Prøv avisen

Forskellen på hjernedød og hjertedød

I Frankrig er en mand vågnet op, mens lægerne stod klar til at fjerne hans nyrer til transplantation, fordi de troede, han var død. Det har sat det såkaldte hjertedødskriterium til debat. Kristeligt Dagblad giver her svar på nogle af de mest centrale spørgsmål

Kan man risikere at vågne op i Danmark, mens lægerne er ved at transplantere ens organer væk?

Nej. I Danmark har vi siden 1990 brugt det såkaldte hjernedødskriterium til at fastslå, hvornår man er død. Det betyder, at det afgørende ikke er, om hjertet slår eller ej, men om hjernen er død. Det fastslår man ved en meget præcis procedure, hvor to læger heraf mindst den ene er hjernespecialist undersøger patienten. Det foregår blandt andet ved at hælde isvand i ørerne på patienten, hvilket alle levende mennesker vil reagere på. Der foretages også en CT-skanning af hovedet, hvor eventuel aktivitet i hjernestammen, som er det sidste, der dør, vil kunne ses. Denne faste procedure gentages efter en time.

Langt de fleste mennesker dør, fordi hjertet holder op med at slå. Kun i cirka 150-200 tilfælde hvert år dør hjernen først.

Hvorfor bruger vi hjernedødskriteriet fremfor hjertedødskriteriet i Danmark?

Indtil 1990 brugte Danmark faktisk hjertedødskriteriet til at fastslå døden. Et snævert politisk flertal ændrede loven på trods af omfattende protester i befolkningen ikke mindst på lederpladsen i Kristeligt Dagblad og advarsler fra Det Etiske Råd med udgangspunkt i argumenter om, at mennesket er et mål i sig selv og ikke et middel til organdonation. Vurderingen var desuden blandt mange, at hjertedødskriteriet var den mest sikre måde at fastslå døden, fordi blodtilførslen til kroppen dermed stoppede, hvilket ødelagde næsten alle organer efter ganske få minutter. Alle de lande, vi normalt sammenligner os med, var på det tidspunkt dog gået over til at bruge hjernedødskriteriet. Hjertet kan nemlig leve videre i op til et par døgn, selvom hjernen er død, og det giver mulighed for at transplantere både hjerte, lunger og lever, fordi den fortsatte blodcirkulation holder dem i gang. Indenfor hjertedødskriteriet var det kun nyrerne, man kunne bruge til donation, fordi man ikke havde og stadig ikke har teknologien til at transplantere andet inden for den korte tidsramme.

Flere lande har de seneste år udvidet dødskriteriet til også at indeholde hjertedøde patienter. Er Danmark på vej i den retning?

Ikke umiddelbart, men flere ting taler for, at det vil ske på et tidspunkt. For det første viser erfaringer fra Holland, Spanien og USA, der alle har udvidet deres dødskriterium, at flere organdonorer melder sig, fordi man på denne måde føler sig 100 procent sikker på, at man faktisk er død, når lægerne begynder at transplantere. For det andet er 550 ud af 650 patienter på venteliste folk, der mangler en nyre. Og de vil blive hjulpet, selvom mulighederne for at donere andre organer end nyren altså risikerer at frafalde med hjertedødskriteriet. For det tredje viser eksperimentel behandling i Holland, at lægger man poser med varm væske inde i kroppen, kan organerne holdes i live op til to timer efter, at en patient er hjertedød. Det giver dermed mulighed for at transplantere flere organer også ved hjertedødskriteriet. Danmark er dog stadig langt fra at kunne tage den teknologi i brug.

Findes der danske eksempler på patienter, der er vågnet op under en transplantation hvad enten der var brugt hjerte eller hjernedødskriteriet?

Nej. Transplantationsgruppen, som er en interesseorganisation for patienter, der venter på en organtransplantation, har aktivt eftersøgt skrækhistorier, men endnu ingen fået.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

Kilder: Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen