Prøv avisen

Hvornår blev Danmark og Tyskland venner?

Arkivfoto. Foto: Hannibal Hanschke/Reuters/Ritzau Scanpix

I dag skydes et venskabsår mellem Danmark og Tyskland i gang. Det dansk-tyske forhold blev forholdsvist hurtigt lappet sammen på regeringsniveau efter Anden Verdenskrig, men den brede befolkning havde sværere ved at tilgive fortidens synder

Som barn blev Lykke Friis nogle gange kaldt for ”nazi-svin” eller ”pølsetysker”. Den tidligere Venstre-minister, nuværende tysklandskorrespondent for Berlingske og kommende direktør for Tænketanken Europa voksede op i Gentofte i 1970’erne og 1980’erne som barn af en tysk mor og en dansk far.

”Min oplevelse var, at det ikke var populært at have en tysk mor. Det skabte også splittelse i min egen familie. Min farmor sagde til min far: ’Hvis du absolut skulle giftes med en udlænding, hvorfor så en tysker?”

Men hun fortæller, at folkestemningen fuldstændig har ændret sig nu.

”Nu oplever jeg meget sjældent et had mod mine tyske aner. Tværtimod. Det er jo nærmest hipt at være tysker, og der er en fascination af det tyske folk. Jeg kan næsten ikke komme i tanke om en nation, vi er bedre venner med.”

Danskerne er i det hele taget gået fra at se den store nabo i syd som en trussel og en fjende til at være et land, vi står nær. Nu er Danmark og Tyskland tætte allierede, og forholdet er blevet helt venskabeligt. Både på statsligt og folkeligt plan.

Det gode forhold bliver markeret med et såkaldt kulturelt venskabsår mellem Danmark og Tyskland, der bliver skudt i gang i dag med åbningen af udstillingen ”Tyskland” på Nationalmuseet i København, hvor både Dronningen, kulturminister Rasmus Prehn (S) og Tysklands udenrigsminister vil være til stede.

Skal man se på årsagerne til det tidligere fjendskab mellem de to lande, er det især de store krige, der er i fokus: De Slesvigske Krige og verdenskrigene, især Anden Verdenskrig.

Men hvor stammer den positive ændring i attitude over for hinanden så fra?

Kristeligt Dagblad har spurgt tre kendere af det dansk-tyske forhold, og de peger alle på året 1955 som det første skridt i forbrødringen mellem de to nabolande. Det år indgik landene nemlig København-Bonn-erklæringerne, der fastslog mindretallenes rettigheder i Sydslesvig og Sønderjylland – enhver måtte vælge sin egen nationale identitet, og det blev muligt at oprette skoler og børnehaver for mindretallene.

Erklæringerne var med til at bane Vettysklands optagelse i Nato samme år.

”Dermed blev de to lande partnere og forbundsfæller,” fortæller Karl Christian Lammers, der er lektor emeritus i tysk samtidshistorie fra Københavns Universitet. Samarbejdet mellem nationerne blev i øvrigt udvidet med forsvarssamarbejdet BALTAP i Østersøen fra 1962.

”Men jeg vil ikke sige, at de to lande var venner endnu.”

Karl Christian Lammers henviser til, at den danske udenrigsminister Per Hækkerup (1962-1966) sagde, at Danmark havde tre udenrigspolitiske problemer: Tyskland, Tyskland og Tyskland.

Men i 1970 får Danmark for første gang siden 1904 statsbesøg fra Tyskland.

”Et statsbesøg udtrykker ofte venskaber, og det er et udtryk for, at det dansk-tyske forhold er godt og tillidsfuldt,” siger lektoren.

I 1970’erne er regeringslederne socialdemokratiske Anker Jørgensen og den vesttyske forbundskansler Helmut Schmidt personligt nære venner, der tager ud at sejle sammen. På politisk og statsligt niveau er forholdet til tyskerne repareret. De to lande er officielt gode venner.

Men som Lykke Friis forklarer, er den strømning endnu ikke nået ud i den danske befolkning.

”Ligesom min farmor kunne mange danskere ikke skelne mellem den kollektive skyld og den individuelles skyld. Min mor var født i 1941, og hvad havde hun gjort galt?”

For Lykke Friis blev det danske folks opfattelse af Tyskland ændret med Berlin-

murens fald for 30 år siden.

”Jeg oplevede, at da Muren faldt, kom der en stor fascination af tyskerne. Tænk, det kunne ske. Tyskland vil åbne sig for os. Fra da af er venskabet vokset.”

Karl Christian Lammers er enig i, at 10. november 1989 var en vigtig skæringsdato, da det nu bliver lettere at komme til Berlin, og den tyske hovedstad udviklede sig til danskernes foretrukne storby-rejsemål. Men han fremhæver også en anden begivenhed, der om noget var folkelig. Det danske herrelandsholds 2-0-sejr over Tyskland til EM i fodbold i 1992.

”Det bliver psykologisk og folkeligt opfattet som en revanche efter nederlaget i 1864.”

Siden da har forholdet mellem de to nabolande og deres folk været godt og tillidsfuldt.

Men det var historien om forholdet mellem de to lande set fra dansk side. Hvordan har tyskerne opfattet vores forhold? Martin Krieger er professor i nordeuropæisk historie ved Kiel Universitet, hvor han også har studeret dele af dansk historie, og som indbygger i delstaten Slesvig-Holsten kender han også til forholdene for mindretallene.

”Det overordnede problem er altid, at Danmark er et land med 6 millioner mennesker, og Tyskland er et land med 80 millioner mennesker. Så der vil altid være en ubalance. Tyskland føler sig jo aldrig truet af Danmark. I vores øjne er danskere søde og rare.”

Men han bekræfter dog, at der netop i grænseregionen har været et fjendskab, også fra tysk side, da danskerne ville undertrykke tyskerne i Slesvig ved at indlemme hele hertugdømmet i det danske kongerige ved krigen i 1864.

”I det 20. århundrede havde især konservative tyske regeringer ikke glemt den nationale konflikt, hvorimod socialdemokratiske tyske regeringer havde et positivt indtryk af deres nordlige nabo.”

Martin Krieger peger på, at Schengen-samarbejdet markant ændrede forholdet mellem danskere og tyskere i grænselandet, da begge folkefærd krydsede grænsen på ferier og for at shoppe.

”Venskabet blev skabt gennem tusindvis af besøg blandt almindelige mennesker på tværs af grænsen”, siger Martin Krieger, der selv nyder at tage en dagstur med sin hustru til Aabenraa eller Padborg.