Hvornår har du sidst fået tjekket din radiator? Her er 6 tips til at spare på energien

Skyhøje energipriser og dalende temperaturer kan blive en økonomisk udfordring for mange danskere i efteråret og vinteren. Kristeligt Dagblad guider til seks energisparende tiltag, der kan mærkes på bundlinjen

Radiatoren kan udvikle sig til en vaskeægte energisluger, hvis den ikke bliver gået efter en gang imellem.
Radiatoren kan udvikle sig til en vaskeægte energisluger, hvis den ikke bliver gået efter en gang imellem. Foto: Mads Jensen/Biofoto/Ritzau Scanpix.

Mens temperaturerne daler, og efteråret melder sin ankomst, fortsætter priserne på el og varme deres himmelflugt. Vinteren risikerer at blive økonomisk udfordrende for mange danskere.

Men små ændringer i hverdagen kan blive til store årlige besparelser. Kristeligt Dagblad guider nedenfor til seks områder, hvor en lille indsats gør den store forskel.

1. Pas på utætheder

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Man kan ikke altid mærke, om en bolig er utæt. Men træk fra eksempelvis skæve vinduer og døre, brevsprækken eller en kattelem kan give betydelige udslag på varmeregningen. Derfor er der penge at spare selv ved små forbedringer.

Hvis der er risiko for, at din bolig er utæt, kan du starte med at gennemgå boligens døre og vinduer systematisk og kigge efter sprækker i fugerne mellem mur og vinduer eller yderdøre. Tjek gerne, om der kommer træk, for eksempel med en lighter eller et stearinlys, og forbedr eventuelle utætheder med tætningslister.

2. Hold igen med det varme vand

Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Der er intet som et varmt bad, når mørket trænger sig på, og temperaturen nærmer sig frysegraderne. Men prisen for en kubikmeter varmt vand er cirka dobbelt så høj som prisen på en kubikmeter koldt, og derfor kan det betale sig at holde igen med det varme vand.

Eksempelvis kan man spare op til 4.900 kroner årligt ved at forkorte fem af familiens ugentlige brusebade ned fra 15 til fem minutter.

Opfordringen gælder ikke kun på badeværelset, men i hjemmet generelt. For eksempel kan du spare 55 procent strøm, hver kan du vasker tøj, ved at vaske på 20 eller 30 grader frem for 40 eller 60 grader.

3. Følg elprisernes døgnrytme

Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

I mange hjem er det almindelig praksis at sætte en opvaskemaskine med brugt service i gang umiddelbart efter aftensmaden. Men har man en variabel elaftale, kan det i allerhøjeste grad betale sig at udsætte til et tidspunkt, hvor kilowattprisen er faldet.

I august måned var den gennemsnitlige kilowattpris højest mellem klokken 19.00 og 21.00. Til gengæld er priserne generelt lavere i løbet af natten og midt på dagen, når der produceres mest vind- og solenergi.

Brug ovenstående som en tommelfingerregel, men hold løbende øje med priserne på for eksempel Energistyrelsens hjemmeside eller i elselskabets app.

4. Sluk på kontakten

Foto: Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Mange af hjemmets elektriske apparater har en såkaldt standby-funktion. Det gælder for eksempel tv'et, der tændes med et enkelt tryk på fjernbetjeningen, samt computeren, der lyser op ved berøring.

Men et standbyforbrug koster penge, og sørger du for at slukke for apparaterne på stikkontakten, er der cirka 1.000 kroner at spare årligt. 

5. Giv radiatorerne et eftersyn

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mange danskere ynder at gemme uskønne radiatorer bag skjulere, gardiner eller møbler. Men færre ved, at det risikerer at give udslag på varmeregningen.

Bliver radiatoren gemt bag eksempelvis en sofa, varmer den nemlig mindre effektivt. Det skyldes, at varmen ikke kan passere frit ud i rummet. På den måde ender mange med at skrue højere op for varmen end nødvendigt.

Derfor kan det være en god idé at sørge for, at ingen af hjemmets radiatorer er overdækket eller skjult bag møbler. Tjek også, at radiatorerne ikke klukker eller risler, og luk evt. luft ud via luftskruen, hvis de gør.

6. Hold øje med temperaturen

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er ikke kun radiatoren, det kan betale sig at skrue ned for. Temperaturen i både fryser og køleskab har nemlig også indflydelse på din elregning.

Elforbruget for et standardkøleskab stiger for eksempel med fem procent, hver gang temperaturen sænkes med 1 grad. For en fryser gælder det, at forbruget stiger med 2-3 procent for hver grad, temperaturen kommer under -18 grader. 

Derfor kan du som tommelfingerregel gå efter at holde køleskabets temperatur på fem grader og fryserens på -18.

Kilder: Energistyrelsen, www.ens.dk; FSB, www.fsb.dk