Hvorfor tar vi den én gang til for prins Knud?

Hvilken prins Knud er der tale om, og var han særlig tungnem?

Vendingen så tager vi den én gang til for prins Knud er blevet almindelig sprogbrug i tilfælde, hvor man vil være sikker på at få alle med. Det giver et lidet flatterende billede af denne prins Knud, men det er faktisk ikke retfærdigt. I hvert fald ikke i lyset af en episode, vendingen refererer til.

Prins Knud blev udødeliggjort med Birgitte Reimers vise i Cirkusrevyen 1959, men har sin oprindelse i begivenheder, der fandt sted året forinden i det dengang næsten nye Falkonercenter på Frederiksberg i København.

Den 24. november 1958 var der premiere på baletten Det forsinkede stævnemøde, og blandt gæsterne var arveprins Knud og arveprinsesse Caroline Mathilde.

Balletten indeholdt en meget omtalt, særlig vovet scene, men da direktør Blicher-Hansen efter forestillingen spurgte, hvad parret havde syntes om stykket, svarede Caroline Mathilde, at de desværre ikke havde kunne set denne scene fra kongelogen alleryderst til højre i salen. Blicher-Hansen insisterede derfor på at overtale ballet-ensemplet til at genopføre scenen, hvilket skete kun i overværelse af prinseparret og B.T.-journalisten Arne Myggen Hansen.

Den efterfølgende dag skrev Myggen Hansen en artikel om episoden, hvilket gav anledning til den efterfølgende revyvise. Og til den almindelige opfattelse af, at prinsen var smådum. Prins Knud var Frederik 9.s yngre bror og søn af Christian 10. og dronning Alexandrine.

sporgomalt@kristeligt-dagblad.dk