Hvornår skifter vi til sommertid og vintertid? Bliv klogere her

De fleste digitale ure skifter efterhånden automatisk mellem vintertid og sommertid, men digitaliseringen ordner ikke vores indre ur. Virksomheder og selveste EU skal også forholde sig til skiftet. Så hvornår skal havemøblerne ind og ud, og hvorfor har vi overhovedet vintertid og sommertid?

Alarmen i en mobiltelefon bruges som vækkeur.
Smartphones stiller selv tiden om natten, når vi skifter fra sommertid til vintertid og omvendt. Men selvom man kommer op til rette tid om morgenen, kræver det indre ur mere tilvænning i overgangene end de digitale. . Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix.

Overgangen fra vintertid til sommertid er et fast årligt ritual. Du kender sikkert allerede anekdoten om havemøblerne, der skal ind for vinteren og ud igen med sommeren komme.

Børnefamilier forbereder sig på potentielt manglende søvn hos de små, mens virksomhederne og vores infrastruktur også omstiller sig til det nye klokkeslæt.

Men skiftet mellem at sætte urene frem og tilbage to gange om året er en mere kompliceret affære end at huske at stille armbåndsuret rigtigt.

Bliv klogere på både logistiske, sundhedsmæssige og storpolitiske konsekvenser ved vinter- og sommertid i artiklen her.

Hvornår er det sommertid?

Skiftet til sommertid sker altid den sidste søndag i marts. Sommertiden varer syv måneder.

I år skifter vi til sommertid den 27 marts 2022 klokken 02.00.

Når klokken slår 02.00 natten til søndag, stilles uret en time frem, så klokken i stedet er 03.00. Mange vil opleve, at de "mister" en times søvn, og det kan være særligt svært for børnefamilier at omstille det indre ur.

Hvis man er i tvivl om, hvorvidt uret skal stilles en time frem eller en time tilbage, bruger de fleste huskereglen havemøblerne: de skal frem i foråret og tilbage i vinteren.

Tog holder stille en time

Noget de færreste nok tænker over, når urene stilles frem eller tilbage, er togdriften. Hos DSB holder togene nemlig stille om natten, hvor skiftet finder sted. 

”Et enkelt tog bliver erstattet af en togbus mellem Horsens og Aarhus, et tog holder stille i 22 minutter i Fredericia og et andet i 19 minutter i Ringsted,” forklarer Tony Bispeskov, der er informationschef hos DSB. Helt lavpraktisk får lokomotivførerne en køreplan, de skal overholde, og det er så dem, der sørger for at holde stille for at overholde tidsplanen i forskydningen.

”Alternativet ville være at indsætte flere toge, men det er mange ressourcer for meget få kunder. Det er altid oplyst på hjemmesiden og Rejseplanen. Så vores kunder er også bevidste om skiftet,” understreger han.

Hvorfor har vi sommertid og vintertid?

Indførelsen af vintertid skete første gang i 1894 som en kulminering på mange års forsøg på at få strømlinet tidberegningen under industritiden med resten af Europa. Vintertid kaldes også normal- eller gudhjemtid, da den globale længdegrad som Danmarks ”nye” tidsregning tilpassede sig, har skæringspunkt to kilometer øst for Gudhjem på Bornholm.

Oprindeligt indførte Østrig og Tyskland sommertiden i 1916 for at spare energi under første verdenskrig. Ved at stille uret frem kom der flere lyse timer i det vågne døgn, og behovet for energiforbrugende lyskilder faldt. Danmark fulgte trop med denne ordning samme år.

Den nuværende ”version” af sommertid stammer fra 1980, hvor overgangen plejede at ligge den sidste søndag i september. Efter en standardisering i EU i 1996 blev det til den sommertidsperiode, vi kender i dag.

Alle lande i Europa, med undtagelse af Hviderusland og Rusland, anvender i dag sommertid (også kendt som daylight saving time på engelsk). Store dele af Nordamerika bruger også sommertid med undtagelse af delstaterne Arizona i USA, Sonora i Mexico samt Yukon-territoriet og Saskatchewan i Canada.

Størstedelen en resterende verden har også praktiseret brugen af sommertid, men har sidenhen afskaffet den. En detaljeret oversigt over landes anvendelse af sommertid kan findes her.

Hvornår er det vintertid?

Vintertid starter den sidste søndag i oktober. Vintertid varer fem måneder, og vil denne gang vare fra klokken 03.00 d. 31 oktober 2021 til klokken 02.00 d. 27 marts 2022. Vintertid kaldes også normaltid.

Fordele og ulemper ved sommertid

Nødvendigheden af sommertiden har været diskuteret og undersøgt grundigt. Her kommer et par af hovedargumenterne for og imod.

Fordele ved sommertid

  • Sommertid sparer energi. Et af hovedargumenterne har været, at man bruger mindre energiforbrugende lyskilder under sommertiden. Her har teknologien dog overhalet argumentet, da lyskilderne ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er noget af det, der bruger mindst energi i hjemmet.
     
  • De ekstra dagtimer gør os gladere. Ifølge en forskningsrapport fra Stanford og Aarhus Universitet, stiger antallet af depressionsdiagnoser efter overgangen til vintertid med helt op til otte procent end hvad man kan forvente i tiden op til skiftet til vintertid. Der sker altså et hop i diagnosemønstret efter skiftet til vintertid.
     
  • Vi har længere sommeraftener. Med sommertid har vi de karakteristiske lange sommeraftener. Ved afskaffelse af sommertid vil solen gå ned en time tidligere og stå op tidligere om morgenen, hvor alle undtagen de festglade og nattens arbejdere alligevel ligger og sover.

Ulemper ved sommertid

  • Vi bruger ikke alle sommertiden. Kloden er ikke enig om behovet for sommertid. Det kan føre til misforståelser i tiden ift. rejser og onlinemøder med folk fra lande, der ikke anvender sommertid.
     
  • Den roder med vores biologiske ur. Kort sagt vender øvelsen lidt op og ned på vores døgn. Når vi pludseligt ”mister” en time i vores søvnmønster, skal vores krop justeres til det nye klokkeslæt. Derfor oplever mange en ekstra træthed i udførelsen af de daglige opgaver i dagene efter skiftet.
     
  • Den skader vores helbred. I forlængelse af sidste modargument har forskning vist, at der er en stigning i antallet af blodpropper i dagene efter overgangen til sommertid. Det er antallet af hjerneblødninger, der stiger i denne periode, fordi forstyrrelser i søvnmønstret kan være udslagsgivende for blodpropper hos folk i risikozonen. Da stigningen dog er relativ lille, har der været diskussion om skiftet til sommertid er den direkte årsag, eller om den blot har fremskudt uundgåelige blodpropper. 
     
  • Der sker flere bilulykker. En amerikansk undersøgelse fra 2020 lavet af University of Colorado at Boulder, viser en stigning i bilulykker på seks procent efter overgangen til sommertid i USA. Årsagen skyldes primært træthed hos bilisterne.
     
  • Tidsskiftet er skadeligt for dyr. Hvis landmanden ikke er opmærksom på overgangen, så kan det ifølge eksperter risikere at skabe stress hos malkekøerne, hvis de bliver malket for tidligt. I dag er de fleste landmænd dog opmærksomme på problemstillingen, og vænner køerne langsomt til den nye malketid i dagene op til. 

    Ifølge Landbrug og Fødevarer er brugen af malkerobotter også udbredt i Danmark, så køerne selv styrer malketiden. Til gengæld har det i mange år været diskuteret, at de vilde dyr i højere grad lider en unødig død på vejene ved skift til sommertid. Dette er dog blevet afvist i en undersøgelse fra Aarhus Universitet, og på den baggrund afviste daværende transportminister Magnus Heunicke (S) officielt også problemet som værende en myte.

Skal sommertiden afskaffes?

Sommertiden har også mødt organiseret modstand. I Danmark har vi en landsforening mod sommertid, og der eksisterer også en fransk, tysk, amerikansk og australsk pendant. Diskussionen er sågar nået hele vejen til EU.

I marts 2019 stemte et flertal i Europa-Parlamentet for, at skiftet mellem sommer- og vintertid skulle ophøre i 2021, men det er ikke lykkedes at nå til enighed endnu. Ifølge Folketingets EU-oplysning er der opstået en uenighed mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet i EU. 

Denne uenighed er yderligere forklaret i et svar til Folketinget d. 26 maj 2020. Her fortæller transportminister Benny Engelbrecht (S), at uenigheden skyldes manglende begrundelse for beslutningen om ændringen, og at der ikke var udarbejdet en tilstrækkelig konsekvensanalyse af ændringen.

Næste skridt i EU

Fordi ændringen skal foregå gennem en almindelig lovgivningsprocedure i EU, så betyder det, at der skal opnås enighed mellem Europa-Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet i EU, før man kan komme videre - og lige nu har Kommissionen ikke afskaffelsen på sit arbejdspapir. I svaret til Folketinget fremgår det også, at man fra regeringens side støtter og afventer en beslutning på EU-plan for at undgå skiftende tider og tidszoner på det europæiske kontinent. 

Morten Løkkegaard, der er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, er ikke overrasket over, at forslaget er gået i stå i EU: ”Det er forudsigeligt. Tyskland var fortaler, men mange lande har aldrig været særligt interesseret i forslaget,” fortæller han til Kristeligt Dagblad. Morten Løkkegaard har tidligere tilkendegivet sin støtte til afskaffelsen af sommertid, og lægger heller ikke skjul på sin ærgerlighed over at processen står i stampe: ”Hvis vi ikke kommer videre, har det været meget debat de seneste år for ingenting”, uddyber han.

Kort sagt er uenigheden om sommertid også nået hele vejen til den storpolitiske scene.

Artiklen blev udgivet første gang den 29. oktober 2021. Senest opdateret den 24. marts 2022.