer har forsøgt sig med, siden den første integrationslov blev vedtaget i 1999.

Målet har været det samme gennem alle 16 år - at flere indvandrere skulle kunne forsørge sig selv - men tallene fortæller, at effekten af de mange anstrengelser er svær at få øje på.

Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens blev lidt bedre frem til finans-krisen i 2008, men siden da har den ligget stille, og der er fortsat et stort gab op til de etniske danskeres deltagelse på arbejdsmarkedet.

Men hvad skal få borgerne til at tro, at det vil går bedre med den nye plan?

”Når jeg har en god fornemmelse i maven, skyldes det tre ting,” siger beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S).

”Det første er, at vi nu gør indsatsen virksomhedsrettet. Det bliver en pligt for kommunerne. Når vi kigger på den viden, vi har, senest fra Carsten Koch-udvalget, har den virksomhedsrettede indsats en chance for at virke.”

”Det andet er, at der er et skifte i måden at vurdere dem, der kommer hertil, på. Vi tager i langt højere grad afsæt i, hvad man har lavet før, man kom til Danmark. Hvad har du med i bagagen? Er du tømrer? Er du laborant? Hvad er der, vi kan bygge videre på? I Danmark er vi rigtig gode til at bygge videre på de kvalifikationer, folk har i forvejen.”

”Det sidste er, at i stedet for tre år med forskellige initiativer til danskundervisning har vi gjort det mere attraktivt at tage danskundervisningen med ud på arbejdspladsen. Det, tror jeg på, kan nytte noget.”

Du siger, at du tror på det. Hvor meget af jeres udspil er baseret på viden? Ved I, at det I gør nu, vil løse de integrationsproblemer, vi har sloges med i 20-30 år?

”Jeg tror ikke, der var nogen på pressemødet, som sagde, at vi løser alle problemer med det her. Det er en kæmpe udfordring, vi står over for. Jeg siger heller ikke, at vi nu har fundet nøglen, men jeg må bare sige, at vi bygger på den viden, SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, red.) og Carsten Koch-udvalget er kommet med, og der er ingen tvivl om, at det virksomhedsrettede har en effekt,” siger Henrik Dam Kristensen.

På Christiansborg bliver udspillet ikke ligefrem hyldet. Venstres politiske ordfører Inger Støjberg kalder det en helt utrolig tynd kop te og skælder igen regeringen ud for at have afskaffet kontanthjælpsloftet, starthjælpen og 225-timersreglen, alle ordninger, der ifølge Venstre gav flygtninge et større økonomisk incitament til at komme i arbejde.

SF og Enhedslisten kritiserer på den anden side regeringen for at satse på ”kunstige job”, der ikke sikrer flygtninge en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) satser alligevel på en politisk aftale senest den 1. juni. Så valget må vente.