Prøv avisen

Hvorfor stemmer vi hvert fjerde år?

Hvorfor stemmer vi til kommunalvalg hvert fjerde år? Få svaret nedenfor. Her ses S-kandidaten Søren Sørensen fra Lystrup, som sætter plakater op i sit lokalområde Foto: Axel Schütt Denmark

Hvorfor er det lige hvert fjerde år, vi har kommunalvalg - og ikke hvert andet eller hver sjette år? Har det mon noget med kirken at gøre?

Mindst en gang hvert fjerde år bruger vi danskere vores demokratiske magt og stemmer politikere ind eller ud.

Hvert fjerde år er der nemlig valg til kommunalbestyrelserne, og senest hvert fjerde år skal statsministeren udskrive valg til Folketinget. Men hvorfor har vi valgt netop en valgperiode på netop denne længde? Hvorfor ikke stemme hvert år eller måske hvert femte år? Kunne den 4-årige valgperiode mon have en kirkelig baggrund?

Få hele svaret i den fulde artikel hos Videnskab.dk

Tre-årig valgperiode blev udvidet
Vores første kilde til et svar er professor i statskundskab på Aarhus Universitet og valgforsker Jørgen Elklit. Han har ikke før hørt kirke-teorien.

»Jeg har aldrig før hørt, at det skulle have noget med kirken at gøre. Men det behøver ikke at udelukke, at det har det. Jeg mener dog ikke, at det er særligt sandsynligt, at kirketraditionerne har været blandet ind i det,« siger han.

Jørgen Elklit forklarer, at vi efter grundlovens fødsel i 1849 faktisk havde valgperioder på tre år mellem hvert valg til Folketinget og mellem valgene til sognerådene på landet og byrådene i byerne.

I 1908 fik kommunerne forlænget valgperioden fra tre år til fire år. Og i 1920 fulgte Folketinget efter og fik udvidet perioden til fire år. Det vil sige, at der senest hvert fjerde år skulle udskrives valg til Folketinget.

LÆS OGSÅ: Borgerlige politikere skal være dominerende

»Jeg tror ikke, der var anden grund til det end, at politikerne tænkte, at man ikke behøvede at gå til valg hvert tredje år, når man kunne udvide til hvert fjerde år. Og hvis der var en vis stabilitet i partisystemet - som der var dengang så har politikerne ikke ment, at der var noget risikabelt ved at vedtage det,« siger professoren.

Længere valgperioder skulle give politikere bedre arbejdsforhold
Spørg Videnskaben har sat en fortidsekspert til at dykke ned i, hvad der egentlig skete dengang.

Ph.d. i historie og museumsinspektør ved VejleMuseerne, Jens Wendell-Hansen, har således gået det gamle Folketingstidende igennem for at tjekke datidens begrundelser for at ændre valgperiode.

»Begrundelsen var, at politikerne skulle have bedre arbejdsforhold. Det første år i valgperioden brugte de nye medlemmer på at sætte sig ind i tingene, og partigrupperne på at organisere sig. Det var altså forberedelsesarbejde. Det sidste år i valgperioden fokuserede man på det kommende valg. Der var altså med en valgperiode på tre år kun ét reelt arbejdsår. Ved at udvide perioden, fik politikerne mere reel arbejdstid,« siger Jens Wendell-Hansen.

LÆS OGSÅ
: Gener har stor indflydelse på, hvor du sætter dit kryds

Fireårig valgperiode kunne gå ud over folkets magt
De politiske partier var stort set enige om, at valgperioden burde udvides. Socialdemokratiet var de eneste, som havde en indvinding mod udvidelsen af valgperioden. Indvendingen var, at den længere valgperiode var en svækkelse af folkets kontrol over de folkevalgte.

»Sat på spidsen kan man sige, at politikernes begrundelse for udvidelsen var, at politikernes behov for arbejdsro i dette tilfælde nødvendiggjorde, at vælgerbefolkningen blandede sig lidt sjældnere,« siger historikeren.

Valgperioder på fire, fem eller syv år?
Fire år mellem valg til kommunerne og højst fire år mellem valg til Folketinget er altså vedtaget, fordi det i 1920 var en rytme, der passede politikerne i Danmark.

»Der er vældig mange lande, der har valgperioder på fem år. Fire- eller femårige valgperioder er almindelige rundt omkring i verden. Der er ikke noget særligt eller helligt ved vores fire-årige valgperioder,« siger professor Jørgen Elklit.

LÆS OGSÅ
: Det gør en forskel, med hvem vi diskuterer politik

Arbejdsro versus vælgerindflydelse
Professoren fortæller, at man i Frankrig på et tidspunkt havde en præsidentvalgperiode på syv år. Men det viste sig, at befolkningen synes, det var for lang tid at hænge på den samme præsident, så man forkortede perioden til fem år.

»Det er et spørgsmål om balance. Vælgerne skal kunne slippe af med politikerne igen. Det taler for, at man skal have relativt korte valgperioder, men overfor det står ønsket om stabilitet og arbejdsro til politikerne,« siger Jørgen Elklit.

Det kan for eksempel være svært at gennemføre upopulære men muligvis nødvendige reformer, hvis der står et valg og venter lige om hjørnet. På den anden side risikerer politikerne, at vælgerne bliver dødtrætte af politik og valgløfter, hvis de skal gå til valgurnerne alt for ofte.

LÆS OGSÅ: Danske valg var præget af vold

Fakta:
En af de vigtigste forskelle på kommunalvalg og folketingsvalg er, at valgperioderne til kommunerne ligger fast, mens valgperioden til Folketinget blot højst må være på fire år. Statsministeren kan når som helst udskrive valg.

I Norge kan statsministeren ikke udskrive valg i utide. Hvis den norske regering eksempelvis får et flertal imod sig, går statsministeren af. Men Stortinget (det norske parlament) bliver ikke udskiftet. En ny regering bliver derfor dannet ud fra det Storting, som nordmændene senest har stemt ind.

Kilde: Jørgen Elklit